Rotterdam, Hollands næststørste by (efter Amsterdam) med 617.300 indb. (2012) og endnu verdens næstvigtigste havn, som har en årlig godsomsætning på næsten 327 mio. t. (2003). Næsten halvdelen af befolkningen er indvandrere eller gæstearbejdere – fx 75.000 fra de tidligere nederlandske kolonier, 45.700 tyrkere, 37.500 marokkanere og 19.000 sydeuropæere. Rotterdam, der ligger midt i provinsen Zuid-Holland, indgår i storbyområdet Randstad Holland. Der er ca. 1,2 mio. indb. i Storrotterdam, og det sammenhængende erhvervs- og beboelsesområde strækker sig fra Rotterdam-Europoorts vestlige dele og ca. 50 km mod øst.
Det vestlige byområde præges af kanalen Nieuwe Waterweg og havnen Europoort med olieraffinaderier, skibsværfter, lagre og siloer, fabrikker og engrosvirksomheder. Rotterdam er en vigtig uddannelses- og kulturby med bl.a. universitet, kunstakademi og konservatorium. Bycenteret lidt nord for Nieuwe Maas blev opført i en helt ny plan efter 2. Verdenskrigs ødelæggelser. Her er bl.a. et overdækket indkøbscenter med gågader, kulturcentret De Doelen, teater og et nyere biografkompleks. De få gamle bygninger, bl.a. rådhuset, hovedpostkontoret og den genopbyggede Sint Laurenskerk, omgives af bygninger i en funktionel arkitektur — bl.a. en del højhuse. Arealerne ved det gamle havnebassin Oude Haven mod øst blev først bebygget efter 1980, hovedsagelig med boliger. Mod vest ligger Delfshaven, engang udhavn for Delft og hjemsted for geneverdestillerier, med et smukt kanalkvarter med gavlhuse fra 1700-t.
Metroen er i forbindelse med både centralstationen og det nationale jernbanenet (Schiedam). Rotterdam er jernbaneknudepunkt med gode forbindelser til Belgien og Frankrig og mange nationale stationer inkl. Schipol Lufthavn. Rotterdams lufthavn NV for byen er Hollands næststørste.
Rotterdams økonomi og udvikling er knyttet til havnen, som nu strækker sig næsten fra bymidten til Maasvlakte — et industri- og havneareal på indvundet land. Byområdets eksistens bygger på transit og hertil knyttet forarbejdning af indførte råvarer til halvfabrikata og færdigvarer, som i vid udstrækning eksporteres. Olie og olieprodukter udgør 1/3 af havnens omsætning. Olieraffinaderierne behandler langt mere olie, end Holland selv producerer, og 3/4 heraf udføres. Rotterdam er blandt verdens vigtigste containerhavne med flere terminaler, bl.a. den store European Combined Terminal på Maasvlakte. Da Rotterdam indgår i et storbyområde og er en havne-, transit- og industriby, må både den lokale infrastruktur og forbindelserne til havet og havnens store bagland jævnlig forbedres. Det gælder vej- og jernbanenettet, den fortsatte udvikling på indlandsvandvejene, i havnen og omladningsfaciliteterne og måske mest synligt de broer og tunneler, som krydser Maasgrenene og de øvrige vandveje. Rotterdams bagland når dels til havnene ved Rhinen, Maas og deres bifloder og endnu videre, dels til Belgien, Nordfrankrig og NV-Tyskland og endnu større områder, hvorfra der sendes varer til eller fra Rotterdam over land. Selvom containertransporten til og fra Rotterdam ad indlandsvandveje vokser og udgør godt 1/3 (1996), fragtes næsten halvdelen af containerne ad landevejen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.