Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

HK CSKA Moskva

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
HK CSKA Moskva
ХК ЦСКА Москва
Klubdetaljer
Fuldt navnrussisk: Хоккейный Клуб Центральный
Спортивный Клуб Армии Москва
tr. Hokkejnyj Klub
Tsentralnyj Sportivnyj Klub Armii Moskva
dansk: Ishockey Klub
Hærens Centrale Sportsklub Moskva
KælenavnRed Army
ModerklubCSKA Moskva
Grundlagt22. december 1946 (77 år)
HjemmebaneLedovyj Dvorets Sporta CSKA
Moskva, Rusland
Kapacitet: 5.600
Klubfarver              
Hjemmesidewww.cska-hockey.ru
Aktuel drift
LigaKontinentale Hockey-Liga
KonferenceVest-konferencen
DivisionTarasov-divisionen
Historiske bedrifter
Nationalt32 × Sovjetisk mester
11 × Sovjetisk pokalvinder
Russisk mester 2015
Internationalt20 × Europa Cup-vinder
Spengler Cup-vinder 1991
Infoboks sidst opdateret: 24. september 2015

HK CSKA Moskva (russisk: ХК ЦСКА Москва) er en professionel russisk ishockeyklub fra Moskva, der spiller i den Kontinentale Hockey-Liga. Klubben er indehaver af rekorderne for flest vundne sovjetiske mesterskaber (32 i alt, heraf 13 i træk) og flest vundne Europa Cup-titler (20). Holdet er ejet af Ruslands største olieselskab, Rosneft, som den russiske stat er hovedejer af.

Ishockeyklubben er en afdeling af CSKA Moskva, som bl.a. også har afdelinger for fodbold, håndbold, basketball, volleyball, bandy, vandpolo, futsal og strandfodbold.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Klubben blev grundlagt i 1946 under navnet CDKA (Tsentralnyj Dom Krasnoj Armii – Den Røde Hærs Centrale Hus), hvilket refererede til hærens center i Moskva. I perioden 1952-54 var navnet var CDSA ("Røde Hær" blev erstattet af "Sovjetiske Hær"). I 1955-59 var navnet CSK MO (Central Sport Klub for Moskvas Militærdistrikt). I 1960 tog klubben dens nuværende navn.

Storhedstid

[redigér | rediger kildetekst]

CSKA vandt 32 sovjetiske mesterskaber i den periode på 46 år, hvor den sovjetiske liga eksisterede. Ingen andre hold vandt mere end fem mesterskaber. Kun seks gange i perioden 1955-89 endte titlen ikke hos CSKA, og holdet vandt 13 mesterskaber i træk fra 1977 til 1989. CSKA var næsten lige så dominerende i Europa Cup'en. I perioden fra 1969 til 1990 blev turneringen kun to gange vundet af andre hold end CSKA.

Anatolij Tarasov, der senere også blev kendt som træner for Sovjetunionens ishockeylandshold, var træner for CSKA i størstedelen af perioden 1946-75. Holdets bedste periode var imidlertid under efterfølgeren Viktor Tikhonov, der var træner fra 1977 til 1996, og som samtidig også var træner for landsholdet i hovedparten af det tidsrum.

Holdet var i stand til at være så dominerende i så lang en periode, fordi hele CSKA-organisationen i Sovjettiden var en operativ division af Den Røde Hær. Dermed kunne CSKA drage fordel af, at alle egnede sovjetiske mænd var pålagt at gøre tjeneste i militæret, og klubben kunne dermed optage Sovjetunionens bedste unge ishockeyspillere, når de blev optaget i hæren. I lange perioder var CSKA næsten identisk med Sovjetunionens landshold, hvilket var en af faktorerne bag Sovjetunionens store dominans af landsholdsishockey fra midten af 1950'erne til begyndelsen af 1990'erne. I slutningen af 1980'erne forårsagede CSKA-holdets mangeårige dominans imidlertid et signifikant fald i tilskuertallet i den sovjetiske liga.[1]

En af de mest frygtede kæder i ishockeyhistorien var KLM-kæden fra 1980'erne. Navnet var konstrueret af det første bogstav i de tre spilleres efternavne: Vladimir Krutov, Igor Larionov og Sergej Makarov. Samme med de to backs Vjatjeslav Fetisov og Aleksej Kasatonov var de kendt som "den grønne enhed", fordi de bar grønne trøjer under træning. Alle fem spillere fik i 1989 lov til at skifte til National Hockey League. De fik imidlertid ikke alle succes i Nordamerika. Krutov havde den korteste NHL-karriere og holdt kun én sæson i Vancouver Canucks. Makarov, som vandt Calder Trophy i 1990, og Kasatonov forlod NHL i 1997 efter otte sæsoner. Fetisov og Larionov vandt sammen Stanley Cup to gange med Detroit Red Wings, inden Fetisov indstillede sin karriere i 1998. Larionov vandt Stanley Cup med Detroit for tredje gang i 2002, inden han sluttede karrieren hos New Jersey Devils i 2004.

Fire af de seks spillere, der blev udtaget til IIHF Centennial All-Star Team, havde på et tidspunkt spillet i HK CSKA Moskva: Vladislav Tretjak, Vjatjeslav Fetisov, Valerij Kharlamov og Sergej Makarov.

CSKA og NHL

[redigér | rediger kildetekst]

CSKA spillede 36 kampe mod NHL-hold fra 1975 til 1991 og endte med en statistik på 26 sejre, to uafgjorte og otte nederlag. 34 af kampene blev spillet som en del af Super Series, herunder turneen i Nordamerika i 1975-76. Super Series introducerede også den legendariske CSKA-målmand Vladislav Tretjak, der senere blev valgt ind i Hockey Hall of Fame, til de nordamerikanske ishockeyfans. Nytårsaften 1975 spillede CSKA mod Montreal Canadiens, der af mange blev anset for NHL's bedste hold, og som senere på sæsonen vandt Stanley Cup. Kampen endte uafgjort 3-3, og blev efterfølgende udråbt som den bedste ishockeykamp nogensinde.

En anden kamp, der huskes, blev spillet den 11. januar 1976 mod Philadelphia Flyers, der på det tidspunkt var forsvarende Stanley Cup-mestre, og som på grund af deres fysiske spillestil var kendt som "Broad Street Bullies". Kampen huskes især for en episode, hvor CSKA's topspiller, Valerij Kharlamov, der ligesom Tretjak senere blev valgt til Hockey Hall of Fame, efter en tackling fra Philadelphias Ed Van Impe blev liggende på isen i et minut. CSKA's træner, Konstantin Loktev, kaldte sine spillere af isen i protest mod, at Philadelphia-spilleren ikke blev idømt en straf. NHL-præsident Clarence Campbell beordrede dem imidlertid til at fuldføre kampen, der blev tv-transmitteret i flere lande – ellers ville det sovjetiske ishockeyforbund ikke blive betalt for kampen. CSKA-holdet indvilligede til sidst i at spille kampen færdig og tabte 4-1.

Spillere fra CSKA Moskva har efterladt et betydeligt aftryk på NHL. Den største betydning havde de måske for Detroit Red Wings i midten af 1990'erne. Sergej Fedorov, Vladimir Konstantinov og Vjatjeslav Kozlov havde allerede etableret sig som nøglespillere for Red Wings, da Fetisov og Larionov gjorde dem selskab og dannede Russian Five. Disse fem spillere spillede en afgørende rolle i holdets to Stanley Cup-triumfer i 1997 og 1998. Efter Konstantinovs skade den 13. juni 1997, der betød enden på hans karriere, blev truppen udvidet med Dmitrij Mironov. Men eftersom Konstantinov på trods af sin skade stadig figurerede i Detroits trup i den efterfølgende sæson, var der seks tidligere CSKA-spillere på det hold, der vandt Stanley Cup i 1998, hvilket var rekord.

Efter Sovjet-tiden

[redigér | rediger kildetekst]
Situation fra en KHL-kamp mellem HK CSKA Moskva og Amur Khabarovsk i 2012.

I slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne faldt CSKA's styrke betydeligt. Efter en konflikt med Viktor Tikhonov, forlod holdets største stjerner, herunder Fetisov, Larionov, Krutov og Kasatonov, holdet for at gøre karriere i NHL. I 1990'erne blev de efterfulgt af yngre talenter som Pavel Bure, Sergej Fedorov og Sergej Samsonov. Efter et opgør med klubledelsen, dannede Viktor Tikhonov sit eget hold under navnet HK CSKA, der spillede to sæsoner i Ruslands Superliga, men som i 2002 blev genforenet med den oprindelige klub.

Selvom CSKA efter Sovjetunionens opløsning forblev et af Ruslands stærkeste hold, lykkedes det ikke at vinde en national titel før i 2015, hvor holdet blev russiske mestre ved at vinde grundspillet i den Kontinentale Hockey-Liga. I KHL-slutspillet om Gagarin-pokalen er det imidlertid ikke lykkedes for holdet at spille sig videre fra konferencesemfinalerne, og i 2011 kvalificerede holdet sig endda slet ikke til slutspillet.

Titler

[redigér | rediger kildetekst]

Nationale titler

[redigér | rediger kildetekst]
  • Sovjetunionen Sovjetisk mester (32 titler): 1948, 1949, 1950, 1955, 1956, 1958, 1959, 1960, 1961, 1963, 1964, 1965, 1966, 1968, 1970, 1971, 1972, 1973, 1975, 1977, 1978, 1979, 1980, 1981, 1982, 1983, 1984, 1985, 1986, 1987, 1988, 1989.
  • Sovjetunionen Sovjetisk pokalmester (11 titler): 1954, 1955, 1956, 1961, 1966, 1967, 1968, 1969, 1973, 1977, 1979, 1988
  • Rusland Russisk mester (1 titel): 2015.

Internationale titler

[redigér | rediger kildetekst]

Sæsoner

[redigér | rediger kildetekst]
Sæson Division Niveau Plac. Fase (plac.)   K     V     U     T   Målscore Point Kommentar Pokalresultat
Sovjetunionen Sovjetunionen
1946-47 Klasse A 1 2/12 Indl., gruppe A (1/4) 3 2 1 0 011-511 5 Sovjetisk sølvvinder
Finalerunde (2/3) 4 2 0 2 5-6 4
1947-48 Klasse A, 1. gruppe 1 1/10 18 16 1 1 108-251 33 Sovjetisk mester (1)
1948-49 Klasse A, 1. gruppe 1 1/10 18 15 2 1 80-29 32 Sovjetisk mester (2)
1949-50 Klasse A, 1. gruppe 1 1/12 22 19 1 2 122-321 39 Sovjetisk mester (3)
1950-51 Klasse A 1 4/12 Indl., gruppe B (2/6) 5 4 1 0 133-100 9 Semifinalist
Finalerunde (4/6) 10 5 0 5 36-33 10
1951-52 Klasse A 1 2/12 Indl., gruppe A (2/4) 6 4 1 1 129-160 9 Sovjetisk sølvvinder Semifinalist
Finalerunde (2/6) 10 9 0 1 154-120 18
1952-53 Klasse A 1 2/17 Indl., gruppe C (1/5) 4 4 0 0 51-81 8 Sovjetisk sølvvinder Finalist
Finalerunde (2/9) 16 12 2 2 99-32 26
1953-54 Klasse A 1 2/9 16 13 1 2 140-261 27 Sovjetisk sølvvinder Vinder (1)
1954-55 Klasse A 1 1/10 18 17 0 1 142-160 34 Sovjetisk mester (4) Vinder (2)
1955-56 Klasse A 1 1/15 28 28 0 0 217-291 56 Sovjetisk mester (5) Vinder (3)
1956-57 Klasse A 1 2/16 30 28 1 1 223-370 57 Sovjetisk sølvvinder
1957-58 Klasse A 1 1/16 Indl., gruppe C (1/4) 6 6 0 0 57-60 12 Sovjetisk mester (6)
Finalerunde (1/8) 28 24 2 2 173-601 50
1958-59 Klasse A, 1. gruppe 1 1/8 27 20 4 3 163-491 44 Sovjetisk mester (7)
1959-60 Klasse A 1 1/18 Indl., gruppe A (1/6) 25 19 1 5 109-661 39 Sovjetisk mester (8)
Slutspil (1/8) 11 9 1 1 63-20 19
1960-61 Klasse A 1 1/19 Indl., gruppe B (2/9) 16 11 1 4 94-27 23 Sovjetisk mester (9) Vinder (4)
Finalerunde (1/6) 15 11 0 4 68-30 22
1961-62 Klasse A 1 3/20 38 30 3 5 1240-1050 63 Sovjetisk bronzevinder
1962-63 Klasse A 1 1/20 Indl. runde (1/20) 19 16 0 3 135-531 32 Sovjetisk mester (10)
Finalerunde (1/10) 18 16 1 1 105-301 33
1963-64 Klasse A, 1. gruppe 1 1/10 36 32 1 3 246-840 65 Sovjetisk mester (11)
1964-65 Klasse A, 1. gruppe 1 1/10 36 33 2 1 218-391 68 Sovjetisk mester (12)
1965-66 Klasse A, 1. gruppe 1 1/10 36 32 2 2 239-700 66 Sovjetisk mester (13) Vinder (5)
1966-67 Klasse A, 1. gruppe 1 2/12 44 35 4 5 1283-1200 74 Sovjetisk sølvvinder Vinder (6)
