Episodios

  • Da Simon Lund i forĂ„ret 2010 lyttede til Robyns ’Dancing On My Own’, tĂŠnkte han, at den her sang kommer vi til at danse til om fem Ă„r. Om 10 Ă„r. Om 25 Ă„r.

    »NĂ„r man hele tiden lytter til ny musik, sĂ„ stopper man engang imellem op, der bliver helt stille i ens hjerne, og man tĂŠnker: How, hvad er det lige, der sker her? Da jeg hĂžrte ’Dancing On My Own’ vidste jeg, at det ville blive en klassiker«.

    Sangen blev ogsÄ en klassiker i hans personlige liv.

    Op igennem nullerne havde poptimisterne taget et seriÞst opgÞr med rockisterne, som stadig mente, at de havde patent pÄ den gode smag. Med med Robyn mÄtte mange bare overgive sig til pop.

    »Jeg var hip hopper, og de anmeldere, jeg selv lÊste, var rockister. Men fra da af var det bare sÄdan, at nu elsker vi ogsÄ popmusik«, siger han.

    I sommeren 2010 hĂžrer Simon ’Dancing On My Own’ non stop. Han er pĂ„ Mallorca med sin familie, en euforisk sommer med tre bĂžrn, en der er helt lille. HĂžj energi med en stor familie, men fĂžlelsen af at have krĂŠfterne til at bĂŠre det. Simon er ubekymret.

    »Men sÄ bliver jeg syg i efterÄret og fÄr konstateret et dÄrligt hjerte. De nÊste Är bliver jeg mere og mere syg. Og i 2012 fÄr jeg et nyt hjerte«.

    Flere Är senere senere tager hele familien til USA og kÞrer henover lande i en lejet bil. Simon er blevet rask og har fÄet det meget bedre. Og drÞmme skal ikke udsÊttes til senere i livet.

    Familien drĂžner af sted pĂ„ Stillehavskysten ved Oregon og hĂžrer musik pĂ„ fuld blĂŠs i bilen. Det er ’Dancing On My Own’, og Simon, hans kone og alle tre bĂžrn skrĂ„ler med pĂ„ sangen alt, hvad de kan.

    Indtil blÄ lys blinker bag ved dem. Mens de skrÄler har de kÞrt for stÊrkt. Alt for stÊrkt. Og de lover politiet, at det ikke sker igen.

    Indtil ’Dancing On My Own’ kommer pĂ„ igen. Og alle skrĂ„ler, og Simons kone igen kĂžrer for stĂŠrkt.

    »Det er helt fantastisk, for det er som om, at den sang kommer tilbage til mig, da jeg er rask og har det godt igen. Det her er sÄ fuldbyrdet en sad banger fra start til slut, og den er som skabt til at skrÄle med pÄ. Hver linje har en knyttet nÊve i sig«, fortÊller han.

    Pernille elsker billedet af Simon og hans skrĂ„lende familie i bilen. Og topper hans valg med en endnu mere sad banger. Nemlig med Rayes ’Escapism’.

    »Den handler om at vÊre dumpet af sin kÊreste og gÄ i byen og hÊrge. Det er levet erfaring, det her. Den er hektisk pÄ en uhyggelig mÄde. Den er ligesom at lÊse en fuldemands-sms. Eller en novelle. Der er intet filter, kun desperation efter at lande et sted i verden. Uden at gÞr det og sÄ bare vÊlte videre«.

    »For mig reprĂŠsenterer den her sang det med stadig at have nysgerrigheden efter ny musik – at du som musikanmelder fortsĂŠtter din evige jagt pĂ„ den nĂŠste yndlingssang. »Noget af det bedste og sjoveste ved vores arbejde er, at man fĂ„r en ny yndlingssang hele tiden. Da jeg hĂžrte ’Escapism’, tĂŠnkte jeg: Wauw det er verdens bedste sang. Det elsker jeg!«

    Som anmelder – og som menneske i det hele taget – kan det vére svért at komme op at kþre over ny musik, jo éldre man bliver.

