Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Fisk. Fisken som symbol for Jesus Kristus er anvendt i mange oldkristne indskrifter. På denne gravsten fra 200-t. har de to øverste linjer karakter af en almen formel; på latin står Til de afdøde sjæle (DM for dis manibus) og på græsk De levendes Jesus-Kristus-Guds-Søn-Frelser, hvor Jesu navn også kan læses som fisk. Under de to fisk og ankeret står den afdødes navn på latin.

Fisk er symbolsk som psykisk billede knyttet sammen med det ubevidste, det moderlige og det livgivende.

Fisken er et centralt Kristussymbol. På græsk hedder fisk ichthys, et ord, der i tidlig kristen tid blev opfattet som et akronym, dvs. at hvert bogstav i ordet svarer til begyndelsesbogstaverne (på græsk) af "Jesus Kristus Guds Søn Frelseren" (Iesous Christos Theou Hyios Soter). Men Jesus kan også opfattes som fiskeren, disciplene som "menneskefiskere", der skal få stort dræt, dvs. omvende mange.

I hinduismen er fisken (Matsya) guden Vishnus første inkarnation (avatara), og modergudinden Minakshi er "fiskeøjet", dvs. altid vågen. I Kina symboliserer fisk bl.a. rigdom, på grund af lydlighed mellem det kinesiske ord for fisk og overflod. I Japan er karpen et symbol på viljestyrke (den svømmer mod strømmen) og kærlighed.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig