Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har 720 medlemmer, der vælges ved direkte valg i hver af EU’s 27 medlemsstater. Der afholdes valg til Parlamentet hver femte år, og antallet af medlemmer fordeles ud fra medlemsstaternes befolkningstal.

Danmark har 14 pladser i Europa-Parlamentet, men fra 2024 stiger tallet til 15. I indeværende valgperiode, som er 2024-2029, har Socialdemokratiet tre pladser, Venstre har to pladser, Socialistisk Folkeparti har tre pladser, mens Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti hver har én plads.

Der har nu været afholdt 10 direkte valg til Europa-Parlamentet; i 1979, 1984, 1989, 1994, 1999, 2004, 2009, 2014, 2019 og 2024. Valgdeltagelsen til Europa-Parlamentet afviger betydeligt fra land til land og mellem de enkelte valg, men er faldet som gennemsnit for medlemsstaterne over tid bortset fra valgene i 2019 og 2024. Her steg den gennemsnitlige valgdeltagelse til 50,62 % i 2019 efter at have været nede på 42,61 % i 2014. Der var yderligere en lille stigning til 50,74% ved valget i 2024.

I Danmark er valgdeltagelsen i nogle valgår gået op, mens den er faldet i andre. I 2019 satte stemmeprocenten imidlertid rekord ved et dansk europaparlamentsvalg, idet 66 % af befolkningen satte deres kryds. Ved valget i 2024 var tendensen dog nedadgående i Danmark, hvor stemmeprocenten lå på 58,25%.

I Europa-Parlamentet organiserer medlemmerne sig i politiske grupper og ikke efter nationalitet. Der er 8 politiske grupper i de nuværende Parlament. Desuden er nogle medlemmer ’løsgængere’ og altså ikke medlem af en politisk gruppe.

• Den største politiske gruppe i det nuværende Parlament er det Europæiske Folkeparti (EPP) med 189 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.
• Den næststørste gruppe er den Socialdemokratiske gruppe (S&D) med 142 medlemmer. Her sidder de tre danske socialdemokrater.
• Den tredje største gruppe er Patrioter for Europa (PfE) med 84 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Dansk Folkeparti.
• Den fjerde største gruppe er gruppen af Europæiske Konservative og Reformister (ECR) med 78 medlemmer. Her sidder det danske medlem fra Danmarksdemokraterne.
• Med 77 medlemmer er gruppen Renew Europe (RENEW) den femtestørste. Her sidder de danske medlemmer fra både Venstre, Moderaterne og Radikale Venstre.
• Den grønne gruppe, også kaldet den Europæiske Fri Alliance (Grønne/EFA) har 53 medlemmer. De danske medlemmer fra Socialistisk Folkeparti sidder her.
• Gruppen den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe har 46 pladser i Parlamentet. Her sidder det danske medlem fra Enhedslisten.
• Endelig er der gruppen for Europa af Suveræne Nationer med 25 medlemmer. Der er ingen danske medlemmer af denne gruppe.

I det daglige arbejde er Parlamentet organiseret i udvalg, fordelt efter de forskellige politiske områder. Udvalgene behandler de enkelte lovforslag. Parlamentarikerne fordeler sig i de forskellige udvalg. Når et udvalg bliver hovedudvalg i behandlingen af et lovforslag, vælger det en ordfører for forslaget, som skal skrive en betænkning/rapport. At blive ordfører på et forslag er en meget vigtig funktion i Parlamentet. Det er ordføreren, lobbyisterne først og fremmest vil mødes med, og det er ordføreren, der senere skal forhandle et kompromis på plads med Ministerrådet og EU-Kommissionen (triloger).

De politiske grupper får et antal ordførerskaber på baggrund af deres størrelse. De politiske grupper går så efter de lovforlag, de synes er vigtigst for dem at få ordførerskab på. Ordføreren er ansvarlig for at udarbejde et udkast til betænkning med diverse ændringer til forslaget fra Kommissionen. Udkastet til betænkningen drøftes i det ansvarlige udvalg, og der stemmes om udkastet i udvalget, inden betænkningen og ændringsforslagene sendes til afstemning i Parlamentets plenar, altså i parlamentssalen, hvor alle Europa-Parlamentets medlemmer har mulighed for at stemme.

• formænd for Europa-Parlamentet
• europaparlamentsvalg
• europaparlamentsvalg 2024
• EU's lovgivningsproces
• EU-Kommissionen
• EU