Tilmeld dig en lokal værtsklub: Vil du i kontakt med værter i dit område for at få tips og råd? Det er nemt – find dit netværks officielle værtsgruppe på Facebook:
Du kan læse denne artikel på dansk og engelsk.
Vi har skrevet denne artikel for at hjælpe værter på Airbnb med at sætte sig ind i værtsansvar og for at give en generel oversigt over forskellige love, bestemmelser og bedste praksis, der kan have betydning for værter. Du er forpligtet til følge vores retningslinjer, f.eks. vores Værtsstandarder, og sørge for, at du følger de love og andre bestemmelser, der gælder for din situation, og hvor du befinder dig.
Vi anbefaler, at du foretager din egen research, da denne artikel ikke er fyldestgørende og ikke kan betragtes som juridisk eller skattemæssig rådgivning. Da vi ikke opdaterer denne artikel i realtid, skal du desuden kontrollere hver kilde og sikre dig, at de tilgængelige oplysninger ikke har ændret sig for nylig.
Værters, gæsters og offentlighedens sikkerhed og sundhed har højeste prioritet for Airbnb. I forbindelse med sundhedskrisen under COVID-19 vil gennemførelsen af passende sundheds- og sikkerhedsforanstaltninger være af central betydning for genopretningen af turistsektoren. Globale oplysninger om Airbnb's udvidede rengøringsprocedure i fem trin kan findes i generelle oplysninger om udlejning af boliger.
I 2019 blev der indført ny lovgivning om boligdeling i Danmark. Find ud af, hvordan denne lovgivning påvirker værter i Danmark, der deler deres bolig.
Fra og med skatteåret 2021 skal værter i Danmark oprette en unik kode hos Skattestyrelsen (skat.dk) for at kunne dele sine data sikkert. Når datadelingen er gennemført, kan værter få fordele, herunder:
Bemærk: Fordele og begrænsninger kan ændres årligt.
Få detaljerede oplysninger om, hvordan du opretter den unikke kode.
Skat er et komplekst emne. Dine skatteforpligtelser kan variere afhængigt af særlige forhold for dig, så vi anbefaler, at du undersøger dine forpligtelser eller konsulterer en skatteekspert for at få mere specifikke oplysninger.
Generelt betragtes de penge, du tjener som vært på Airbnb, som en skattepligtig indkomst, der kan være underlagt forskellige skatter såsom indkomstskat eller moms.
I Danmark er årsopgørelserne klar hvert år i marts. Din forskudsopgørelse kan efterfølgende ændres gennem hele skatteåret for at afspejle ændringer i indkomsten. Forhør dig hos de danske skattemyndigheder for at finde ud af, om du skal indberette det beløb, du tjener på at være vært. Du kan se dette beløb i din oversigt over værtsindtjening. Det er også en god ide at finde ud af, om du er berettiget til andre skattegodtgørelser som f.eks. skattenedslag og fradrag.
DAC7 henviser til Rådets Direktiv (EU) 2021/514, som kræver, at onlineselskaber som Airbnb indsamler og indberetter skatteoplysninger om nogle af platformens brugere, der tjener penge på Airbnb-platformen. Hvis du har et opslag for en ejendom i en af de 27 EU-medlemsstater, eller du er bosiddende i en EU-medlemsstat, vil DAC7 påvirke dig.
En person er i henhold til DAC7 "hjemmehørende" i et land, hvor personen har sin primære adresse, og derudover i ethvert andet land, hvor personen har fået udstedt et skattenummer (TIN/Tax Identification Number).
Vores side med Ofte stillede spørgsmål har flere oplysninger om, hvordan Airbnb deler skatteoplysninger.
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at forstå dine skatteforpligtelser som vært på Airbnb. Derfor har vi indgået partnerskab med et uafhængigt tredjepartsrevisionsfirma, så vi kan tilbyde en gratis skatteguide (fås på dansk/engelsk), der dækker generelle skatteoplysninger i Danmark.
