Letje er navnet på to arter af afrikanske antiloper, som specialiseret i at leve i vådområder: sydlig letje (Kobus leche) og nil-letje (Kobus megaceros). Sammen med vandbukken og rørbukkene tilhører de stammen Reduncini.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet letje kommer via engelsk lechwe fra et bantusprog.
Næst efter sitatungaen er letje-antiloperne de mest vandtilpassede antiloper og færdes tit på vandmættede flodsletter. Deres pels er vandtæt takket været et sekret, som udskilles fra kirtler i huden, og deres lange hove kan spredes vidt, så de synker mindre ned, når de går på våd jord.
Hannerne har kraftige, lyreformede horn.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.