Khorog er hovedstaden i den autonome provins Gorno-Badakhsjan (GBAO) i Tadsjikistan. Byen har 30.500 indbyggere (2020). Den ligger 2200 m over havets overflade i en dyb floddal nær grænsen til Afghanistan, og er omgivet af Pamirbjergenes 5000-6000 m høje toppe.
Befolkningen i Khorog er overvejende etniske pamirer, som lever under betydelig undertrykkelse fra styret i Dusjanbe. Khorog har været hjemsted for adskillige blodige protester og sammenstød i forbindelse med den systematiske undertrykkelse af pamirfolket.
Khorog har slagterier, mejerier og en betonfabrik. Den huser desuden et biologisk forskningsinstitut med en tilhørende botanisk have.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.