Ældre sønderjyske stednavne

π sk 補 ;krift議 喬 }Ч 2 Sonderiysk Minedsskrift 1 0 2012 瀾Udgivet凛 h量 af Historisk Samfund for Sonderiylland i samarbejde med Museum Sonderiylland 1′ ″ ″￨lpl̀″ ̀rFθ π だ θsφ ″′ 3 ;γskθ S̀θ J71a177′ ̀「 Lektor peder Gammeltoft, Kobenhavns Fまl『 試磐ittW離 i器 i g釧 任 rdg namr 晰,sgrょ I]曽 ぉ IV° ″∂′ irgs″ ′ ……… …… lθ … ……… …… 鮮響蠣島 鮒椰# 鸞壺 僻 Υ臨 懇1熙:籠 阻蹴 群 凛:獄 Bruun sagen Pris fot medlcmskab 295 kr. arligt incl. moms og forsendelse. Enkeltnumre 35 kr. Sernumre 45 kr. Ek\pdition Hade15le\.vei 45 6200 Aabenraa Tlf. 7 4 62 46 A3 hssdi(ohssdi.dk www.hssdi.dk Kontortkl Mandag-torsdag 9-14 Redaktion Kirsten Clausen (ansv) Museum Sonderiylland 1Sl,-l.okalh istorie Haderslewei 45 6200 Aabenraa Tlf.71 62 58 60 kicl@museum- sonderiylland.dk Lennart Madsen Museum Sonder,ylland 6100 Haderslev Elsemade Dam-Jensen Museum Sonderiylland 6270 Tondet @ Sanderivsk Mineds- skift og'forfatterne Lavo t Tekst & Design Haderslev Haderslev ApS 18 ″s… … … … … … … … r― &品 if蹴 策停 ∫ 滉 朧:ヽ 鳥よ 釧聯 hus Universitet′ fortaller om det moderne og radikale tiltag SfFsッ Sκ ¨k tt Fr7Sな k 7′ 1211eノ ヵ″ む ……… 25 1禍 :lln器 服胤塩 離詭ξ 哩珊 : mer en guldg■ lbe af slesvigske stednavne K′ ′ 71pピ ″ο 771 StedeF― s ′ピrs s… fll■ Museumsinspekt￠ r Kim Furdal′ … … … … 26 Museum 儡驚:蠅濾陣 3ogn/1 D″ r sk″ ̲34 ′̲′ Mllsal171勁 "″ ″ … … … … 36 ′ ′ ̀7'7̀′ Bags,″ ″ο ′ ″ル i″ ″ … … … … … … … Overinspektar Elsemarie DalnnJensen, Mu― seum Sonderiylland′ har set pa de forhold ̀θ ved Varnα s Hoved′ der er baggrunden for den store fredning′ der blev gennemfart i 1980 FOバ ′ ′ビιffセ ・ ̀:Varntts Hoved Et samarbei‐ de menem skOv― og Naturstyreisen og Aa‐ ̀f● 211醜 Tryk Wind Grafisk じ″sk,ル ′ ″g′ ″ Udskiftningen i'力 Varnas for 300 arsiden f￠ 電器 品 せ穐 鶯 富 g器 樹 滉 憶酔 嘉 霊 : der giver gode vandrcmuligheder for offentligheden erne′ 「 oto:Muゝ tu tilヽ !,dで r yllan● ′lS[ ]〔 ,la]histolic 3 A,ldre sonderiyske stednavne Af Peder Gammeltoft stantivet torp ̀ud■ ytterbebyggelse' Hvordan er de sAnclerjyskc stednavne opstdet? Hvilken betydning har de? Hvordatr daterer man de forskellige stednavnetyper? Lektor Peder Gam- ヽイange stednavne indeholder ogsi et beskriverled,som regel det forste led i en stednavnesammensatning′ der mcltoft dissekerer de velkendte stednav- angiver′ hvad der er specielt ved sted― ne og placerer dem i deres rette sammenhctng. navnelokaliteten l teksten angiver☆ foran en navne― eller ordform,at den er rekonstrueret tR SPROaiEIS S*.rr.rNC;r. - de er ikke som andre ord. Alle bruger navne′ uta■ ige gange om dagen Det Lang vokali en gammeldansk(glda) markeres med en streg( )。 