    »Men sÄ kommer der sÄdan en sang her, og sÄ bliver jeg katapulteret et helt vildt sted hen og tÊnker, at verdens bedste sang slet ikke er skrevet endnu«.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Pernille Jensen er begyndt pĂ„ Ollerup Musikefterskole omkring Ă„rtusindskiftet, har sort hĂ„r og hundehalsbĂ„nd og Nine Inch Nails og Marilyn Manson-plakater pĂ„ sit vĂŠrelse. Men da hun hĂžrer nummeret ’Only Shallow’ fra My Bloody Valentine-albummet ’Loveless’, Ă„bner det op til en helt ny side i hende.

    Hun har lÄnt pladen pÄ biblioteket og er allerede fascineret af coveret, som er et stort pink virvar af guitarer og candyfloss.

    PĂ„ efterskolen gĂ„r alle meget op i at vĂŠre dygtige pĂ„ deres instrumenter. Ren vellyd. De gĂ„r ikke op i Shoegaze, som er det drĂžmmende, alternative rockunivers, My Bloody Valentine Ă„bner for Pernille. Hvor man kigger rigtig meget ned pĂ„ sine sko – fordi man er inadvendt og genert, men ogsĂ„ fordi man har et et arsenal af guitarpedaler, man bruger til at forvrĂŠnge guitarlyden med.

    Pernille er solgt, og ’Loveless’ flimrende og knitrende lagkagelyd bliver hendes gateway til at lytte til al mulig anden musik end den hĂ„rde, hun dyrker pĂ„ det tidspunkt.

    »Da jeg hĂžrer ’Loveless’, ved jeg, at den her plade kommer til at fĂžlge mig altid. Det er ligesom at tage en dyne pĂ„. SĂ„dan har jeg det med den«.

    Det er hun alene med pÄ efterskolen, for ligegyldigt hvor meget hun missionerer My Bloody Valentine overfor de andre, er hun alene med »den der livmoderstemning, hvor man bliver lukket ind i helt sÊrligt rum. Hvor der kun er plads til os helt rigtige fans«.

    Simon er omkring de 20 og er taget ud og rejse – i et Ă„r i blandt andet Thailand og Indien. I Bangkok kĂžber han en kopi af Tom Waits-albummet ’Swordfishtrombones’, som pĂ„ det tidspunkt har 10 Ă„r pĂ„ bagen – det er fra 1983.

    Det lytter han til pĂ„ nogle meget lange togture i Indien. Nummeret ’Shore Leave’ sĂŠtter sig i ham. Det handler om en sĂžmand, der har orlov fra hĂŠren, gĂ„r i land og rakker rundt i det fjerne Ăžsten.

    »Jeg er selv i Indien, hvor der lugter af sandeltrÊ og nellikecigaretter. Hvor folk kaster op, spedalske rÊkker deres manglende hÄnd frem mod dig, og der er hellige kÞer overalt. Det er et sindssygt virvar, og Tom Waits hjÊlper mig til at give galskaben nogle former, som blive til hele fortÊllinger«, forklarer Simon Lund.

    Han holder meget af den Ăžmhed, der midt i alt det gale ogsĂ„ er hos Tom Waits. Hvor han pĂ„ ’Shore Leave’ gĂ„r fra det mere growlende til det blĂžde og synger om at skrive et brev hjem til sin elskede.

    Pernille Jensen hader Tom Waits-fans.

    »Nogle af de mest irriterende mennesker, jeg har mÞdt i mit liv, er Tom Waits-fans, for de stopper aldrig med at tale om Tom Waits. De har snakket ham midt over og drÊbt ham, fÞr jeg overhovedet er nÄet til ham«.

    »AltsÄ lidt ligesom du har det med My Bloody Valentine?«, spÞrger Simon Lund.

    »Ja, okay sĂ„ – det havde jeg ikke lige tĂŠnkt over«.

    I dag kan Simon altid lytte til ’Swordfishtrombones’ og fþle sig hjemme.

    »Det sentimentale forhold, man har til musik i de formative Är, er helt sÊrligt. Man skal elske den udgave af sig selv, som man var pÄ det tidspunkt«, siger han.

    Pernille Jensen siger: »Jeg kan altid sĂŠtte ’Loveless’ pĂ„ og blive taget med alle mulige steder hen. Det album bragte mig ud af en firkantet ide om, hvem jeg var«.

    I nÊste og sidste afsnit fortÊller de begge om en af de sange, som har gjort stÞrst indtryk pÄ dem som professionelle musikjournalister.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • ¿Faltan episodios?

    Pulsa aquí para actualizar resultados

  • Nogle sange er bare vigtigere end andre. Og nĂ„r fĂžrst en sang har sat sig, sĂ„ bliver den en fast ledsager gennem resten af livet. Hvordan og hvorfor det sker med en sang, taler Pernille Jensen og Simon Lund om i denne sommerserie af Musikmakker.

    I andet afsnit taler de to musiknÞrder om den sang, der fik dem til at forstÄ, at der findes musik, som er Êldre end dem selv.

    Simon er teenager og hÞrer radio, men han gÄr ogsÄ pÄ Musikbiblioteket i HelsingÞr. Det var dengang man skulle have tjekket sin pickup af bibliotekaren for at fÄ lov til at lÄne plader. NÄr hans mor skal kÞbe ind, sÊtter hun Simon af ved biblioteket.

    I slutningen af 1987 fĂ„r filmen ’Full Metal Jacket’ premiere – Stanley Kubricks film om Vietnam.

    Simon, som ellers mest er til hip hop og hitlister, lytter til filmens soundtrack, hvor der er masser af gammel musik, blandt andet ’These Boots are made for Walking’ med Nancy Sinatra. Pludselig stþder han ind i nummeret ’Surfin’ Bird’ med The Trashmen fra 1963.

    »Jeg tÊnker: Hvad sker der her? Lige der gÄr det op for mig, at musikhistorien er en lang linje, som du stÄr midt pÄ, og fordi du er en ung teenager, sÄ tror du, at alt, hvad der foregÄr, ligger FORAN dig, alt er i fremtiden. Og pludselig finder du ud af, at der er en hel mÞrk side af mÄnen, Hvor der ligger en kÊmpe historie. Og at der i 1963 har siddet nogen og og hÞrt det nummer og tÊnkt: What the fuck«.

    Det Êndrede hans forhold til musikbiblioteket, for nu skulle han ikke kun kigge i kasserne med den nye musik, men ogsÄ i dem med den gamle.

    »Det gjorde mit ego en smule mindre, men min verden meget, meget stÞrre«.

    Den fĂžlelse kan Pernille totalt genkende. Og det var ogsĂ„ med en sang fra 1963 i centrum, nemlig ’Be My Baby’ med The Ronettes.

    »Den er Ground Zero for moderne popmusik«, siger hun.

    Som teenager vidste hun jo godt, at der fandtes gammel musik. Havde set ’Bulderfnis’ i fjernsynet og hþrt det med sine foréldre, men det var alt sammen frygteligt og hun gad det ikke.

    Men sĂ„ hĂžrte hun Psyched up Janis’ coverversion af ’Be My Baby’. Og tog pĂ„ biblioteket.

    »Der er meget man kan skÊlde Odense ud for med rette, men byen havde et fantastisk musikbibliotek«, siger hun.

    Her lĂ„nte hun The Ronettes album, som Phil Spector havde produceret med rige mĂŠngder ’Wall of Sound’.

    »Den her Phil Spector-fascination blev starten pĂ„ en Ă„relang fĂžlelse af at vĂŠre fĂždt i en forkert Ă„rti. Jeg kunne vĂŠre fĂždt i 60’erne, vĂŠret pĂ„ en helt anden planet og drukket te, man fĂ„r det mĂŠrkeligt af! Hvad fanden skulle jeg med Spice Girls, nĂ„r jeg kunne have lyttet til al den musik i 60’erne i stedet«.

    Siden finder Pernille ud af, at Spector ikke kun er et geni, men ogsÄ sindssyg, voldelig og sidenhen drabsmand. Og at Ronny Spector, som er forsanger i The Ronettes og gift med Phil, lever i et rÊdselsregime med den verdensberÞmte producer.

    60’erne er dragende men ogsĂ„ uhyggelige. I nĂŠste afsnit taler Pernille og Simon om den sang, der formede dem i grĂŠnselandet mellem ung og voksen.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Nogle sange er bare vigtigere end andre. Og nĂ„r fĂžrst en sang har sat sig, sĂ„ bliver den en fast ledsager gennem resten af livet. Hvordan og hvorfor det sker med en sang, taler Pernille Jensen og Simon Lund om i denne sommerserie af Musikmakker.

    I fĂžrste afsnit taler de to musiknĂžrder om den sang, der satte ild til deres egen musiksmag.

    Pernille Jensen sidder – formentlig i skrĂŠdderstilling – foran tv’et hjemme i Tommerup Stationsby i begyndelsen af 90’erne og ser Hitlisten. Ud af skĂŠrmen kommer sangen ’Justified and Ancient’ og ikke mindst videoen, som tager den 7-Ă„rige pige med til Mu Mu land. Sangen og fantasiuniverset er skabt af Liverpool-bandet KLF og er en mytologi med symboler, koder, kjortler, stammedans og midt i det hele country-dronningen Tammy Wynette. Det er en billedstrĂžm, et mindfuck.

    »Musikken talte til mig, den var en besÊttelse. Jeg forstod overhovedet ikke, hvad der foregik. Det var bare en damptromle, der frÊsede ind over mig«.

    Og Pernille tĂŠnker: Jeg skal med et tog ud af Tommerup Stationsby og til Mu Mu land.

    Simon Lund sidder et Ă„rti tidligere i HelsingĂžr. Her er det radioen, der kĂžrer, for den er 10-Ă„rige Simons kanal ud til verdenen. Han lytter til Kim Schumacher og hĂžrer nummeret ’Paid in full’ (The Coldcut remix) med Eric B & Rakim.

    »Det bliver min introduktion til remix-kulturen og hip hop«, fortÊller han.

    Og Pernille kommenterer: »SelvfÞlgelig vÊlger DU et remix, Simon. Det er sÄdan en Gen X-ting at gÞre!«

    NĂ„, men mens hip hop-grupper som Rum DMC og Beastie Boys er de store samlende figurer, der rĂ„ber deres ord ud som enderim, sĂ„ ligger rimene i ’Paid in Full’ inde i verslinjerne, midt i sĂŠtningerne. Og 10-Ă„rige Simon tĂŠnker: Kan man virkelig det? Og en helt ny verden Ă„bner sig for ham.

    BÄde Pernille og Simon gÄr med aviser i deres barndom og begynder at bruge de surt tjente penge pÄ plader. Som giver dem adgang til en endnu stÞrre del af musikverdenen. Den skal vi hÞre mere om i nÊste afsnit.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Pitchfork lukker - hvad betyder det for musikbranchen og isĂŠr musikkritikken?

    Kali Uchis er hÞjgravid - kommer hun mon stadig pÄ Roskilde og spiller musikken fra sit nye album, som Lucia Odoom har givet fem hjerter her i Politiken?

    Og hvorfor snakker vores to vÊrter, musikanmelder Pernille Jensen og musikredaktÞr Simon Lund, om koldbÞttefabrikker og om at blive kÞrt over af en bus, nÄr de anbefaler ugens to bedste sange?

    Lyt med, fÄ svar og hÞr rÞverhistorier om musikbranchen - og lyt til mega fed musik imens.

    Musik:

    Wake up - Arcade Fire

    Two Weeks - Grizzly Bear

    Jet - Hold on

    Fuck Buttons - Sweet Love for the Planet

    Sza - Supermodel

    Kali Uchis - Telepatia

    Kali Uchis - Labios Mordios

    Kali Uchis - Temata

    Andreas Odbjerg - Benny

    Iofrum - Dorelsket

    Adele - Chasing pavements

    Courtesy - Let the music hypnotise you

    Courtesy - what it feels like for a girl

    + Courtesys Boilerroom-set

    Lyt i Politikens podcastapp, pÄ Spotify, i Itunes eller hvor du lytter til dine podcasts.

    Producer: Sille Westphal

    RedaktĂžr: Nina Kragh

    Du kan lytte til Musikmakker i PoptillĂŠgget i lĂžbet af januar. Tidligere afsnit af ’Musikmakker’ kan du finde pĂ„ podcastens eget site pĂ„ politiken.dk eller i Politikens podcast-app.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Tidens store musiksladderdebat gĂ„r pĂ„ Taylor Swifts kĂŠrlighedsliv. For er hun i virkeligheden biseksuel? Det pĂ„stĂ„r en skribent i New York Times i hvert fald. Simon og Pernille analyserer teksten ’Look What We Made Taylor Swift Do’, kigger nĂŠrmere pĂ„ nogle af de signaler, Taylor Swift sender i sine sange og videoer og diskuterer, om man overhovedet bĂžr tale om Swifts seksualitet.

    De er uenige, men noget helt andet, de kan blive enige om, er den nye popstjerne Tate McRae, som i denne uge udgav et album, der er kedeligt. McRae spiller en udsolgt koncert i KÞbenhavn til forÄret, sÄ den holdning deler Simon og Pernille ikke med alle. De anbefaler selv de koncerter, de glÊder sig mest til i de kommende mÄneder - Simon og Pernille skal bÄde til latinfest, girl punk og pop.

    Til sidst snakker de om ugens mest interessante sange, som kommer fra store stjerner, der efter flere Ă„rs pause giver lyd fra sig - blandt andre Ariana Grande, der i sin nye sang kommer med en skarp udmelding: »Don’t comment on my body, do not reply/ Your business is yours and mine is mine / Why do you care so much whose dick I ride?«, synger hun pĂ„ sin nye single.

    Spotify-playliste:

    https://open.spotify.com/playlist/444ubeNOdG3Fb8x9DlRNpa?si=414545d1c89b495b

    Playliste:

    Taylor Swift: Lover, ME!, You need to calm down, I did something bad

    Tate Mcrae: Greedy

    J. Balvin - Mi Gente - original OG remix med Beyonce

    Olivia Rodrigo: Drivers license, All american bitch

    Bikini Kill - Rebel Girl

    Lil Nas C - J. Christ

    Ariana Grande - yes and

    Lyt i Politikens podcastapp, pÄ Spotify, i Itunes eller hvor du lytter til dine podcasts.

    Producer: Sille Westphal

    RedaktĂžr: Nina Kragh

    Du kan lytte til Musikmakker i PoptillĂŠgget i lĂžbet af januar. Tidligere afsnit af ’Musikmakker’ kan du finde pĂ„ podcastens eget site pĂ„ politiken.dk eller i Politikens podcast-app.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Musikmakker er tilbage, og de to vĂŠrter, Politikens musikredaktĂžr, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. De har gennemlyttet en stor del af de album, som er blevet udgivet i Ă„rets lĂžb.

    I dette afsnit gennemgÄr Simon og Pernille de album, som Politikens musikanmeldere sammen er blevet enige om, er de henholdsvis 10 bedste udenlandske og 10 bedste danske album.

    I lĂžbet af december og ind i det nye Ă„r udkommer nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen – udover Ă„rets bedste album – anmelder Ă„rets julehits, Ă„rets bedste - og dĂ„rligste - koncerter og Ă„rets stĂžrste og vigtigste sange.

