Kullorsuaq er en bygd i Avannaata Kommunia med 468 indbyggere (2024). Navnet på bygden, 'den store tommelfinger', knytter sig til et fjeld, der, set fra indsejlingen til bygden, ligner en knyttet hånd med tommelfingeren strakt lige op. Bygden er den nordligste i Vestgrønland, og mørketiden er her næsten tre måneder.
Faktaboks
- Etymologi
-
Navnet er grønlandsk og betyder 'den store tommelfinger'.
- Også kendt som
-
Djævelens Tommelfinger
Bygden blev anlagt i 1960 pga. gode fangstmuligheder; fiskeri efter hellefisk er siden blevet den vigtigste erhvervsaktivitet og har medført en mærkbar stigning i befolkningstallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.