Ver VO‐ er ikke muhgt at omtale nogen eller vise nogen vel uden at anvende nav― af rnoderne kommune efter stednav― ne Og netop her viser navnc deres sprog ca 1050‐ 1525, olddansk om― trent 750‐ 1050′ og urnordisk ca O‐ AVNE funktion‐ nemlig det at udpege helt kalen Lokalisering sker ved angivelse net Med gammeldansk menes dansk bestemte og entydige oblekter′ det 750 vare sig personer eller stedei Alligevel er dcr vel ikke nogen der sprogene:Nordisk,engelsk′ tysk,hoト ヽイed termen germansk menes landsk,frisisk og det uddode gotisk ikke pa et eller andet tidspunkt har De aeldste stednavne,per undrct sig over et besynderligt navn Hvorfor hedder det dog T￠ ′′rs′ ビッeller Sο 771177̀6 ■7 ― ll′ ̀r7 BO′ Sproget er konstant under forandring ―nye termer og laneord, lydlige og Til denne artikel har ieg udvalgt grammatiske udvikhngcr er til stadig‐ nogle daterbare navnetypet Crun‐ den til at man kan datere bestemte hed mcd til at omforme sproget Da stednavnewper et at man gennem de ofte de samme andringet som er en rakke sproglige og ikke― sproglige kriterier kan algare′ hvornar et navn er blevet dannet Langt de fleste stednavne indehol‐ der ct hovedled′ der klassincerer hvil― ken type lokalitet′ et navn refererer en skov cn mose,en s② ′osv Dette er til,dvs om det er en bebyggelse′ tilf ldet med bla stednavne som (1542 Bastlunt)ogル rp stednavne ogsi er sprog,underkastes i gang′ men i mange tilfalde kan al― sesi de dre sprogforhold alligevel afl aldste stednavnetyper, og ved vi′ hvornar cn andring er sket,kan den fungere som et dateringskriterium Dog g② r sproghge dateringsmetoder os ikke i stand til pr cist at fasts tte′ hvornar et stednavn er dannet Alt man kan sige et at et stednavn er B′ rs′ :′ ″″ dannet for e‖ er efter et bestemt date― (1499 Torppe),der henholdsvis inde‐ ringstr holder ordct lund′ lille skov'og sub‐ stcdnavn vil altid vare rclativ k En sploglig datering af et S② nderiysk ̀ Manedsskrift 1 0 2012 Stednavne pa― ing(e) forvanskede S￠ ″′′r詢 En meget gennemgribende lydan‐ dring,den sakaldte i̲。 771夕 ιSlll igen‐ nem inden ca ir 500 1 i― omlyden b￠ let')Stednavnetypen α′%ι ι "ndres de trykstarke vokaler og θ underind■ ydelse af et i ellerノ efterf② i lgende stavelse til henholdsvis ∝/e′ の /ogら sOm eksempel宙 s i det llesgermanske ord ★′δ777/α ″ ′ at domme'der har formen d￠ 777777″ i nu‐ dansk f Velen = (1235 Hywngh′ glda hika rnoget r71′ d kker i og for sig Over flere lydlige og grammati‐ ske variantet hvoraf nogle tager i― omlyd og andre ikke go, sonl f eks ″′:,1み Haderslev(1643 Lundingh, af lund ̀lille skov′ ) Dannelser pa ‐ fir en stedbetegnende betyd‐ lj '7,g(り som ning′ kan gengives med ̀stedet med‐ ′der hvor der er‐ ,osv De ord Denne datering gor os i stand til at placere dannelsen for nere af de s● n‐ derindgiri en‐ 1■ ζ (′ ,‐ anedning′ deriySke stednavne til de eller fauna arhundreder i vores tidsregning′ ldste sa er of― test topogranske,e■ er er ord for nora Navne pa illg(の er at inde i hele som Gの ,4& Tonder(1305 Gesing′ det germansktalende omride, if gab′ ffp71′ it,Aa‐ benraa (1470 Honning, dyrebeteg― nelsen hund),メ 暉′ Sit,Tonder(1272 Exing, af plantebetegnelsen aks)′ Sセ ッ″′ 、 nderborg (1483 Steue― S￠ ′ ningh, =,stavn fremspring'), Og i det f eks Tllbi,1ド ″i■/Skland′ glda igas′ k10ft′ )′ GЮ ″f,lζ Holland og H̀s″ ,,8s i England, ̀'11 og navnetypen er uden tvivl ct af vores aldste ‐′ ″glel antages at vare aktiv fra omkring ar O til ca 750 1 detson― deriySke(se ngur l, r②de cirkler)er