1967-68 Klasse A, 1. gruppe 1 1/12 44 39 4 1 278-900 82 Sovjetisk mester (14) Vinder (7)
1968-69 Klasse A, 1. gruppe 1 2/12 Indledende runde (1/12) 22 18 1 3 142-571 37 Sovjetisk sølvvinder Vinder (8)
Finalerunde (2/6) 30 22 1 7 0171-7911 45
1969-70 Første undergruppe 1 1/12 44 39 1 4 1321-1210 79 Sovjetisk mester (15) Semifinalist
1970-71 Vyssjaja Liga 1 1/9 40 32 1 7 243-950 65 Sovjetisk mester (16) Semifinalist
1971-72 Vyssjaja Liga 1 1/9 32 27 3 2 202-940 57 Sovjetisk mester (17) Kvartfinalist
1972-73 Vyssjaja Liga 1 1/13 32 26 2 4 1204-1020 54 Sovjetisk mester (18) Vinder (8)
1973-74 Vyssjaja Liga 1 2/9 32 18 4 10 1153-1210 40 Sovjetisk sølvvinder Kvartfinalist
1974-75 Vyssjaja Liga 1 1/10 36 25 3 8 196-122 53 Sovjetisk mester (19)
1975-76 Vyssjaja Liga 1 2/10 36 22 4 10 1188-1160 48 Sovjetisk sølvvinder Finalist
1976-77 Vyssjaja Liga 1 1/10 36 28 1 7 220-113 57 Sovjetisk mester (20) Vinder (9)
1977-78 Vyssjaja Liga 1 1/10 36 28 3 5 215-109 59 Sovjetisk mester (21)
1978-79 Vyssjaja Liga 1 1/12 44 35 2 7 277-131 72 Sovjetisk mester (22) Vinder (10)
1979-80 Vyssjaja Liga 1 1/12 44 39 2 3 306-118 80 Sovjetisk mester (23)
1980-81 Vyssjaja Liga 1 1/12 49 40 6 3 299-113 86 Sovjetisk mester (24)
1981-82 Vyssjaja Liga 1 1/12 47 40 3 4 1269-9100 40 Sovjetisk mester (25)
1982-83 Vyssjaja Liga 1 1/12 44 40 1 3 261-731 81 Sovjetisk mester (26)
1983-84 Vyssjaja Liga 1 1/12 44 43 0 1 286-800 86 Sovjetisk mester (27)
1984-85 Vyssjaja Liga 1 1/12 40 31 6 3 221-951 68 Sovjetisk mester (28)
1985-86 Vyssjaja Liga 1 1/12 40 32 5 3 219-791 69 Sovjetisk mester (29)
1986-87 Vyssjaja Liga 1 1/12 40 36 2 2 223-800 74 Sovjetisk mester (30)
1987-88 Vyssjaja Liga 1 1/14 Grundspil (1/14) 26 21 2 3 149-671 44 Sovjetisk mester (31) Vinder (11)
Mellemspil (1/10) 18 11 5 2 081-441 27
Slutspil (1/4) 7 3 3 1 127-190 9
1988-89 Vyssjaja Liga 1 1/14 Grundspil (1/14) 26 17 4 5 133-691 38 Sovjetisk mester (32) Semifinalist
Finalegruppe (1/10)[2] 36 23 5 8 165-100 51
1989-90 Vyssjaja Liga 1 2/14 48 33 6 9 200-106 72 Sovjetisk sølvvinder
1990-91 Vyssjaja Liga 1 4/15 46 24 13 9 1168-1170 61
1991-92 Vyssjaja Liga 1 2/16 Grundspil (2/16) 30 21 1 7 123-751 44 Sovjetisk sølvvinder
Finalerunde, gr. A (1/4) 6 6 0 0 29-80 12
Slutspil (2/4) 8 3 0 5 021-221 6
Sæson Liga Niveau Fase Plac.   K     V     U     T   Målscore Point Slutspil
1992-93 IHL 1 Vest-konference 12/12 42 7 7 28 192-136 21 Ikke kvalificeret
1993-94 IHL 1 Grundspil 14/24 46 21 5 20 111-121 47 Ottendedelsfinalist (Salavat Julajev Ufa 1-2)
1994-95 IHL 1 Vest-konfecence 6/14 52 25 7 20 158-114 57 Ottendedelsfinalist (Metallurg Magnitogorsk 0-2)
1995-96 IHL 1 Vest-konference 11/14 26 8 5 13 64-72 21 Ottendedelsfinalist (Dynamo Moskva 1-2)
Kvalifikationspulje 1/14 26 19 3 4 85-32 45[3]
1996-97 RSL 1 Vest-zonen 3/13 26 12 5 7 58-58 29 Ottendedelsfinalist (Metallurg Magnitogorsk 0-2)
