Tilpas Siri på Mac
Når du slår Siri til, kan du tilpasse dine Siri-indstillinger, f.eks. kan du vælge, hvordan du vil aktivere Siri, og hvad Siri kan gøre.
Åbn indstillinger til Siri for mig
Føj Siri til menulinjen
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Kontrolcenter i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Gå til Kun menulinje (du skal måske rulle nedad), klik på lokalmenuen ud for Siri, og vælg derefter dine indstillinger.
Aktiver “Hej Siri” eller “Siri” på Mac
Hvis mulighederne er tilgængelige på din enhed og dit sprog, kan du vælge at aktivere Siri ved at bruge “Hej Siri” eller “Siri.”
Bemærk: “Hej Siri” eller “Siri” er måske ikke tilgængelig på din enhed eller dit sprog. Se Apple-supportartiklen Brug af Siri på alle dine Apple-enheder for at se, om den er tilgængelig på din enhed og dit sprog.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple Intelligence & Siri (eller Siri ) i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Slå “Lyt efter” til, eller vælg det udtryk, du vil sige for at begynde at bruge Siri.
Når denne mulighed er slået til, og du slår “Tillad Siri, når enheden er låst” til, kan du også bruge Siri, selvom din Mac er låst eller på vågeblus.
Følg instruktionerne på skærmen for at afslutte indstillingen af “Hej Siri” eller “Siri”.
Tilpas tastaturgenvejen til aktivering af Siri
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple Intelligence & Siri (eller Siri ) i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen ud for “Tastaturgenvej”, og vælg en genvej, du vil bruge til at aktivere Siri, eller opret din egen genvej.
Vælg det sprog og den stemme, Siri skal bruge
Du kan tilpasse Siri yderligere ved at vælge sproget og stemmen, Siri bruger.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple Intelligence & Siri (eller Siri ) i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen ud for Sprog, og vælg et sprog.
Klik på knappen Vælg ud for Stemme, og træf følgende valg på lokalmenuen, som vises:
Variationer
Stemmer
Tilpas Siri-svar
Du kan tilpasse Siri-svar ved at vælge at gøre Siri lydløs, vise på skærmen, hvad Siri siger, og vise på skærmen, hvad du siger.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Apple Intelligence & Siri (eller Siri ) i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Siri-svar.
Gør et af følgende i lokalmenuen, som vises:
Stemmefeedback: Slå fra for at gøre Siri lydløs – svaret fra Siri vises i Siri-vinduet, men bliver ikke læst op.
Vis altid anmodninger: Slå til for at vise en transskription af din anmodning på skærmen.
Vis altid Siri-undertekster: Slå til for at vise, hvad Siri siger, på skærmen.
Vis altid tale: Slå til for at vise, hvad du siger, på skærmen.
Du kan også tilpasse, hvilke apps Siri skal have adgang til. Du kan få flere oplysninger i Sådan fungerer Siri-forslag.
Du kan læse mere om, hvordan Apple beskytter dine oplysninger og lader dig vælge, hvad du vil dele, ved at klikke på Om Siri, Diktering og anonymitet og derefter klikke på Om Siri, Diktering og anonymitet. Eller se Apples websted om anonymitet.
Hvis du er familiearrangør for en familiedelingsgruppe, kan du indstille Skærmtid for et barn og begrænse adgangen til Siri og diktering. Se Skift indstillinger til Begrænsninger af apps og funktioner i Skærmtid.