Figur 1. Stednawtetypernes udbredelse i jemalderen. トレーー ん ldre sanderiyske StCdnavne navnetypen spredt over landet, dog der ligger til grund for et stednavn, med koncentrationer omkring Ha‐ men navne somス ′″ 777(1355 Ar derslev F,ord, AIs og til dels ogsi i num)Og G″ 771(1231 Graam),begge i T② nder Kommune Haderslett samt E〃 Stednavne pa‐ um Nutidige navne pl‐ ,71 kan generelt :′ fores tilbage ti to vidt forske■ ige op̲ rindelseL Enten kan det v re en gam― mel flertalsendelse i dativ med for‐ men― l1777/eller ogsa kan det v re en ′ ″ (1231 Ellam‐ nder.antager man er sam‐ sysal)i T② mens tninger pa′ ,a"med hhv or‐ dene ②rn,grう og glda elina relmebe‐ voksning′ Navne pa ll´ 771 inder vi i hovedsagen i den vestlige del af Son‐ deriy‖ and(Se ngur l′ gronne cirkler)′ ngersammen rned,at nav‐ hvilket h samme som nudansk hiem De op̲ netypen is r er allnindelig i det vest‐ og n② rrelyske Ellers kendes Jl fra reduceret fornl af elementet llar71,det rindelige ‐777 naVne beskriver altid hele det germanske omride og date‐ den iokalitet ved′ pa ellcri hvilken de er placeret Navne pa 力J777 refererer res normalt til tidsrummet 3CICl‐ kr derimod til,at der pa stedet har bosat sig nogen‐ dog uden at pracisere ty‐ nertal̲ pen af bos″ ttelse n″ rmere, end at er blevet sv nogen har giOrt stedet til deres hiem Det kan ofte v re svttrt at afgOre lySke dativ nertal̲navne pa― hvilken af de to mulige oprindelser, Nar力 Zlll 771′ 800e er si svttr at skine fra dativ Skyldes det′ at ll̀777 tidhgt kket til‐ ̀̀721 De sander‐ r21 in― :′ der vl l hovedsagen l Tonder Kom‐ mune(Se agttr l′ bli cirkler) SOm Figur 2. Stednavnetypenrcs udbredelse i vikittgetiden. ． ．・ σ・ ． ¨ ・ ﹂ 一 一 ﹂ ・ ・ ・ ・ ﹂Ｆテ ー ● ．．主． ．θ ・ヽ ● 6 Sonderiysk Minedsskrift 1 0 2012 navnt′ angiver dativ nertal̲navnene en beliggenhed pa eller ved noget′ feks en fOrhOining glda balgh ̀b lg, forh￠ ining′ SOm i Bα ″ ″ 1eddet sandsynligg② res ved′ at om‐ kring 9o%)af alle danske stednavne pi ′ ごッindeh01der et personnavn og er den ldste af de danske stednav― 71(1291 (1214 Balghum)og FOrb′ ″″′ netyper′ Forbalgum), et Vanddrag′ glda l② gh ′ hvis beskriverled nasten udelukkende bestir af personnavne , som痰orrr・ og● s″ ″ι″ ′′21 97 Lugum,1359 0ster Lugum) (1190‐ 『 Af og til indgir ogsi menneskets p● vat vark,huse og lignende′ feks Hl′ slll,, Bα ″ lll(1484 Huszem′ hus̀beboelsc′ ) fald star de i kontrast til de sarntidige navne pa rl」 ,,1(se OVenfor)′ hViS inang― vanddrag′ :′ Og力 〃ι′771(1479 ′ VVolom,glda★ hwalm Det kunne vare fristende at tolke ty― pen sOm et af de tidligste udslag af eiendOmsret i Danmark l si lende b■ lg af personnavne i navngiv̲ ningen istedet kunne give indtrykket hostak′ ) Stednavne pa ‐ 1,71 har en meget lang produktivitetsperiode, fra de af et brugsko‖ ektiv― men det er nok for langt at tr kke den Navne pa f￠ rste arhundreder i vor tidsregning til ca 1200‑1250 iJy‖ and′ hvor dativ ‐ ルッ har en besynderlig udbredelse‐ de er begr nset til Dan‐ gar ud af brug mark og skinelandene En besl gtet gruppe navne indes ogsa i Harzen og Stednavne pa lev og̲sted De″ ldste ‑1,71′ stednavnetyper pa‐ ′ ″g Og og til dels ogsi/7F771, Synes is r at beskrive naturforhold og ressour― cer― som orn man ser sig sorn del af Thtlringen i ■ skland, men ellers mangler typen helti resten af det ger‐ manske sprogOmride l det sandcr̲ ビッー navnene sig sam‐ lySke klynger ′ men i den sydastlige del, i sardeles― naturen Med navnc pa‐ ′ ビッ。