The Clash, britisk rockgruppe, dannet i 1976 af bl.a. Joe Strummer (1952-2002), vokal og guitar, og Mick Jones (f. 1952), vokal og guitar. The Clash var en del af punkmiljøet. Udgangspunktet var aggressiv rock, men tidligt inddrog gruppen en lang række stilarter, bl.a. reggae, rhythm'n'blues og ballader, i sin musik. Også politisk var gruppen mere formuleret, end det var reglen inden for punkscenen. Blandt The Clash' vigtigste udgivelser er albummene London Calling (1979) og Sandinista (1980). The Clash blev endeligt opløst i 1986.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.