Skab er en hudsygdom hos pattedyr, der bliver fremkaldt af angreb af visse former for mider, der borer sig ned under hudoverfladen.
Hos angrebne dyr udvikles kløende betændelser, som senere kan føre til fortykkelser af huden og hårtab.
De voldsomste former for skab som for eksempel ræveskab skyldes former af miden Sarcoptes scabiei, der hos mennesket er årsagen til fnat.
De fleste skabmider er dog specialister, der kun angriber én eller nogle få arter. Smitten spredes direkte ved fysisk kontakt eller indirekte. Det kan hos mennesket for eksempel ske via beklædningsgenstande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.