Moskva

Den indre bydel omfatter Kreml og Den Røde Plads, bydelen Kitaj-Gorod samt området inden for Boulevardringen. Den er præget af et væld af historiske bygninger, statsforvaltning, teatre, hoteller og museer. Selve Kreml ligger magtfuldt på en bakke med udsigt over floden, omgivet af en 5-19 m høj rødstensmur. Neden for vestmuren ligger slotshaven (Aleksanderhaven) med den ukendte soldats grav, mens Den Røde Plads præges af Frelsertårnet, Lenins mausoleum, æresgravstederne ved Kremlmuren og ikke mindst den særprægede Vasilij-katedral. Den indre by rummer herudover snesevis af kirker fra zartiden og Moskvas synagoge.

Fra bycentret udgår de to radiale hovedgader Tverskaja (tidl. Gorkijgaden) og Ny Arbatgaden. Efter 1991 har udenlandske investeringer sat deres præg på Moskvas centrum. Internationale og russiske storbanker og flere børser signalerer Moskvas rolle som Ruslands finanscenter, og de store vestlige firmaer har åbnet fødevare- og kosmetikforretninger foruden restauranter, natklubber og kasinoer. På den enorme Manegeplads nær Kreml blev der i 1997 efter udgravninger af stor arkæologisk interesse åbnet et underjordisk, treetagers luksusindkøbscenter.

Moskvas centrale bydel ligger mellem Boulevardringen og Sadovoje koltso ('Haveringen'), byens midterste ringgade med otte kørebaner. Siden 1500-tallet lå her voldgrave, som udgjorde byens forsvarsværker. Denne ringgade har for moskovitterne samme symbolske betydning som Valby Bakke har for ærkekøbenhavnere; alt udenfor betragtes som "provinsen".

Mod vest ligger Arbat med prægtige rigmandskvarterer fra før 1917, ejendomme, hvor Ruslands kulturelite og borgerskab boede i 1800-tallet, og syd for Kreml det gamle købmandskvarter, Zamoskvoretje, med kirker, bjælkehuse og paladser. Flere gadenavne her refererer til mongolernes erobring af Moskva i 1200-tallet. Længere mod syd ligger bl.a. Danilovklosteret.

Den nyere del er den største af de tre bydele inden for motorringvejen, store boligkvarterer, industriområder og parkanlæg opbygget omkring de radiale udfaldsveje. Denne del er især opbygget i 1950'ernes og 1960'ernes boligboom med bl.a. billige femetagers betonhuse som i Tjerjomusjki og Kuzminki opført under Khrusjtjov.

I udkanten ligger mod nord den botaniske have og den tidligere samfundsøkonomiske udstilling, VDNKh, med rumfartsudstilling og den 107 m høje rumobelisk. Ved Moskvafloden mod syd ligger det store fredede parkområde Kolomenskoje med palæ, flere kirker og Peter 1. den Stores sommertræhytte; mod vest den nye mindelund på Poklonnajahøjen. Mod vest og sydvest ligger prestigeboligkvarterer ved Kutuzov, Lenin og Vernadskij Prospekt og i Davydkovo og Krylatskoje.

Langs floden ligger rekreative områder ved foden af Vorobjovy gory (Spurvehøjene, tidligere Leninhøjene) og i naturområdet mellem Kijevbanegården og Serebrjanyj bor (Sølvskoven).

I den nyere bydel ligger desuden en række paladser og godser fra zartiden, som nu indgår som museer i de store parker, Kuskovo, Ostankino, Kuzminki og Tsaritsyno, samt forlystelsesparkerne Gorkij og Sokolniki.

Mod nord, øst og sydøst findes store boligkvarterer og forurenende industrikvarterer. Industri, en voksende biltrafik og over 100 halvofficielle lossepladser er kilder til en omfattende forurening af storbyens luft og vand. Det moderne Moskva er i øvrigt præget af en lang række store markedspladser. Nu ikke kun de 12-14 traditionelle markeder med levnedsmidler fra kollektivbrugene, men også nye, spontant opståede discount- og engrosmarkedspladser for fødevarer, tøj, musik og elektronik, som nærmest virker som symboler for det postsovjetiske samfund.

Byens bymiljø og bygninger behandles også i artiklen om Moskvas arkitektur og museer.

Vigtigst er dog Moskvas velfungerende undergrundsbane. Allerede i 1902 behandlede bystyret et forslag om en tunnelbane, men først i 1931 blev det vedtaget at bygge et metronet. Den første linje, fra Sokolniki til Gorkijparken, blev indviet i 1935. Nu omfatter metroen over 150 stationer. I myldretiden kører togene med intervaller ned til 50 sek., og i 2001 rejste ca. 3 mia. passager med metroen. Mange stationer er overdådigt udsmykket, og metroen er kendt for sin effektivitet, store kapacitet og lave priser.

I 2002 åbnedes Moskva ringvejens første metrostation uden for byen, Dimitrij Donskoj Boulevard, og i 2009 den anden, Mjakinino, som satellitstationer til pendlere.

Moskva havde 400.000 indregistrerede biler i 1990, mens antallet i 2012 er vokset til 4,4 mio. indregistrerede køretøjer. Hovedstaden trafikeres desuden dagligt af 1 mio. bilister fra oplandet, som har ærinde inde i byen. Samtidig har byen i 2012 kun 12.000 parkeringspladser, mens behovet anslås til 100.000. Bortset fra private parkeringspladser er al parkering i Moskva gratis og næsten helt uden trafikal overvågning, hvilket i dagtimerne skaber kaos med parkering på fortove og heller samt parkering i to kolonner langs gaderne. Moskvas borgmester Sergej Sobjanin tog i 2012 initiativ til, at der fra og med den 1. november 2012-2013 forsøgsvist i fire måneder blev indført parkeringsafgift i 21 gader i den indre by med opstilling af enkelte parkeringsautomater.

Samtidig med parkeringsproblemerne er trafikpropper på ringvejen og indførselsvejene et dagligt problem. Den allerførste strækning af Moskva ringvej åbnedes i 1960 og hele strækningen på 109 km var færdiggjort i 1962 med to vejbaner i hver retning. Trods sine fire vejbaner, vejudfletninger med fra- og tilkørsler og meget få lyskryds var det ingen motorvej, før den blev udvidet i 1995-1997 til ti vejbaner, inkl. busspor, med betonautoværn i midterrabatten, fodgængerbroer og samtlige lyskryds fjernet.

Moskva har et rigt kulturliv, og byens historie afspejler sig i udbuddet af attraktioner. Fra kejsertiden findes i spidsen for de ca. 40 stationære teatre Bolsjoj Teatret med opera og ballet; Bolsjoj-balletten har siden 2. Verdenskrig været Ruslands førende balletkompagni.

Fra 1898 var Moskva Kunstnerteater (MKhAT) et foregangsteater med forsøgsscener, og dets traditioner lever videre på byens nuværende eksperimentalscener. En af de mest anerkendte nyere scener er Skolen for dramatisk kunst, grundlagt i 1987 af instruktøren Anatolij Vasiljev (f. 1942).

Økonomiske omvæltninger har indvirket på teatrenes styreform, og med 1980'ernes glasnost folder en kunstnerisk ytringsfrihed sig ud.

I Moskva findes et af verdens ældste børneteatre, grundlagt i 1918 af Natalja Sats (1903-1993), og en unik tradition for dukketeatre med Sergej Obraztsovs (grundlagt i 1931) som det kendteste. Byen har flere teaterskoler, heriblandt teaterakademiet GITIS (grundlagt i 1878).

Moskva Statscirkus er nært knyttet til den statslige cirkusskole, som også ligger i byen. Det regnes for et af verdens bedste, og herfra har man regelmæssigt sendt de dygtigste artister på turné i udlandet.

I en snes koncertsale, navnlig Tjajkovskij-koncertsalen (grundlagt i 1940) og Konservatoriets henholdsvis Lille Sal (grundlagt i 1898) og Store Sal (grundlagt i 1901), byder Moskva på såvel klassisk musik som mere folkloristiske danse- og korensembler. Siden 1970'erne har antallet af jazz-, pop- og rockgrupper været stigende. Både den klassiske og den populære form er udtryk for en særlig russisk musiktradition.