Den Kuriske Bugt er Europas største strandsø. Den nordlige del hører til Litauen, den sydlige til den russiske Kaliningradregion.
på litauisk Kuršių marios, på tysk Kurisches Haff, på russisk Kursjskij Zaliv, på engelsk Curonian Lagoon
Vandet i Den Kuriske Bugt har lavt saltindhold og er kun nogle få meter dyb. Bugten har en overflade på ca. 1600 km2 (dvs. noget større end Lolland).
En knap 100 km lang, men blot 2 til 3 km bred landtange adskiller bugten fra Østersøen. Landtangen, der er kendt for sine store klitter (op til ca. 50 m høje), kaldes Kuršių nerija på litauisk, Kursjskaja kosa på russisk og Kurische Nehrung på tysk. I anden halvdel af 1800-tallet lykkedes det at beplante de fleste klitter og dermed standse landtungens vandring.
Den største flod, som løber ud i Den Kuriske Bugt, er Nemunas (på tysk Memel). På sine sidste 16 km danner den et stort delta. Ved Klaipėda (på tysk ligeledes Memel) i bugtens nordlige ende er strandsøen forbundet med Østersøen. Den begrænsede udveksling af vand med Østersøen og tilstrømning af ferskvand fra floderne resulterer i brakvand.
Flere kanaler blev bygget i 1600- og 1800-tallene for at undgå den farlige sejlads på bugten mellem byen Memel og Labiau (på ryssisk Polessk) og for at skabe en forbindelse videre derfra til Königsberg (på russisk Kaliningrad).
I modsætning til Wisłabugten, en lignende strandsø længere mod sydvest, ligger der kun få byer ved Den Kuriske Bugts kyst.
Indtil 1920 var hele den Kuriske Bugt del af den preussiske provins Østpreussen. Ifølge Versaillestraktaten måtte Tyskland uden folkeafstemning afstå Memelland, dvs. området på Nemunas' højre bred. Det blev først forvaltet af Frankrig på vegne af Folkenes Forbund og i 1923 annekteret af Litauen. I 1939 tvang Hitlertyskland Litauen til at afgive området.
I 1945 blev landstykket lagt til Den Litauiske Sovjetrepublik, mens den nordlige del af Østpreussen blev annekteret af Sovjetunionen og indlemmet i Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik. Den tyske befolkning blev fordrevet.
Siden Litauens fornyede uafhængighed i 1991 er Nemunas grænseflod mellem Litauen og Rusland. Grænsen deler landtangen i to omtrent lige lange dele.
På den litauiske del af landtangen er der igen international turisme i gamle badesteder som Nida (på tysk Nidden) og Pervalka (på tysk Perwelk).
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.