Det er vigtigt at sikre, at du har lov til at være vært i din ejendom. Nogle eksempler på restriktioner omfatter kontrakter, love og netværksregler. Kontakt en advokat eller lokal myndighed for at få mere at vide om de bestemmelser, begrænsninger og forpligtelser, der gør sig gældende i din situation.
Du kan bruge de generelle oplysninger i denne artikel som udgangspunkt for værtsbestemmelser og -tilladelser.
Nogle gange har lejemål, kontrakter, bygningsbestemmelser og fællesskabsregler begrænsninger i forhold til fremleje eller værtskab. Gennemgå eventuelle kontrakter, du har underskrevet, eller kontakt din udlejer, kommune eller anden myndighed.
Du kan muligvis få føjet et tillæg til dit lejemål eller din kontrakt, der kan give klarhed om bekymringer, ansvar og forpligtelser for alle parter.
Hvis der er et boliglån (eller en anden form for lån) tilknyttet din ejendom, skal du tjekke, at långiver ikke har restriktioner i forhold til fremleje eller værtskab.
Subsidierede boliger har normalt regler, der forbyder fremleje uden tilladelse. Kontakt din boligmyndighed eller boligforening, hvis du bor i et subsidieret boligfællesskab og er interesseret i at blive vært.
Hvis du deler din bolig med andre, skal du overveje at indgå en formel aftale med dine bofæller for at lave en forventningsafstemning. Aftaler med bofæller kan omfatte, hvor ofte du planlægger at være vært, gæsteetikette, om du skal dele indtjeningen med mere.
Ifølge EU's forbrugerbeskyttelseslovgivning skal du, når du kommercielt tilbyder varer eller tjenesteydelser online, give dine kunder specifikke oplysninger. Når du er vært via Airbnb, betragtes det som en serviceydelse. Vi har oplysninger og værktøjer, der kan hjælpe dig med at beslutte, om du skal beskrive dig som ekspert inden for udlejning og forstå dit ansvar for at beskytte forbrugere i EU.
Vi træffer passende foranstaltninger, hvis nogen underretter os om potentielt misbrug. Vi har retningslinjer, der hjælper de lokale myndigheder med at indberette misbrug af boliger.
Vi går op i vores værters og deres gæsters sikkerhed. Du kan give dine gæster ro i sindet ved at tage nogle enkle forholdsregler såsom instruktioner i nødsituationer og påpegelse af eventuelle farer.
Vedlæg en kontaktliste med følgende telefonnumre:
Det er desuden en god ide at sikre, at gæsterne ved, hvordan de bedst får fat i dig i tilfælde af en nødsituation. Du kan også kommunikere med gæster ved hjælp af beskeder på Airbnb som et sikkert alternativ.
Sørg for at have en førstehjælpskasse, og fortæl dine gæster, hvor den er. Kontrollér den regelmæssigt, så du kan fylde den med nye forsyninger, hvis det er nødvendigt.
Hvis du har gasapparater, skal du følge alle gældende forskrifter for gassikkerhed og sørge for, at du har en fungerende kuliltealarm. Sørg for, at der er en brandslukker, og husk at vedligeholde den regelmæssigt.
Sørg for, at du har en tydeligt markeret brandflugtvej. Læg et kort over flugtvejen, så gæsterne nemt kan se den.
Her er nogle måder, du kan forebygge potentielle farer på:
Nogle gæster rejser med unge familiemedlemmer og skal vide, om din bolig passer til dem. Du kan bruge afsnittet Yderligere bemærkninger under Opslagsoplysninger på din Airbnb-konto til at angive potentielle farer eller indikere, at din bolig ikke er egnet til børn og babyer.
Fungerende apparater såsom varmeapparater og klimaanlæg kan i høj grad bidrage til dine gæsters komfort under deres ophold. Der er masser af måder, du kan sikre dine gæster et behageligt ophold på:
Fastlæg sikre belægningsgrænser. Dine lokale myndigheder har muligvis retningslinjer.
