Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Stortinget
Stortingsbygningen, tegnet af den svenske arkitekt Emil Victor Langlet, blev indviet 1866.
Stortinget
Licens: CC BY NC SA 3.0

Stortinget er Norges parlament, der blev oprettet med Norges grundlov fra 1814, Eidsvollforfatningen; parlamentarismen blev indført i 1884.

Stortingsmedlemmerne vælges fast for fire år, og siden 2005 vælges 169 medlemmer (repræsentanter) til Stortinget hvert fjerde år ved direkte valg. Stortinget behandler lovforslag, vedtager statsbudgettet og kontrollerer regeringens virksomhed. Regeringens ministre må ikke sidde i Stortinget og har ikke stemmeret her.

Fagkomitéer i Stortinget

  • Arbejds- og socialkomitéen
  • Energi- og miljøkomitéen
  • Familie- og kulturkomitéen
  • Finanskomitéen
  • Helse- og omsorgskomitéen
  • Justitskomitéen
  • Kirke-, uddannelses- og forskningskomitéen
  • Kommunal- og forvaltningskomitéen
  • Kontrol- og forfatningskomitéen
  • Næringskomitéen (industri, konkurrencepolitik, søfart m.m.)
  • Transport- og kommunikationskomitéen
  • Udenrigs- og Forsvarskomitéen

Stortingsmøderne ledes af Presidentskapet, og det lovforberedende sagsarbejde foregår i såkaldte fagkomitéer (udvalg).

Stortingsbygningen fra 1866 ligger på Løvebakken i Oslo.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig