Præklusion, (af lat. praeclusio, af praecludere 'lukke, spærre', af præ- og cludere, claudere 'lukke'), er en juridisk mekanisme, der indebærer, at en part mister retten til at gøre et retligt krav gældende, hvis visse formelle eller tidsmæssige krav ikke er opfyldt.
Præklusion kan forekomme i forskellige juridiske sammenhænge, herunder dødsboskifter, gældssanering, konkursbehandling og civilprocessen.
Formålet med præklusion er at skabe klarhed og forudsigelighed i retsforhold mellem parterne, så der kan træffes endelige dispositioner uden risiko for efterfølgende krav, der kan forstyrre den juridiske eller økonomiske orden i retssystemet.
Nedenfor gennemgås præklusionens anvendelse og betydning i forskellige juridiske kontekster med udgangspunkt i de relevante lovbestemmelser, forarbejder (bemærkningerne til et lovforslag), retspraksis, juridisk litteratur og administrative forskrifter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.