    Afsnittet er produceret af Astrid Simone KjĂŠr.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Musikmakker er tilbage, og de to vĂŠrter, Politikens musikredaktĂžr, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. Hvert Ă„r stĂ„r de aften efter aften blandt masser af andre fans og musikkyndige mennesker til bĂ„de gode og dĂ„rlige koncerter.

    I dette afsnit tager Simon og Pernille os tilbage til de koncertoplevelser, som har gjort stĂžrst indtryk – pĂ„ godt og ondt.

    I lĂžbet af december og ind i det nye Ă„r udkommer nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen – udover Ă„rets koncerter – anmelder Ă„rets julehits, Ă„rets bedste danske og internationale albums og Ă„rets stĂžrste og vigtigste sange.

    Afsnittet er produceret af Astrid Simone KjĂŠr.

    Du kan finde ’Musikmakker’ i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Musikmakker er tilbage, og de to vĂŠrter, Politikens musikredaktĂžr, Simon Lund, og musikanmelder Pernille Jensen, har forberedt sig godt. Hvert Ă„r anmelder de 24 nye julesange, som de allerede inden 1. december udvĂŠlger blandt mere end 100 nye julesange, som de har lyttet igennem.

    I dette afsnit vil makkerparret gennemgÄ de bedste og de mest udspekulerede nye julesange, som de er stÞdt pÄ i Är.

    I lĂžbet af december udkommer i alt fire nye afsnit af ’Musikmakker’, hvor Simon Lund og Pernille Jensen - udover Ă„rets julehits - anmelder Ă„rets koncerter, Ă„rets stĂžrste og vigtigste sange og Ă„rets album - det fine gamle format. De tre andre afsnit kan du finde i ’Musikmakker’s egen kanal i Politikens podcast-app eller pĂ„ politiken.dk.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • Det er sommer, og Politikens musikredaktĂžr Simon Lund og musikanmelder Pernille Jensen er tilbage med fem nye afsnit af ’Musikmakker’. De har en lang liste med festivaler, som de skal dĂŠkke, og de har forberedt sig godt. Der er oplevelser, de glĂŠder sig til, koncerter de gruer for, og ting de ikke aner, hvad de skal mene om, fĂžr de rammer dem som et godstog med 180 kilometer i timen. Northside ved de allerede godt, hvad de mener om - resten guider de til.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I femte og sidste afsnit af sommerens ’Musikmakker’ skal vi se nĂŠrmere pĂ„ den sidste halvdel af Ă„rets festivalsĂŠson. Vi skal uddele hjerter til Smukfest, AiaSound, O/Day Fest og TĂžnder Festival.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I fjerde afsnit er vi netop vendt tilbage fra Roskilde Festival. Vi prĂžver at komme i tanke om, hvad vi har set, hĂžrt og oplevet, og sĂ„ sammenligner vi ogsĂ„ blĂ„ mĂŠrker fra alle de andre festivaler, var har besĂžgt indtil videre denne sommer.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I tredje afsnit handler det om Roskilde Festival. Nummer 50 bliver skudt i gang lige om lidt, og vi guider dig til alle de koncerter, du ikke mĂ„ gĂ„ glip af.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I andet afsnit kigger vi i krystalkuglen og gĂŠtter pĂ„, hvad der bliver sommerens store hits. Hvad kommer vi til at hĂžre fra studentervognene? Hvad bliver spillet til strandfesterne? Og hvad kommer til at brage ud i den lyse nat fra festivalteltene?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

  • I fĂžrste afsnit deler vi hjerter ud til fĂžrste halvdel af sommerens festivalprogrammer. Vi skal forbi Heartland, Northside, Copenhell, Syd for Solen og Tinderbox. Hvad glĂŠder vi os til, og hvad glĂŠder vi os knapt sĂ„ meget til? Hvad kendetegner hver af festivalerne? Og hvorfor stĂ„r det sĂŠrligt skidt til for Ă©n af dem?

    See omnystudio.com/listener for privacy information.