Vi renoverer stierne i Botanisk Have
De eksisterende stier i Botanisk Have skal istandsættes for at kunne håndtere og forbedre tilgængeligheden for havens mange besøgende. Samtidig har en regnvandssimulation vist, at der er behov for at sikre en bedre afvanding af stierne i tilfælde af kraftige regnskyl, som det desværre tyder på, at vi vil opleve flere af i fremtiden.
For at haven kan holde åben for gæster i hele istandsættelsesperioden, forløber renoveringen henover tre etaper frem til 2025. Første etape er veloverstået, og vi er gået ind i anden etape af projektet. Det betyder, at hovedindgangen, Botanisk Haves butik og området omkring Palmehuset og Sommerfuglehuset vil være spærret af i perioder frem til november 2024.
Vi opdaterer løbende kortet over Botanisk Have nedenfor, så du altid kan orientere dig inden og under dit besøg, ligesom at ekstra skiltning i haven vil lede besøgende på rette vej.
Botanisk Have er en del af Statens Naturhistoriske Museum og adskiller sig markant fra andre parker i storbyen ved at være et levende museum med forskning, formidling, undervisning og naturbevarelse som hovedopgaver. På grund af havens historie og bevaringsværdi går vi forsigtigt til værks for at passe på de sjældne planter og den fredede have, som har ligget på Østervold siden 1874.
Indgang / udgang
Adgang til museet og til Botanisk Have.
Indgang / udgang
Passage mellem museet og Botanisk Have
Midlertidig indgang til Botanisk Have
Statens Naturhistoriske Museum
Oplev de historiske Mineralsale og skiftende særudstillinger. Kræver billet eller årskort.
Victoria-drivhuset
Ikke åbent for publikum.
Formidlings-væksthuset
Åbent i forbindelse med særlige aktiviteter og workshops. Formidlingsvæksthuset kan også lejes til private arrangementer.
Staudekvarteret
Stenhøjene
Studer havens samling af alpine planter og nyd udsigten fra toppen af stenhøjene.
Rhododendron-kvarteret
Nyetableret område, som er under udvikling.
Bryggen
Dansk Kvarter
Observatoriehøjen
Fra Observatoriehøjen er der en smuk udsigt over byens tårne og spir. Det gamle observatorium er kun åbent for publikum i forbindelse med særlige events.
Billetsalg
Her kan du købe billetter og årskort til Statens Naturhistoriske Museum og Palmehuset inkl. Sommerfuglehuset.
Billetsalg
Her kan du købe billetter og årskort til Statens Naturhistoriske Museum og Palmehuset inkl. Sommerfuglehuset.
Mundfryds kaffevogn
Serverer forfriskninger under åben himmel i sommerhalvåret. Åben afhængigt af vejret.
Café
Toilet
Handicapvenligt toilet
Toilet
Handicapvenligt toilet
Toilet
Butikken på Statens Naturhistoriske Museum
Botanisk Haves butik
Stirenovering – midlertidigt ingen adgang
Vi fornyer Palmehus-komplekset
I år markerer 150-året for færdigbyggelsen af Palmehus-komplekset i hjertet af den nyanlagte Botanisk Have i 1874. Efter mange år i vind og vejr, skal Palmehuset over de næste år have en gennemgribende renovering, så det fredede væksthus kan stå mange år ud i fremtiden.
Palmehuset danner hvert år ramme for tusindvis af besøgende fra ind- og udland, der kommer for at opleve troperne midt i hovedstaden. Renoveringen er nødvendig for, at væksthuset kan leve op til den oplevelseskvalitet, vi ønsker forud for åbningen af den nye museumsbygning om et par år.
Samtidig skal væksthuset fortsat kunne rumme en stor del af Botanisk Haves levende samling, som kræver det helt rette miljø og vilkår for at trives. Under renoveringen vil mange af planterne blive flyttet eller dækket over for ikke at blive beskadiget. Derfor kommer renoveringen til at foregå i etaper, hvor husene ét ad gangen vil være periodevis lukket for publikum. Vi opdaterer siden her, hvis der udføres arbejde, som har betydning for besøgsoplevelsen.
Renoveringen kommer til at foregå både ud- og indvendigt. Vi skal bl.a. male jernskelettet, skifte solgardinerne, istandsætte murværket og rense glasset. Derudover vil der ske en del tekniske forbedringer, som skal sikre at lys-, varme- og vandforhold er ideelle for de mange tropiske og subtropiske planter i samlingen.
Det smukke victorianske Palmehus i Botanisk Have blev opført i 1872-74 med brygger J. C. Jakobsen som en af drivkræfterne bag byggeprojektet. Inspirationen er hentet fra Crystal Palace i London, der blev bygget til Verdensudstillingen i 1852. Kæmpebambus, store palmer, spektakulære blomster og kødædende planter er blot et lille udpluk af den botaniske samling, du kan opleve i Palmehuset.