Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Havkvabber, gruppe af torskefisk, der kendes på, at de ud over hagetråden har 2-4 føletråde på snuden. Kroppen er langstrakt, og forreste rygfinne er meget lille. Det er bundlevende fisk, der findes fra subtropiske havområder og nordpå. De lever af bunddyr. Firtrådet havkvabbe (Enchelyopus cimbrius) er meget almindelig i danske farvande, hvor den går langt ind i Østersøen. Den kan blive op til 40 cm. Pga. det løse kød bruges den ikke som spisefisk.

Havkvabber markedsføres meget sjældent, da de selv som helt friske har en ubehagelig lugt (bliver hurtigt fordærvet). De siges ikke desto mindre at skulle være ganske velsmagende som kogte.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig