Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Faktaboks

Jens Brincker
Født
20. april 1937
Jens Brincker
Musikforsker og kritiker Jens Brincker sammen med Maria Frej (født 1967). De er fotograferet i 2004, hvor de begge var medlemmer af programudvalget i Nordiske Musikdage.
Jens Brincker
Af /Ritzau Scanpix.

Jens Brincker er en dansk musikforsker og kritiker, uddannet ved Københavns Universitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Han har både som forsker og formidler spillet en vigtig rolle i dansk musikkultur, især i forhold til samtidsmusikken.

Brincker blev i 1963 ansat ved Musikvidenskabeligt Institut og var 1994-1998 prorektor for Københavns Universitet. Især gennem sit virke som forfatter (bl.a. Wien. Drømmeby og undergangsstad, 1993, og Ib Nørholm. Komponisten, musikken, tiden, 2017) og som musikanmelder (siden 1971 ved Berlingske Tidende) har Brincker ydet en betydelig musikfaglig indsats, ikke mindst for kendskabet til samtidens musik. Hans største indsats i forhold til at udbrede kendskabet til ældre og nyere dansk musik er Komponistbasen – Dansk Komponistforenings "webleksikon in-progress over 480+ danske komponister i ord, lyd og billeder".

Brincker var 1996-2002 formand for Det Danske Institut i Damaskus og fra 1998 formand for Kulturministeriets Forskningsudvalg. Han er medforfatter til Gyldendals Musikhistorie, 1-4 (1982-1984 og 1996).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig