Skoltesamisk morfologi

Skoltesamisk morfologi skil seg lite frå morfologien til dei andre samiske språka. Kasusmorfologien skil seg frå nordsamisk ved å ha partitiv og abessiv kasus, og frå meir konservative samiske språk ved å ikkje skilje mellom genitiv og akkusativ singular eller mellom elativ og inessiv, som har falle saman til ein felles lokativ.

Substantiv

Skoltesamisk har 9 kasus, 3 grammatiske, 2 lokale og 4 andre adverbiale. Substantivmorfologien er relativt konservativ.

Skoltesamiske substantiv kan delast inn i klasser etter kva form stammen har, såkalla stammeklassar. Det grunnleggjande skiljet går mellom einstava og tostava substantiv (Mosnikoff m.fl. 2022), denne inndelinga tilsvarer det som for andre samiske språk blir kalla likestava og ulikestava substantiv. Dei einstava substantiva blir vidare delt inn i â-, a- og e-stammar, etter stammevokalen i lokativ eintal. Paradigma for čiõkk og ǩeâlkk er frå Mosnikoff m.fl. 2022 s. 135ff.

Einstava substantiv, â-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	čiõkk	čiõǥǥ
genitiv	čiõǥǥ	čiõǥǥi
akkusativ	čiõǥǥ	čiõǥǥid
illativ	čiõʹǩˈǩe	čiõǥǥid
lokativ	čiõǥǥâst	čiõǥǥin
komitativ	čiõǥǥin	čiõǥǥivuiʹm
abessiv	čiõǥǥtää	čiõǥǥitää
essiv	čiõkkân
partitiv	čiõkkâd

čiõkk "skjul"

Einstava substantiv, a-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	ǩeâlkk	ǩeâlk
genitiv	ǩeâlk	ǩeâlkkai
akkusativ	ǩeâlk	ǩeâlkkaid
illativ	ǩiõlkku	ǩeâlkkaid
lokativ	ǩeâlkast	ǩeâlkain
komitativ	ǩeâlkain	ǩeâlkaivuiʹm
abessiv	ǩeâlktää, ǩeâlktaa	ǩeâlkaitää, ǩeâlkaitaa
essiv	ǩeâlkkan
partitiv	ǩeâlkkad

ǩeâlkk "kjelke"

Einstava substantiv, e-stamme

Kasus	sg.	pl.
nominativ	kueʹll	kueʹl
genitiv	kueʹl	kuõʹli
akkusativ	kueʹl	kuõʹlid
illativ	kuâlˈla	kuõʹlid
lokativ	kueʹlest	kuõʹlin
komitativ	kuõʹlin	kuõʹlivuiʹm
abessiv	kueʹltää, -taa	kuõʹlitää, -taa
essiv	kueʹllen
partitiv	kueʹlled

kueʹll "fisk"

I tillegg er det også ei gruppe tostava ord der berre den andre delen blir bøygd, etter mønsteret av einstava ord. Bøyingsparadigmet skil seg likevel frå dei einstava orda ved at andre staving i nominativ eintal er kort, som t.d. täävtõs "mål":

Kasus	sg.	pl.
nominativ	täävtõs	täävtõõzz
genitiv	täävtõõzz	täävtõõzzi
akkusativ	täävtõõzz	täävtõõzzid
illativ	täävtõʹsse	täävtõõzzid
lokativ	täävtõõzzâst	täävtõõzzin
komitativ	täävtõõzzin	täävtõõzzivuiʹm
abessiv	täävtõõzztää, -taa	täävtõõzzitää, -taa
essiv	täävtõssân
partitiv	täävtõssâd

Tostava substantiv

Tostava substantiv der begge stavingane høyrer til stammen kan bli delt inn i ord med og utan stadieveksling.

I tillegg til stadie- og vokalvekslinga, er det slik at vokalen i andre staving fell bort eller blir såkalla "overkort", altså veldig kort og slapp, når det blir lagt til ei kasusending som byrjar på vokal, til dømes kõõnjâl–kõnnjâl–kõnnjlest.

Ei anna lydveksling som skjer uavhengig av stadie- og vokalvekslinga i desse orda, er at ord som har s eller š som utlydskonsonant, får denne stemt til z/ž i genitiv, akkusativ og abessiv eintal og nominativ fleirtal. Til dømes čueʹcǩes–čuäckkaz og nuʹǩǩeš–nuʹǩǩež.

Tostava substantiv med stadieveksling

Desse orda kan, som dei einstava orda, bli delt inn i â-, a- og e-stammar. Dei to første typane blir bøygd på same måte, mens e-stammane har vokalvekslingar (e > a) i andre staving i alle oblike kasus, som også fører til vokalveksling i fyrste staving.

Kasus	sg.	pl.	sg.	pl.	sg.	pl.
nominativ	kõõnjâl	kõnnjâl	nâânas	nânnaz	čueʹcǩes	čuäckkaz
genitiv	kõõnjâl	kõnnjlai	nânnaz	nânnsi	čuäckkaz	čuäckksi
akkusativ	kõõnjâl	kõnnjlaid	nânnaz	nânnsid	čuäckkaz	čuäckksid
illativ	kõnnjla	kõnnjlid	nânnsa	nânnsid	čuäckksa	čuäckksid
lokativ	kõõnjlest	kõnnjlin	nânnsest	nânnsin	čuäckksest	čuäckksin
komitativ	kõõnjlin	kõnnjlivuiʹm	nânnsin	nânnsivuiʹm	čuäckksin	čuäckksivuiʹm
abessiv	kõõnjâltää, -taa	kõnnjlitää, -taa	nânnaztää, -taa	nânnsitää, -taa	čuäckkaztää, -taa	čuäckksitää, -taa
essiv	kõnnjlen		nânnsen		čuäckksen
partitiv	kõnnjled		nânnsed		čuäckksed

kõõnnjâl "tåre", nâânas "solid"

Tostava substantiv med forkorta nominativ eintal

Dette er substantiv som maadd "rot", čââʹđ "hjarte", vuâsk "abbor", der andre staving har falle bort i nominativ eintal. Dei har stadieveksling.

Maadd-typen eller j~ǥ-stammar

Desse har svakt stadium i nominativ eintal, og som variant i essiv og partitiv. Alle andre kasus og tal har sterkaste stadium. Dei har ikkje vokalveksling.

Kasus	sg.	pl.
nominativ	maadd	maddi
genitiv	maddi	maddji
akkusativ	maddi	maddjid
illativ	maddǥa	maddjid
lokativ	maddjest	maddjin
komitativ	maddjin	maddjivuiʹm
abessiv	madditää, -taa	maddjitää, -taa
essiv	maddjen, maaddân
partitiv	maddjed, maaddâd

Čââʹđ-typen eller m-stammar

Desse har svakt stadium i nominativ eintal og sterkaste stadium i alle andre former. Vokalen i andre staving i genitiv, akkusativ og abessiv eintal og nominativ fleirtal, kan vera â eller a avhengig av vokalen i fyrste staving. Ord som har palataliseringsmerke i nominativ eintal, er e-stammar, og får a i andre staving og vokalveksling i alle oblike kasus.

Kasus	sg.	pl.
nominativ	čââʹđ	čâđđam
genitiv	čâđđam	čâđđmi
akkusativ	čâđđam	čâđđmid
illativ	čâđđma	čâđđmid
lokativ	čâđđmest	čâđđmin
komitativ	čâđđmin	čâđđmivuiʹm
abessiv	čâđđamtää, -taa	čâđđmitää, -taa
essiv	čâđđmen
partitiv	čâđđmed

Vuâsk-typen eller n-stammar

Desse har svakt stadium i nominativ eintal og sterkaste stadium i alle andre former. Vokalen i andre staving i genitiv, akkusativ og abessiv eintal og nominativ fleirtal, kan vera â eller a avhengig av vokalen i fyrste staving. Ord som har palataliseringsmerke i nominativ eintal, er e-stammar, og får a i andre staving og vokalveksling i alle oblike kasus.

