Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
EY's hovedkontor på Frederiksberg.
EY's hovedkontor på Frederiksberg.
Af /SCANPIX.

Ernst & Young er en international revisions- og rådgivningsvirksomhed, som blev grundlagt i 1989 ved fusion af Arthur Young Co. (grdl. 1906 i Chicago) og Ernst & Whinney (grdl. 1979 ved en fusion; Ernst & Ernst blev grdl. 1903). Ernst & Young er en af verdens fire største inden for branchen. I 2000 blev konsulentdelen af Ernst & Young i mange lande solgt til Cap Gemini.

Faktaboks

Også kendt som

EY

Revisionsvirksomheden EY er en af de store store private arbejdspladser i Frederiksberg Kommune, som er hjemsted for selskabets hovedkontor i Danmark.

I alt beskæftiger virksomheden på sine kontorer i Danmark over 2.000 medarbejdere, heraf omkring 900 på kontoret ved Flintholm Station på Frederiksberg.

Drama i revisorbranchen

En dramatisk fusion i 2013, hvor store dele af konkurrenten KPMG's medarbejdere gik ind i Ernest & Young betød først, at KPMG's danske afdeling ophørte på det danske marked. Men allerede i 2014 genetablerede det globale KPMG sig med en ny organisation i Danmark.

Hele sagen var et chok for revisionsbranchen og medførte flere retssager, opsigelser og en intens konkurrence mellem de to selskaber.

Partnerdrevet virksomhed

EY er en såkaldt partnerdrevet virksomhed, som indgår i en global organisation, der er repræsenteret i 150 lande og på verdensplan havde en omsætning på næsten 50 mia. dollar med 400.000 medarbejdere i 150 lande i 2023; i Danmark er der 10 kontorer med ca. 2.000 medarbejdere.

I Danmark beskæftiger virksomheden sig ud over revision med rådgivning om generationsskifte, skat, virksomhedsdrift og opstart af virksomheder. Det sidste er blevet en del af virksomhedens profil. Det er bl.a. sket i kraft af konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year, hvor man gennem de sidste 20 år hvert år har kåret årets danske entrepreneur.

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig