Mormyrider er en overfamilie af blødfinnefisk, der omfatter to familier af ofte ret specielt udseende, afrikanske ferskvandsfisk: Mormyridae med 22 slægter og 231 arter og Gymnarchidae med en slægt og en art.
Faktaboks
- Etymologi
- Navnet kommer af græsk mormyros, som er et gammelt fiskenavn for en slags blankesten (Sparus mormyrus), og -id.
- Også kendt som
-
Mormyroidea, nilgedder, elefantfisk
De er ret forskellige af udseende, men en del arter har en stærkt forlænget snude, hvilket har givet dem tilnavnet elefantfisk. Mormyrider lever af smådyr, og nogle arter kan blive op til 1,5 m lange. De er ofte stærkt territoriale, især i yngletiden.
For alle arter gælder, at de har en meget veludviklet hjerne, samt at musklerne i haleroden er omdannet til elektriske organer. Herved er de i stand til at orientere sig i uklart vand, der er deres foretrukne levested.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.