Shawarma er en mellemøstlig madret. Retten består af tynde skiver marineret lamme- eller oksekød trukket på et spid, der drejer, mens kødet grilles. Det yderste, færdiggrillede lag af kødet skæres af i tynde strimler og serveres i et stykke brød. I Tyrkiet kaldes retten döner kebap, i Grækenland gyros.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet shawarma kommer via syrisk-arabisk shawurma, shawirma fra tyrkisk çevirme 'spidsteg, (om)drejning', af çevirmek 'dreje, kredse, vende'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.