Dutty Boukman var en oprørsleder i Den Haitianske Revolution.
Sammen med Jean-François Papillon, Georges Biassou og Jeannot Bullet var han en af de sorte slavegjorte revolutionæres tidlige ledere. Han døde i kamp i 1791.
Boukman blev født i Senegambia, hvor han sandsynligvis virkede som imam. Her blev han slavegjort og solgt til slaveri i Jamaica. Han ankom siden til Saint-Domingue, hvor han i 1791 var en virkende årsag til udbruddet af Den Haitianske Revolution.
Navnet Boukman er en fransk tilpasning af det engelske "book man," et navn han givetvis har taget med sig fra Jamaica. Navnet kan henvise til, at han som imam var boglærd. Det kan også blot betyde, at han var troende i den forstand, at han var en af "bogens folk" – et udtryk fra den islamiske tradition, som inkluderer muslimer, jøder og kristne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.