Circuit Paul Ricard
Paul Ricard High Tech Test Track | |
---|---|
Sted | Le Castellet, Frankrig |
Tidszone | GMT +1 (DST: +2) |
Koordinater | 43°15′2″N 5°47′30″Ø / 43.25056°N 5.79167°Ø |
Spadestik | Juni 1969 |
Åbnet | 19. april 1970 (54 år) |
Nuværende layout (med Mistral chikanen) | |
Længde | 5,861 km |
Sving | 25 |
Lang bane (1970–1999) | |
Længde | 5,809 km (3,610 mil) |
Sving | 14 |
Banerekord | 1:39.914 (Keke Rosberg, Williams Honda, 1985) |
Club Circuit (1986–1999) | |
Længde | 3,812 km (2,369 mil) |
Sving | 9 |
Banerekord | 1:08.012 (Nigel Mansell, Ferrari, 1990) |
Oversigtskort | |
Circuit Paul Ricard er et fransk motorsportsanlæg beliggende i Le Castellet, tæt ved Marseille i Provence-Alpes-Côte d'Azur. Fra 1971 til 1990 blev Frankrigs Grand Prix i Formel 1-serien i alt kørt 14 gange på banen. I dag anvendes den som en avanceret testbane, for blandt andet Formel 1-teams.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Byggeriet af banen blev finansieret af Paul Ricard, ejer af Ricard, det senere Pernod Ricard. Første spadestik blev taget i juni 1969, ved siden af Ricards private flyveplads Aéroport du Castelle. 19. april 1970 blev den 5,81 km lange bane indviet, da et løb med 2-liters sportsvogne blev afviklet i Le Castellet. Senere på året blev der også kørt flere motorcykelløb.
I 1971 gæstede Formel 1-serien første gang banen, med skotten Jackie Stewart som en senere vinder. Sidste F1-løb blev kørt i 1990, inden Frankrigs Grand Prix blev flyttet til Magny-Cours i 1991. Siden er der blevet kørt andre mindre løbsserier på banen.
Banens ejer Paul Ricard døde i november 1997, og i maj 1999 solgte arvingerne banen for 11 millioner US-dollar, til den franske virksomhed Excelis SA, som er en del af Formel 1-chefen Bernie Ecclestones koncern Family Trust APM.
Efter købet blev der investeret et stort beløb i banen; herunder nogle vidtrækkende ændringer, så banen blev en avanceret testbane. I den forbindelse blev der indgået en aftale med Toyotas nydannede Formel 1-team, som omfattede opførelsen af eget testcenter på banens område. Fra oktober 2001 brugte Toyota de nye systemer, og fra februar 2002 blev banen også brugt af andre hold. Især i løbet af vinterpausen er Poul Ricard en populær testbane for Formel 1 team, og deltagerne i 24-timers løbet på Le Mans. Banen har blandt andet et avanceret vandingsanlæg, der gør det muligt for Formel 1's dækleverandører at bruge den til test af regnvejsdæk.[1]
Vindere af Formel 1 i Le Castellet
[redigér | rediger kildetekst]År | Vinder | Konstruktør | Tid | Banelængde | Runder | Fart | Dato |
---|---|---|---|---|---|---|---|
1971 | Jackie Stewart | Tyrrell-Ford | 1:46:41,680 t | 5,810 km | 55 | 179,700 km/t | 4. juli |
1973 | Ronnie Peterson | Lotus-Ford | 1:41:36,520 t | 5,810 km | 54 | 185,264 km/t | 1. juli |
1975 | Niki Lauda | Ferrari | 1:40:18,840 t | 5,810 km | 54 | 187,655 km/t | 6. juli |
1976 | James Hunt | McLaren-Ford | 1:40:58,600 t | 5,810 km | 54 | 186,423 km/t | 4. juli |
1978 | Mario Andretti | Lotus-Ford | 1:38:51,920 t | 5,810 km | 54 | 190,404 km/t | 2. juli |
1980 | Alan Jones | Williams-Ford | 1:32:43,420 t | 5,810 km | 54 | 203,016 km/t | 29. juni |
1982 | René Arnoux | Renault | 1:33:33,217 t | 5,810 km | 54 | 201,215 km/t | 25. juli |
1983 | Alain Prost | Renault | 1:34:13,913 t | 5,810 km | 54 | 199,767 km/t | 17. april |
1985 | Nelson Piquet | Brabham-BMW | 1:31:46,266 t | 5,810 km | 53 | 201,325 km/t | 7. juli |
1986 | Nigel Mansell | Williams-Honda | 1:37:19,272 t | 3,813 km | 80 | 188,062 km/t | 6. juli |
1987 | Nigel Mansell | Williams-Honda | 1:37:03,839 t | 3,813 km | 80 | 188,560 km/t | 5. juli |
1988 | Alain Prost | McLaren-Honda | 1:37:37,328 t | 3,813 km | 80 | 187,482 km/t | 3. juli |
1989 | Alain Prost | McLaren-Honda | 1:38:29,411 t | 3,813 km | 80 | 185,830 km/t | 9. juli |
1990 | Alain Prost | Ferrari | 1:33:29,606 t | 3,813 km | 80 | 195,761 km/t | 8. juli |
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Parkes, Ian (25. februar 2016). "F1 news: Pirelli begins wet weather Formula 1 test at Paul Ricard". AUTOSPORT.com. Hentet 4. februar 2016.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]