Robert Flaherty, 1884-1951, amerikansk filminstruktør. Flahertys ry som "dokumentarfilmens fader" skyldes debutfilmen Nanook of the North (Nanook, Kuldens Søn) fra 1922, der baserede sig på hans erfaringer som mineralogisk ekspeditionsleder i det nordlige Canada. Filmen skildrede inuitternes uddøende livsform og eksistenskamp og var en intim og storslået fortælling fra det virkelige liv. Den samme nostalgi på en fremmed kulturs vegne finder man i Polynesien-skildringen Moana (1926), i ø-beretningen Man of Aran (1934, Manden fra Aran) og i spillefilmen Louisiana Story (1948, En Lousiana Fortælling). Flahertys ret lille produktion, der også omfatter moderne samfundsskildringer som Industrial Britain (1933) og The Land (1942), og en række delvis mislykkede samarbejdsprojekter — bl.a. Tabu (1931) sammen med tyskeren F.W. Murnau — understreger hans isolerede position i forhold til både kommercielle og politiske filmmiljøer, men denne særstilling har også styrket myten om ham som dokumentarfilmens første, kompromisløse ener.