Portugal - billedkunst

Til trods for at grundlaget for den portugisiske nationalstat blev til i begyndelsen af 1100-tallet, skal man helt frem til 1400-tallet, før en selvstændig portugisisk kunst slår igennem inden for såvel maleri som skulptur, dog med tydelige påvirkninger fra flamsk kunst.

Det afspejles i maleren Nuño Gonçalves' altertavler, fx São Vicentes tilbedelse (1470, Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon), der viser 60 kendte portugiseres tilbedelse af Lissabons skytshelgen, Sankt Vincent.

Hovedværkerne inden for gotikkens billedhuggerkunst tæller bl.a. de rigt dekorerede portaler på katedralerne i Évora og Batalha samt sarkofagerne (1300-tallet) i kirken Real Abadia de Santa Maria i Alcobaça.

I 1500-tallet kom renæssancen til Portugal; en af periodens fornemste repræsentanter var maleren Vasco Fernandes (Grão Vasco) (ca. 1475-1542), bl.a. med hovedværket Sankt Peter på tronen fra 1500-tallet, der findes på Museu de Grão Vasco.

I 1530'erne fik renæssancen tillige indflydelse fra fransk side med billedhuggeren Nicolas de Chanterène (ca. 1485-1555), der arbejdede i universitetsbyen Coimbra. Coimbraskolens kunstnere er rigt repræsenteret i byens kirker, bl.a. i kirken Santa Cruz.

Mange kirker blev i barokken udsmykket med overdådigt forgyldt træskærerarbejde, talha dourada. I slutningen af 1600-tallet fandt en ny kunstnerisk opblomstring sted. Et af hovedværkerne er Joaquim Machado de Castros (ca. 1730-1822) senbarokke rytterstatue fra 1775 af José 1. (1714-77) på Praça do Comércio i Lissabon.

Portugisisk malerkunst i 1800-tallet var overvejende forankret i romantikken. Det gjaldt bl.a. portrætmaleren Luíz de Miranda Pereira Visconde de Menezes (1817-78) og landskabsmaleren Tomás José da Anunciação (1818-79).

Impressionismen blev introduceret af sammenslutningen Grupo do Leão, der dannedes 1880 omkring maleren António Carvalho da Silva Porto (1850-93). Periodens betydeligste billedhugger var António Soares dos Reis (1847-89).

Blandt 1900-tallets malere skal især nævnes den kubistisk inspirerede Amadeo de Souza-Cardoso (1887-1918), som sammen med Eduardo Viana (1885-1967) introducerede modernismen med tidsskrifterne Orpheu og Portugal Futurista, grundlagt hhv. 1815 og 1817, som omdrejningspunkt.

De portugisiske modernister var dog relativt få, hvorfor Paris tidligt blev avantgardens samlingssted, bl.a. for den abstrakte maler Maria-Elena Vieira da Silva.

Markante kunstnere efter 2. Verdenskrig er Joaquín Rodrigo og Jose de Guimarães (f. 1939), begge under indflydelse af amerikansk popkunst.