Nutidens danske påskeskikke har både religiøse og folkelige rødder. Nogle af disse knytter sig til Kristi lidelseshistorie, mens andre menes at være levn fra førkristne forårsskikke. Vores samtidige påskefejringer kan således kobles til en lang række historiske skikke, der på hver sin vis har været med til at markere og fejre forårets komme, fx skikkene med gækkebrev og aprilsnar.
Nogle ældre og nyere påskeskikke er alene knyttet til bestemte dage. Det har tidligere været almindeligt at spise grønkålssuppe med syv eller ni slags grønt skærtorsdag, rugmelsgrød eller andre triste retter langfredag og skidne æg om lørdagen; deraf navnet skidenlørdag.
Disse retter er dels forbundet med en forventning om mådehold i forbindelse med ihukommelse af Kristi lidelse, dels med forestillinger om især ægget og kålens næringsværdi. I det hele taget har påsken i dansk folketro været koblet til særlige forestillinger om helbredelse, og det hed sig bl.a., at man ved at spise et æble på fastende hjerte kunne modvirke koldfeber.
De spartanske retter blev med velstandsstigningen i slutningen af 1950'erne efterhånden erstattet af flere påskefrokoster med venner og familie. Oprindeligt var påskefrokosten dog en markering af, at den lange fasteperiode var overstået.
Påskemenuen bærer stadig i dag præg af højtidens historiske og religiøse baggrund, idet det med fryseteknologiens udvikling oer blevet muligt at servere lam selv i de år, påsken falder tidligt. Æg og sild er også faste elementer i danske påskefrokoster.
I visse øsamfund, fx på Ærø, er der påskelørdag tradition for, at unge mennesker mødes på stranden, hvor de koger æg og måske overnatter til næste dag. Påskemorgen er der flere steder tillige tradition for, at man står tidligt op for at se solen danse af glæde over Kristi opstandelse (se også pinse).
Påskedagene var generelt fest- og glædesdage med familiebesøg og god mad og udgjorde samtidig indledningen til sommerens udendørslege.
Denne udvikling er blevet forstærket af, at de fleste børneinstitutioner i dag forlænger helligdagene med fridage, således at mange i dag holder en længere påskeferie. Helligdagslovgivningen er desuden løbende blevet lempet, så tidligere tiders forbud om fx musiceren og filmforevisning ikke længere gælder.
Med Helligdagsordningen af 1845 blev der i Danmark indført forbud mod at afholde offentlige forlystelser i alle påskens dage. Forbuddet blev dog lempet flere gange i løbet af 1900-tallet, og de sidste restriktioner i påskedagene blev formelt afviklet med ændringen af helligdagslovgivningen i 1991.
Lukkeloven betyder dog, at mange danske butikker stadig må holde lukket under påskens helligdage.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.