Kasus	sg.	pl.
nominativ	vuâsk	vuâskkan
genitiv	vuâskkan	vuâskkni
akkusativ	vuâskkan	vuâskknid
illativ	vuâskkna	vuâskknid
lokativ	vuâskknest	vuâskknin
komitativ	vuâskknin	vuâskknivuiʹm
abessiv	vuâskkantää, -taa	vuâskknitää, -taa
essiv	vuâskknen
partitiv	vuâskkned

Tostava substantiv utan stadieveksling

Dette er ord som nuʹǩǩeš "gjedde" og faardiǩ "forklede". Dei har korkje stadie- eller vokalveksling.

Kasus	sg.	pl.
nominativ	nuʹǩǩeš	nuʹǩǩež
genitiv	nuʹǩǩež	nuʹǩǩši
akkusativ	nuʹǩǩež	nuʹǩǩšid
illativ	nuʹǩǩša	nuʹǩǩšid
lokativ	nuʹǩǩšest	nuʹǩǩš
komitativ	nuʹǩǩšin	nuʹǩǩšivuiʹm
abessiv	nuʹǩǩežtää, -taa	nuʹǩǩšitää, -taa
essiv	nuʹǩǩšen
partitiv	nuʹǩǩšed

Pronomen

Personlege pronomen

Skoltesamisk har pronomen i eintal, total og fleirtal. Pronomena i tabellen er bøygd i nominativ og genitiv/akkusativ.

Person	Omsetjing	Nominativ	Genitiv
1sg	eg	mon	muu
2sg	du	ton	tuu
3sg	han/ho	son	suu
1du	vi (to)	muäna	muännai
2du	de (to)	tuäna	tuännai
3du	dei (to)	suäna	suännai
1pl	vi	mij	mij
2pl	de	tij	tij
3pl	dei	sij	sij

I tabellen nedanfor blir 3. persons pronomen (han/ho) bøygd i tal og kasus.

	Eintal	Total	Fleirta
Nominativ	son	suäna	sij
Genitiv	suu	suännai	sij
Akkusativ	suu	suännaid	siʹjjid
Illativ	suʹnne	suännaid	siʹjjid
Lokativ	suʹst	suännast	siiʹst
Komitativ	suin	suännain	siʹjjivuiʹm
Abessiv	suutää	suännaitää	siʹjjitää
Essiv	suuʹnen	suännan	-
Partitiv	suuʹđed	-	-

Verb

Skoltesamiske verb blir bøygd i person, tempus, numerus og modus. Verba har dei same stammeklassetypane som substantiva.

Nektingsverbet

I skoltesamisk, som i dei fleste uralske språk, er nektinga eit verb.

Ubøyelege ord

Skoltesamisk har, som alle uralske språk, mange ord som aldri blir bøygd. Når dei blir delt inn i ulike ordklasser er det fordi dei opptrer på ulik måte i setningar. Morfologisk sett er dei likevel identiske, dei har ingen morfologi. I skoltesamisk gjeld dette desse ordklassene:

• adverb

• partiklar

• konjunksjonar, t.d. da "og"
• subjunksjonar, t.d. što "at"
• preposisjonar

• postposisjonar

• interjeksjonar, t.d. vot "oi"

Litteratur

• Moshnikoff, Satu & Jouni Moshnikoff & Eino Koponen & Mika Lehtinen 2021: Sääʹmǩiõl ǩiöllvueṕpes. Koltansaamen kielioppi. Sääḿteʹǧǧ - Saamelaiskäräjät.