Kogekone er en betegnelse, der oftest anvendes om en selvlært kvinde, der går ud og laver maden til middagsselskaber og lignende. I modsætning til kokkepiger og kogersker er hun ikke ansat, men freelance. Igennem det meste af 1900-tallet har kogekoner stået for maden ved fester i mange private hjem, forsamlingshuse og andre lejede lokaler.
Kogekoner var og er traditionelt selvlærte eller har en baggrund i husholdningslære til forskel for kokke, som har en egentlig professionel uddannelse, til gengæld har kogekoner bidraget væsentligt til at bevare den danske madkultur knyttet til festmiddage.
I slutningen af århundredet er de næsten udkonkurreret af catering- og diner transportable-firmaer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.