Mstislav Rostropovitj
| Mstislav Rostropovitj | |
|---|---|
 Rostropovitj spiller på Duport Stradivarius i Det Hvide Hus i 1978. | |
| Personlig information | |
| Født | 27. marts 1927  Baku, Aserbajdsjan |
| Død | 27. april 2007 (80 år) Moskva, Rusland |
| Dødsårsag | Tyktarmskræft |
| Gravsted | Novodevitjekirkegården |
| Far | Leopold Rostropovitj |
| Ægtefælle | Galina Visjnevskaja |
| Barn | Jelena Rostropovitj |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Moskva musikkonservatorium, Gnesins russiske musikakademi |
| Elev af | Vissarion Sjebalin, Dmitrij Sjostakovitj |
| Medlem af | American Academy of Arts and Sciences, Bayerische Akademie der Schönen Künste |
| Beskæftigelse | Cellist, dirigent, musikpædagog, komponist, pianist |
| Arbejdsgiver | Moskva musikkonservatorium |
| Elever | Jacqueline du Pré, Philippe Muller, Aleksandr Titov, Sonia Wieder-Atherton |
| Genre | Klassisk musik |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Storofficer af Æreslegionen, Storkors af Forbundsrepublikken Tysklands Fortjenstorden, Fortjenstkors af 1. klasse af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden, Classic Brit Awards, Léonie Sonnings musikpris (1981) med flere |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Mstislav Leopoldovitj Rostropovitj KBE (russisk: Мстислав Леопо́льдович Ростропо́вич, tr. Mstislav Leopol'dovič Rostropovič; født 27. marts 1927 i Baku, død 27. april 2007 i Moskva) var en sovjetisk cellist, pianist og dirigent.
Han er bredt anerkendt som værende en af de største cellister i det 20. århundrede og var med over 100 værker samtidig en af de mest produktive. Særligt kendte er hans fortolkninger af Dvořáks cellokoncert i H-mol og af Haydns cellokoncerter. Han bidrog desuden til øge repertoiret for cello ved at få komponister som Sjostakovitj, Prokofjev, Britten, Lutosławski, Penderecki og Dutilleux. Rostropovitj blev kendt for sin særlige intense og ekspressive spillestil.
Rostropovitj påbegyndte sin uddannelse ved musikkonservatoriet i Moskva i 1943, hvor han udover piano og cello også studerede komposition. Blandt Rostropovitjs undervisere var Dmitrij Sjostakovitsj og Sergej Prokofjev. Han blev i 1956 udnævnt til professor ved konservatoriet. I 1950'erne spillede han kammermusik med førende sovjetiske musikere, og i 1968 fik han debut som operadirigent i Moskva.
På grund af kontroverser med det sovjetiske regime blev Rostropovitj, der var tilhænger af Aleksandr Solsjenitsyn, i 1974 udvist af landet, hvorefter han sammen med sin hustru, sopranen Galina Visjnevskaja, bosatte sig i USA. Her var han chef for National Symphony Orchestra i Washington DC fra 1977 til 1994.
Han vendte tilbage til Rusland i 1990, hvor udvisningen udløb. På sin 80-års fødselsdag oplevede han anerkendelse fra det officielle Rusland, personificeret ved Vladimir Putin, der mødte frem for at gratulere ham.
I lighed med mange andre kendte fra Rusland er han stedt til hvile på Novodevitjekirkegården i Moskva.
Anerkendelser
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
