Skriftbarsen hører til havaborrerne i familien Serranidae. Det er en almindelig kystfisk, som er udbredt fra England til Senegal samt i Middelhavet.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Serranus scriba
Navnet skyldes de mange streger og pletter på kropssiden. Den bliver normalt omkring 25 cm lang, men kan nå en længde på op til ca. 36 cm.
Skriftbarsen er hovedsagelig aktiv om natten; dagen tilbringes enkeltvis eller i små stimer i klippehuler og lignende. Føden består især af småfisk og krebsdyr.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.