Krucifiks, skulpturel gengivelse af den korsfæstede Jesus.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet krucifiks kommer af latin crucifixus, af crux, crucis 'kors' og perf.part. af figere 'fæstne'.
Det ældste bevarede krucifiks er det såkaldte Gero-krucifiks fra ca. 975 i domkirken i Köln. Romanske krucifikser fra 1000-1200-t. skildrer i reglen Jesus som den, der ved sin korsfæstelse frem for alt sejrer over døden, således Åbykrucifikset fra ca. 1100 (Nationalmuseet).
De gotiske understreger den stedfortrædende, forløsende lidelse, som det fx ses i Claus Bergs krucifiks i Vindinge Kirke på Fyn fra ca. 1520.
Større krucifikser blev i middelalderen ofte ophængt i bueåbningen mellem kirkens skib og kor, de såkaldte korbuekrucifikser eller triumfkrucifikser. Fra reformationstiden blev mindre krucifikser nærmest en fast del af kirkernes alterudstyr; endvidere blev de anvendt til privat andagt.
Også kors med en malet fremstilling af Jesus benævnes krucifiks; denne type udbredtes især i den ortodokse verden samt i Italien i 1100-1300-t. (Cimabue). Se også kors.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.