Tyrosin
| Tyrosin | |
|---|---|
| |
| Generelt | |
| Systematisk navn | (S)-2-Amino-3-(4-hydroxy- phenyl)-propansyre |
| Molekylformel | C9H11NO3 |
| Molmasse | 181,19 g/mol |
| CAS nummer | [60-18-4] |
| SMILES | Oc1ccc(CC(N)C(=O)O)cc1 |
| Egenskaber | |
| Massefylde | 1.456 g/cm³ |
| Smeltepunkt | 343 °C |
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 2,24 |
| Basestyrkekonstant (pKb) | 9,04; 10.10 |
| Isoelektrisk punkt (pI) | 5,66 |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner. Den findes i to enantiomere former, L- og D-formerne, hvoraf kun L-formen findes naturligt. Tyrosin har en fenol-sidekæde med en hydroxylgruppe. Tyrosin har tre aromatiske strukturelle isomerer: para-Tyr, meta-Tyr og orto-Tyr. Kun den førstnævnte, para-Tyr, produceres ved enzymatisk hydroxylering af L-fenylalanin. De to andre isomerer kan dannes ved reaktioner med frie radikaler, oxidativt stress.
Tyrosin spiller en rolle i signalering i cellen, da den kan fosforyleres af proteinkinaser. En sådan fosforylering påvirker nogle enzymers funktion. Den fosforylerede form kaldes af og til for fosfotyrosin.
Tyrosin kan ikke syntetiseres fuldstændig i dyr, selvom den kan dannes ved hydroxylering af Phe (fenylalanin) når denne aminosyre findes i overskud. Den dannes i planter og de fleste mikroorganismer fra prefensyre.