g‐ Srt̀み hed mellem Aabcnraa og Tinglev(se der er ret hyppige ogsa her ilandsde‐ ngur l′ lySebli cirkler)PersOnnavne‐ len,ses et andet navngivningsfokus ne i de sanderiyskC rピ ッ̲navne er van― Det specielle ved disse er,at de ofte er lige urnordiske/Olddanske mands‐ sammensat med personnavne′ navnene som glda Alf64な ′ ピ ιTonder)′ sik― kert et oprindeligt elerfOrhold af nav‐ Bald nelokaliteten De personnavne′ der rHt7̀セ r ροたた6:。 ιAabenraa)′ Hathar /s10)og Othan rN877P Og s″ ″ ″ indgir i navne pl― f νog‐ ゞ″ι er af ̀セ の″′ ●ぅT￠ nder)Interessant nok synes (alderdOmmelig)nOrdisk karakter′ hvorfor man normalt daterer navne pl ‐ fビ ッ til den germanske lernalder beskriverleddet i E177,21erIPl(1292 4rn― (ca 200‑800)og S″ ̀f til lidt senere (ca 300‑800) Den ldste af disse er navnewpen lcッ og er i nere henseender benlar‐ kelsesvardig Betydningen af ele― mentet ′ ′ッ er omstridt′ men er be‐ sl gtet med ordet′ ´ ッ Og indholdet marlo,Tonder)at indeholde indbyg― gcrbetegnelsen ★ inlbrìperson fra Fe‐ mern′ ener et deraf afledt personnavn ★Imbri, og peger saledes sikkert pl gamle handels― venskabsrelationcr i Osterso― regionen Navnetypen st′ ″gar tilbage til glda ngere tilbage til urnordisk 。g eridentisk med det nudan― rèhvad der er efterladt′ ′ ske ord s̀ ′Navnetypens oprindeli‐ 77′ srll17,Og l srlllliぅ synes at v eventuelt′ arvegods' At sidste betyd‐ ge betydning er sandsynligvis′ ningsllnulighed kan liggc bag navne‐ plads' s"̀′ areal′ flndes anvendt bade om 7 И31dre s② nderiyske stednavne oprindelige naturnavne og om oprin‐ Stednavne pa― by dehge bebyggelsesnavne i sidst‐ navnte tilfalde synes betydningen En af vikingetidens Populare navne‐ ̀plads for bebyggelse′ at vare den typer i England er bメ Faktisk er der nere navne pa‐ b/i England′ end der eri Danmark Navne pa― b/er langt mest n rliggende Flertallet af beskri‐ verleddene for denne navnetype be― fra altid vikingetidsnavne,og mange er ogsa dannetisenere tid Grundbe― skriver enten lokaliteten ud fra kul turforhold,nora Og fauna′ iordbund og terr n′ ener er i ca halvdelen af tydningen er̀bebyggelse′ tilf∝ ldene feks glda Sighmar og Thrll― sammensat rned ord for beliggenhed′ topogran,0。 ra Og fauna eller menne― ′ (1200‐ tallet Simer― skeskabte ting Nogle navne pl― b/in‐ navn′ sammensat rned et person― got,i Silll,″ landsby′ De danske navne pl ‐b/ er oftest stat′ ̀rs″ Haderslev)。 