Oscar 2.

Oscar 2. var konge af Sverige-Norge 1872-1905 og af Sverige 1872-1907. Han var søn af Oscar 1. og Josefina, og han blev gift 1857 med Sofia. Oscar 2. fik en alsidig uddannelse og engagerede sig især i søværnet, hvis historie han beskrev og hyldede som digter i Ur svenska flottans minnen (1858) under pseudonymet Oscar Fredrik. Han var begavet og velorienteret, en fremragende skribent og taler og havde interesse for kunst og videnskab. Bl.a. støttede han de svenske og norske arktiske ekspeditioner. Han besad en stærk vilje på kongemagtens vegne, men kunne ledes af skiftende stemninger og sympatier. I svensk indenrigspolitik arbejdede han gennem årtier ihærdigt på at skabe tilslutning til en nyordning af hær og flåde i forbindelse med omlægninger af skatte- og toldpolitikken, og det lykkedes med årene.

Oscar 2. var oprigtigt optaget af Norges ve og vel, fjernede statholderembedet og frasagde sig retten til at udnævne en vicekonge. Han fastholdt dog kongemagtens vetoret over for Stortinget, og han kom efterhånden til kort over for de stadig stærkere krav om statsforbindelsens ophør. Fra 1880'erne var forholdet til Norge hovedsagelig bestemt af spørgsmålet om unionens afvikling. Det endelige brud i 1905 gik ham meget på, men han bidrog afgørende til dets fredelige løsning. Oscar gennemførte med en fastholdelse af svensk neutralitet som den overordnede ramme en tilnærmelse til det nye tyske rige, der blev fulgt af udstrakte kulturelle og økonomiske forbindelser og fik konsekvenser for svensk kultur og udenrigspolitik langt ind i 1900-tallet.