Triumf, (af lat. triumphus, muligvis af gr. thriambos 'processionshymne til Dionysos'), i Romerriget sejrsparade gennem Rom, i republikken bevilget af Senat og folkeforsamling til sejrende feltherrer, i kejsertiden forbeholdt medlemmer af kejserfamilien. Triumf går tilbage til Roms mytiske tid, og retten hertil forudsatte, at triumfatoren besad imperium, havde opnået en endegyldig sejr og dræbt mindst 5000 fjender. I senrepublikken og kejsertiden bøjedes reglerne dog ofte. Triumfatoren blev, stående i en quadriga (firspand), ledsaget og laurbærkranset af en slave, der tilhviskede ham "Husk, at du er dødelig"; han optrådte i dragt og med attributter som Roms hovedgud, Jupiter Optimus Maximus, ved hvis tempel på Capitol triumftoget afsluttedes med et takoffer. Triumftoget bestod desuden af erobret bytte, prominente fanger, Roms senat og embedsmænd samt feltherrens hær, der afsang smædesange om deres general.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.