Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Beirut

Koordinater: 33°53′13″N 35°30′47″Ø / 33.8869°N 35.5131°Ø / 33.8869; 35.5131
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ikke at forveksle med Beirut (band).
Beirut
بيروت Rediger på Wikidata
Beiruts byvåben Beiruts byflag
Overblik
Land Libanon
Telefonkode01 Rediger på Wikidata
UN/LOCODELBBEY Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 2.421.354 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal20,0 km²
 - Befolknings­tæthed121.068 pr. km²
Andet
TidszoneUTC+2
UTC+3 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.0 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.beirut.gov.lb
Oversigtskort
Beirut ligger i Libanon
Beirut
Beirut
Beiruts beliggenhed i Libanon 33°53′13″N 35°30′47″Ø / 33.8869°N 35.5131°Ø / 33.8869; 35.5131

Beirut (arabisk: بيروت  ( hør)) er Libanons hovedstad, største by og vigtigste havneby. Byen har 2.421.354(2023) indbyggere, men 2,1 mio, hvis forstæderne regnes med. Byen er en smeltedigel af folkeslag med både kristne, muslimer (såvel sunnier som shiitter) og drusere.

Beirut er regionens handelsmæssige og finansielle center og har hele 21 universiteter.


Beirut i 1880
Beirut set fra luften.
Martyrstatuen.

Beirut blev i 1110 erobret af den vesteuropæiske kong Baudouin I af Kongeriget Jerusalem, og blev derefter omdannet til et lensdømme i korsfarerstaten. Baudouin gav Beirut-lensdømmet i len til sin slægtning Foulques de Guines. Beirut skiftede hænder efter et par årtier under Guines-slægten til Brisebarre-familien. Lensherrene af Beirut førte en række småkrige med deres muslimske naboer i bjergene. Beirut-lensdømmet blev efter et par årtier under Brisebarrerne, solgt til kong Amaury I af Kongeriget Jerusalem. Derefter var byen en del af de kongelige domæner, indtil byen i slutningen af 1180´erne blev erobret af sultan Saladin af Ayyubide-imperiet.

I 1090'erne blev byen tilbageerobret af tyske korsfarere, og Beirut blev endnu engang en del af korsfarernes lille kyststat. Beirut blev givet i len til lensherren Jean I d'Ibelin af den fine Ibelin-familie. Under Jeans herredømme blomstrede byen, og han byggede et prægtigt palads til sig selv i dens midte. Beirut blev en af korsfarerstatens mest indbringende len, og i de næste generationer gik byen og lensdømmet i arv inden for Ibelin-slægten. I 1270'erne og 80'erne gik store dele af Beirut-lensdømmets bagland tabt til mamelukkerne, og til sidst bestod lensdømmet stort set kun af selve Beirut. I 1291, efter at mamelukkerne havde erobret hovedstaden Acre, valgte vesteuropæerne at evakuere Beirut sammen med de sidste byer langs den libanesisk-syriske kyststrækning.

Beirut blev nu en del af mameluk-imperiet, og i begyndelsen af 1500-tallet kom byen under osmannisk kontrol, da osmannerne erobrede mamelukkernes sultanat.

Uafhængighed

[redigér | rediger kildetekst]

Efter sammenbruddet af det osmanniske rige efter Første Verdenskrig, blev Beirut sammen med alle andre byer i Libanon henført under det franske Mandat. Libanon opnåede uafhængighed i 1943, og Beirut blev dets hovedstad. Beirut forblev en intellektuel hovedstad af den arabiske verden og en vigtig handels – og turistmæssig centrum indtil 1975, da en voldsom borgerkrig brød ud i Libanon. Beirut blev delt mellem den overvejende muslimske vestlige del og det kristne øst. Det centrale område af byen, der tidligere er målet for mange af de kommercielle og kulturelle aktiviteter, blev et ingen mands land. Mange af byens indbyggere flygtede til andre lande.

Siden slutningen af krigen i 1990, har Libanons befolkning genopbygget Beirut til en af de absolut smukkeste byer i verden. I starten af 2006 – Israel – Libanon konflikten havde byen genvundet sin status som en turist, kulturelle og intellektuelle center i Mellemøsten, samt et center for handel, mode og medier. Genopbygningen af downtown Beirut har i vid udstrækning været drevet af Solidere, et udviklings-selskab etableret i 1994 af Rafik Hariri. Beirut er hjemsted for den internationale designer Elie Saab, juveleren Robert Moawad, og at nogle populære satellit-tv-stationer, som LBC, Future TV, New TV og andre. Byen var vært for de asiatiske Club basketball og de asiatiske fodboldmesterskab. Beirut også med succes var vært for Miss Europe festspil otte gange, 1960-1964, 1999, 2001-2002.

I 2005 blev den tidligere libanesiske premierminister Rafik Hariri dræbt i nærheden af Saint George Bay hotel, som engang var et af verdens fornemste hoteller.

Omkring en million mennesker samledes om en modstandsdemostration i Beirut, en måned efter dødsfaldet af Hariri. "Cederrevolutionen" var den største demonstration i Libanons historie. De sidste syriske tropper trak sig tilbage fra Beirut den 26. april 2005. Begge lande etableret diplomatiske forbindelser den 15. oktober 2008.

Eksplosioner i 2020

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Eksplosionerne i Beirut i 2020

Den 4. august 2020 skete der en større eksplosion i byens havneområde. Eksplosionen ramte med samme kraft som et jordskælv med en styrke på 3,5.

Kvarterer og sektorer

[redigér | rediger kildetekst]
Panorama over Beirut fra sidste tredjedel af det 19. århundrede.

Beirut er opdelt i 13 kvarterer:

Fire af de tolv officielle palæstinensiske flygtningelejre i Libanon er beliggende i Beirut: Burj El-Barajneh, Dbayeh, Mar Elias, og Shatila. Af de femten uregistrerede eller uofficielle flygtningelejre, Sabra, der ligger ved siden af Shatila, er også beliggende i Beirut.

Vejr for Beirut, Libanon
Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks °C 17,4 17,5 19,6 22,6 25,4 27,9 30 30,7 29,8 27,5 23,2 19,4 24,25
Gennemsnitlig °C 14 14 16 18,7 21,7 24,9 27,1 27,8 26,8 24,1 19,5 15,8 20,87
Gennemsnitlig min °C 11,2 11 12,6 15,2 18,2 21,6 24 24,8 23,7 21 16,3 12,9 17,71
Gennemsnitlig nedbør mm 15 12 9 5 2 0 0 0 1 4 8 12 68
Kilde (2016): "Climate of Beirut" Kilde: Weather and Climate (Погода и климат) (russisk)

Kendte født i Beirut

[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]