Felix the Cat, Katten Felix, amerikansk tegnefilmfigur skabt 1919 af den australskfødte tegner Pat Sullivan (1885-1933), men først og fremmest udviklet af hans medarbejder Otto Messmer (1892-1983); debut som tegneserie 1923. Felix the Cat er en af tegnefilmkunstens ypperste frembringelser og bliver ofte nævnt sammen med serien Krazy Kat. De to serier beviser, at tegnefilm og -serier i høj grad kan være stor kunst på egne præmisser. Figuren Felix nød stor popularitet i 1920'erne og 1930'erne, især i Europa, og i 1928 optrådte en Felix-model i prøvebilledet under nogle af de første forsøg med tv-transmissioner i USA. Sidst i 1950'erne blev serien overgivet til andre kunstnere, og Felix oplevede en renæssance som tv-serie. Den originale Felix indeholdt mange eksperimenter med de midler, som hører den grafiske teknik til: Felix kunne fx finde på at slå fra sig med et stort udråbstegn, han selv havde tænkt frem, eller i mangel af en faldskærm gribe en tom taleboble og svæve sikkert ned til jorden.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.