Sivbukke er en underfamilie af bladbiller. Der kendes ca. 200 arter, som fordeler sig på seks slægter. I Danmark findes ca. 24 arter.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Donaciinae
Det er 5-15 mm lange biller med en forholdsvis langstrakt krop og lange antenner. De er ofte metalskinnende i røde, grønne, blå og gule farver. Sivbukkene ligner hinanden meget og kan være vanskelig at artsbestemme.
Sivbukke lever på vand- og sumplanter og ses oftest i rørsump eller på buske eller siv i vandkanten. De to danske arter i slægten Macroplea adskiller sig fra de andre danske sivbukke ved at være vandlevende.
Larverne lever af rødder og andre dele af vand- og sumplanter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.