g Trals″ ′ (1481 Tro、 vsteth′ T￠ nder) Navnetypen er deholder Ogsa erhvervsbetegnelser′ almindelig over hele det nordiske og indes stort set ikke i landet germanske sprogomrade l det s② n― men beskriverled med personnavne Navnetypen er ret udbredt over deriySke er den vestlige og nordlige landsdelen med nogen koncentrati‐ distribution n rmest komplemente‐ rende ′ ビッ‐ lokaliteterne (se ngur l, on i Tonder(Se flgur 2,r￠ de cirkler) orange cirkler)l enkelte tilfalde kan beliggenhed:Os″ rb"N￠ rby et navn pう ― ste′ ga tilbage til glda ″ af glda mathal̀midterst′ s″ tll ̀landingsplads', som i Kο bb̀「 beskrives bevoksning som ris i Rls‐ s″ 4 De fleste eksempler angiver relativ Kolding′ der er sammensat med et indlint ord for kobmand:★ og iイ θ の I‐ Ellers b/trne i Tonder o l kδ pare ret et godt landingssted for reisende Torp― navne Den st rkest repr″ senterede navne‐ handlende og krammere type i Sondelylland erめ ψ med oVer ‐placeringen ved Heilsnlinde har v ‐ 80 eksempleL og grundbetydningen Stednavnetyper fra vikingetid og synes at v middelalder En grundliggende andring i bebyg‐ og afspeiler dermed datidens behov for ekspansion I Sonderiylland er gelsesstrukturen opstod lige for vikin― navnetypen af hOiere status end i re‐ sten af landet Bl a er her flere sog‐ nenavne pa‐ ゎ二 ρend i andre dele af getidens begyndelse De ovenfor om‐ talte navnetyper ophorer med at v re aktive,og de nye:bル わr2og Se̲ nere b￠ ′dukker frem Kun ‐ ″771 Ved‐ bliver med at vare produktiv herei ter Grunden til at rnan kan datere by og torp til denne periode et at disse Ogsi nndes i vikingekolonierne i Eng‐ land′ Danelagen De danske bosatte― re tog ikke alene deres kultur og sprog med sig′ men ogsi deres stednavne‐ typer‐ nemlig b/ogめ ψ′men ikke ‐ i■ ζ ら ′ ″′セv eller s″ ′ '″ re ̀udnyttet bebyggelse' landet, hvorfor betydningen her maske ligefrem har varet ′ landsby′ (se ngur 2′ bla cirkler)λ rp udVikler Jg norman til̲"ψ (f eks λral欅 ‐ ′ (fekS Bル ″′″ "ψ 「 ″′ ellerィ :ψ ̀ル (fekS S″ ●Ipl H宙 s usammensat′ er den sonderiySke udviklingル 〔 ′eller 乃′′ Navnetypen er meget talrig′ ″ med omkring 10 000 め〔 naVne i ′― ,′ :′ '′ Skandinavien, isar i Danmark og Sverige,og derudover i hundredvis i Sonderiysk Manedsskrift l・ 2012 Danelagen ordhistorisk er navnety― pen aff 1lesgermansk oprindelse og besl gtet med tyskあ ィ Pa dansk omrade er knap halvdelen sammensatined et personnavn Nog̲ le er kristne personnavne(fekS Mag‐ nus i Mallgsrrll′ ′Hadersle■ 1373 Magstorp)′ andre er af tysk og frisisk oprindelse(feks HOkke i Hο 々k̀″ ′ Aabenraa, 1500 Hokkenlp)Disse ma tilh② re et yngre lag af navnetypen′ hvorirnod ̀ο rp̲navne med oprinde― ■8t nordiske navne kan vare danneti vlklngetiden Cenerelt synes person‐ ‐ navnene i de sonderiyskèο 〔 ρnavnc at v re af ret alderdommelig karak― Derudover henviser beskriverledde‐ ne i navnetypen ofte til den navne‐ b rende lokalitets beliggenhed ved en anden lokalitet somス 771″ drup′ T② nder(1266 Arndrup)′ 'i Arn― eller en slette′ glda wan′ sonl l ッ b″ , =呻 SanderbOrg(1483 WOldOrpp)Derud‐ over kan lokalitetens flora og fauna beskrives′ sisom det er tilfaldet ined Ko″ ψ′Aabenraa(1369 Quonlp)og H77′θ71ψ ′Aabenraa(1535 Hindenlp), hvor beskriverleddet er henholdsvis ko og hind̀hunhiort′ Stednavne pa― bol Dette stednavneelement gar tilbage ter7 hvilket bla ses i det hyppige til et glda bφ ′ i sOm pa grund af (TOnder′ Haderslev og Koト SariySke lydudvik‖ nger i S● nderiyl‐ B/′ ″:′ ″ψ ding),derersammensat med den gam― le genit市 e boiningSfOrm af mands― navnet B,om′ glda Biarnar― og ikke den senere Bj② rns‐ land har formen b￠ f l det ostlige Danmark er den g ngse form♭ ￠″′ Der cr onnkring 200 bebyggelser pa ‐ 夕″′ θ ̀′ 'her i landet, der ofte er sam― Det er ikke uden grund, at den tru nedlagte Sydals Kornmune i 1980 valgte rzbler som en ciel af sit kommunevdben. Ebleme blev hentet fra stednawrct Lysabild, som netop indeholder ordet'abikl' (@bletrP). Et element af nawtet Lysabild, opstdet sf lokale forhold, blev sciledes i en peiode ,'rnbol for en htjere administrativ enhed. |, to: Mu5eum 9,ndeiiylland, ISl,-l,kalhisbn.. ,€ldre sonderjyske stednavne mensat med personnavne Person‐ ovenstiende afsnit s● gt at a■ ode′ ja navnestoffet minder pう mange mΔ ‐ fravriste′ betydningen af nogle af landsdelens aeldste stednavne Og nu der om ̀ο 77‐ navnenes Bla indgar bide kristne og nordiske personnav― sidder laseren miske tilbage med en Aabenraa(1421 Torkelbu, 1428 1br‐ kelsbul)Navnet Oksb″ ιHaderSlev (1429 0wsbyll)indeholder derimod talhnger Om fordums slag og helte― mod′ kan ieg anerh② iest pavise de granne skove Stcdnavnestoffet for― glda llxìokse′ ′hvilket fort t ′ ′ lidt tom falelse: Var dette virkelig nei b″ I navne′ som f eks det kristne hemmeligheden?″ Af forventninger― Peder i Parb￠ みT② nder(1437 Perbul) sb″ ′ og det nordiske Thδ rkell l■ rk´ ′ ′ ne om guld og granne skove,om for― der ma have v ller os,at rct holdt okser e‖ er kvag Pi stedet tidhgere De danske わ″′navne har en klar sydlig distribution rned koncentratio‐ nen i det sydhgeJy‖ and,fra gransen til Skjern A I det s￠ nderiyske flndes de ■este nderborg og ller ikke om stolhed′ det fortaller i re,det daglig‐ dags Det er det′ der umiddelbart kan stedet om det,ordn virkc skuffendc Nfen dog er stednav― neforskning pa ingen mader nyttes‐ l② s Stednavne er nenllig en uν urder‐ hg kllde til studiet af vores historie′ Aabenraa(se ngur 2,gronne cirkler)′ kultur og sprog,og dette lille udsnit viset at stednavne kan v re et vigtigt med enkelte fort klldemateriale til studiet af vores for― b￠ I navne i S￠ ligt og ved Sk″ rb tninger rnere nord― k tid′ bide her i landsdelen og i Dan‐ mark generelt Har du lyst til at lase Afsluttende bem rkninger Mennesket drages af det mystiske l det rnystiske kan vi sPinde vores eget net af forestillinger og historier og ikke mindst selv inde sandheden i dem Stednavne kan ogsi virke my‐ stiske,is r hvis de med det blotte ⑦ie er dunkle og uigennemskuelige Det er′ som om de holder pa en hemme̲ lighed for os,derfor ma de indeholde noget yderst vardifuldt Jeg har i de merc om stednavne, sa kan disse boger anbefales: Hald,K′ ヤbで K② benhavn s″ 1965̀1,7α "7● 17α ッ ″ら JOrgensen,B′ Dallske s″ ′ Kobenhavn 2008 1ン 7′ ″″ 秋SS″ ッ″ 25 ̀711 ̀bind3‑7), l‐ (fOr SOnderiylland bind ̀′ Kobenhavn 1922‑2006 ■