Du er en ansvarlig vært, når du hjælper dine gæster med at forstå, hvordan man bedst interagerer med dit lokalsamfund. Når du formidler lokale regler og skikke til dine gæster, hjælper du med at skabe en fantastisk oplevelse for alle.
Hvis din ejendom har fælles områder eller fælles faciliteter, skal du fortælle gæsterne om reglerne for disse. Hjælp gæsterne med at sortere affald korrekt og følge lokale retningslinjer for genbrug ved at give skriftlige instruktioner.
Du kan angive dine ordensregler i afsnittet Yderligere bemærkninger under Opslagsoplysninger på din Airbnb-konto. Gæster sætter normalt pris på, at du fortæller om dine forventninger på forhånd.
Det er normalt en god ide at fortælle dine naboer, hvis du planlægger at være vært. Dette giver dem mulighed for at fortælle dig, om de har nogen bekymringer eller overvejelser.
Gæster booker gennem Airbnb af mange grunde, herunder ferier og fejringer. Fortæl dine gæster i god tid, hvordan støj påvirker naboerne, for at få en mere gnidningsfri oplevelse.
Hvis du er bekymret for, at dine nærmeste omgivelser bliver forstyrret, er der forskellige måder, du kan begrænse overdreven støj på:
Fortæl dine gæster om alle parkeringsregler for din ejendom og kvarteret. Eksempler på mulige parkeringsregler:
Først skal du tjekke reglerne i dit lejemål eller din bygning for at sikre, at der ikke er noget forbud mod kæledyr. Hvis du giver gæster lov til at medbringe kæledyr, vil de sætte pris på at høre om gode steder, hvor de kan lufte deres kæledyr, og hvor de bør smide deres efterladenskaber ud. Del en alternativ plan såsom nummeret på en nærliggende kennel, hvis en gæsts kæledyr forstyrrer naboerne.
Respekter altid dine gæsters privatliv. Vores regler om overvågningsenheder angiver tydeligt, hvad vi forventer af vores værter, men nogle steder findes der yderligere love og bestemmelser, som du skal være opmærksom på.
Hvis du ikke tillader rygning, foreslår vi, at du opsætter skilte for at minde gæsterne om det. Hvis du tillader rygning, skal du sørge for, at der er askebægre på de afmærkede områder.
Tal med din forsikringsagent eller -udbyder for at finde ud af, hvilke forpligtelser, begrænsninger og dækning der kræves i netop din situation.
AirCover til værter omfatter Værtsbeskyttelse ved tingsskade og Værtsforsikring, som giver dig grundlæggende dækning for de angivne skader og ansvar. De gør det imidlertid ikke ud for en familieforsikring, indboforsikring eller en tilstrækkelig ansvarsforsikring. Det kan være, du også skal opfylde andre forsikringskrav.
Vi opfordrer på det kraftigste alle værter til at gennemlæse og forstå deres forsikringsvilkår. Ikke alle forsikringer dækker beskadigede eller mistede ejendele, hvis det forårsages af en gæst, som booker din bolig.
Få mere at vide om AirCover til værter.
Gennemgå din boligejer- eller lejerpolice med din forsikringsagent eller dit forsikringsselskab for at sikre, at dit opslag har tilstrækkelig ansvarsforsikring og ejendomsbeskyttelse.
Tjek vores Ofte stillede spørgsmål om værtskab for at få mere at vide om at udleje på Airbnb.
Bemærk, at Airbnb ikke har nogen kontrol over værters adfærd og frasiger sig ethvert ansvar. Hvis værter ikke formår at opfylde deres ansvar, kan det resultere i suspendering af aktivitet eller fjernelse fra Airbnb's hjemmeside. Airbnb er ikke ansvarlig for pålideligheden eller rigtigheden af oplysninger, der findes i links eller på tredjeparters hjemmesider (herunder links til lovgivning eller bestemmelser).