Finalepulje[4] 13/20 38 12 10 16 083-104 34
1997-98 RSL 1 Vest-zonen 8/14 26 11 1 14 57-67 23 Ikke kvalificeret'
Finalepulje[4] 17/20 38 17 3 26 107-137 37
1998-99 RSL 1 Grundspil 12/22 42 14 9 19 91-85 37 Ottendedelsfinalist (Torpedo Jaroslavl 0-3)
Sæson Liga Niveau Fase Plac.   K     V   VOT   U   TOT   T   Målscore Point Slutspil
1999-2000 RSL 1 Grundspil 10/20 38 17 1 4 1 15 81-88 58 Ottendedelsfinalist (Severstal Tjerepovets 0-3)
2000-01 RSL 1 Grundspil 14/18 34 10 1 7 2 14 57-65 41 Ikke kvalificeret
Anden fase, pulje C 4/6 10 3 1 3 0 3 24-20 14
2001-02 RSL 1 Grundspil 17/18 51 10 1 4 0 36 100-206 36 Ikke kvalificeret
2002-03 RSL 1 Grundspil 10/18 51 20 0 6 3 22 123-119 67 Ikke kvalificeret
2003-04 RSL 1 Grundspil 10/16 60 21 4 6 0 29 127-149 77 Ikke kvalificeret
2004-05 RSL 1 Grundspil 10/16 60 21 3 9 3 24 156-147 81 Ikke kvalificeret
2005-06 RSL 1 Grundspil 5/16 51 25 0 8 1 17 153-128 84 Kvartfinalist (HK Avangard Omsk 0-3)
2006-07 RSL 1 Grundspil 6/19 54 27 1 4 2 20 153-139 89 Semifinalist (Ak Bars Kazan 1-3)
Sæson Liga Niveau Grundspil Slutspil
Plac.   K    V3   V2   T1   T0  Målscore Point
2007-08 RSL 1 10/20 38 17 1 4 15 81-88 58 Ottendedelsfinalist (Severstal Tjerepovets 0-3)
2008-09 KHL 1 4/24 56 27 7 11 11 176-141 106 Kvartfinalist (Dynamo Moskva 0-3)
2009-10 KHL (vest) 1 7/12 56 22 8 5 21 148-135 87 Ottendedelsfinalist (HK MVD 0-3)
2010-11 KHL (vest) 1 10/11 54 13 7 6 28 136-169 59 Ikke kvalificeret
2011-12 KHL (vest) 1 8/11 54 19 3 7 25 119-129 70 Ottendedelsfinalist (SKA Sankt Petersborg 1-4)
2012-13 KHL (vest) 1 2/14 52 23 13 1 15 151-109 96 Kvartfinalist (Dynamo Moskva 1-4)
2013-14 KHL (vest) 1 7/14 52 25 7 2 20 130-118 91 Ottendedelsfinalist (SKA Sankt Petersborg 0-4)
2014-15 KHL (vest) 1 1/14 60 39 10 2 9 207-980 139 Semifinalist (SKA Sankt Petersborg 3-4)
2015-16 KHL (vest) 1 1/14 60 38 5 3 14 163-871 127 Finalist (Metallurg Magnitogorsk 3-4)

Trænere

[redigér | rediger kildetekst]

To af CSKA's trænere har trænet holdet i meget lange perioder. Anatolij Tarasovs tre perioder som træner i perioden 1947-74 varede sammenlagt 25 år, mens Viktor Tikhonov i alt var cheftræner i 21 år, fordelt på to perioder.

Kilder / eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Merron, Jeff (14. februar 2002). "Russians regroup on other side of the red line". ESPN.com. Hentet 2009-08-31.
  2. ^ Resultaterne af de indbyrdes kampe fra grundspillet mellem finalegruppens deltagere (18 kampe pr. hold) blev overført til finalegruppen.
  3. ^ Inkl. 4 bonuspoint medtaget fra grundspillet i Vest-konferencen.
  4. ^ a b Nogle af resultaterne opnået i grundspillet i Vest-zonen blev medreget i finalepuljen.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=HK_CSKA_Moskva&oldid=11861861"