jagttider

Jagttider er den periode af året, hvor en dyreart må jages. I denne periode betragtes dyrearten som jagtbart vildt, mens den uden for jagttiden er fredet. Dyr, for hvilke der ikke er fastsat jagttid, er fredede hele året. I Danmark er der fastsat jagttid for visse pattedyr- og fuglearter.

Jagttiderne fastsættes af Ministeriet for Grøn Trepart (tidligere var det Miljøministeren). Fastsættelsen sker ofte efter indstilling fra Vildtforvaltningsrådet. Der holdes løbende øje med bestandsudviklingen for de vilde dyrearter, og jagttiderne kan således ændres løbende, alt efter om en art er i tilbagegang eller fremgang. Nogle gange fjernes jagttiden fuldstændig for en tidligere jagtbar art, mens andre tidligere fredede arter tilføjes listen over jagtbart vildt.

Selv om jagttiderne er artspecifikke, er efteråret og en del af vinteren højsæson for jagt på de fleste vildtarter. Nogle datoer er velkendte blandt alle danske jægere, da de varsler tiden for jagt efter mange måneders stilstand. Den 1. september er således den officielle start på jagtsæsonen, hvor mange arter af andefugle, gæs, hjortevildt, fuglevildt og invasive arter som mårhund og vaskebjørn bliver jagtbare. Derefter tillades der jagt på yderlige arter fra den 1. oktober.

Oktober og november er højsæson for de populære fællesjagter, hvor de fleste vildtarter er jagtbare. Derudover gælder der udvidede og indskrænkede jagttider for en række arter, ligesom der er jagtmæssige traditioner, som fx tilsiger øget gåsejagt i august og fokus på rævejagt i januar.

Ved udgangen af januar ophører de fleste jagttider, og den primære jagtsæson er dermed forbi. Jagttiderne er tilpasset således, at vildtet får fred i træktiden samt i perioden op mod og i selve yngletiden, der for de fleste arters vedkommende begynder i løbet af foråret.

Da jagttiderne ændres løbende, og der er lokale jagttider for især kronvildt og dåvildt, men også for en række småvildtarter, bør man som jæger altid holde sig opdateret om de lokale og tidsmæssige forhold. De lokale jagttider omfatter bl.a. særregler for visse arter i visse danske regioner. Andre gælder for specifikke kommuner eller endda dele af kommuner. Desuden er der fastsat lokale jagttider for en række større og mindre øer, herunder Bornholm, Sejerø, Fejø, Femø, Lyø, Strynø, Ærø, Als, Mandø og Endelave. Halvøen Kegnæs har endda sine egne lokale jagttider på råvildt.

De lokale jagttider for kronvildt og dåvildt bygger på områdeinddelinger af hele landet afhængig af bl.a. den lokale bestandstæthed. For kronvildt er landet inddelt i 14 områder, mens der er 21 områder for dåvildt; hvert område med sine lokale jagttider.

En for danske jægere helt særlig dato er den 16. maj, hvor bukkejagten, dvs. riffeljagt på råbuk, går ind. Sådan har det været i årtier, og det er formentlig den dag på året, hvor flest jægere er af huse for at se, om den store buk, der har gået nede i engen hele foråret, viser sig. Bukkejagten løber til midt i juli.

Der er forskellige muligheder for jagt og regulering på andre arter, så selv om den primære jagtsæson er efterår og vinter, kan jagt bedrives i store dele af året.