Wikipedia:Landsbybrønden/arkiv10

Dette er en side med arkiverede diskussioner fra Wikipedia:Landsbybrønden. Ønsker du at genoptage en arkiveret diskussion, skal du flytte den tilbage til landsbybrønden. Er du i tvivl om hvordan du gør det, kan den detaljerede vejledning hjælpe dig på vej.

Samarbejde imellem danske wikiprojekter

Efter at have lavet en større opdateríng af WB's hjælpesider, har jeg tænkt på, hvorfor vi ikke synkronisere de danske hjælpesider, på tværs af projekterne. Det er jo samme software de køre på, og da hjælpesiderne skal opdateres for hver ny version vil det være mere effektivt hvis de alle blev opdateret samtidig.

Jeg kunne selv kopiere opdateringerne imellem projekterne, men da der, ligesom alle andre sider, konstant bliver lavet mindre typografirettelser i siderne, risikere vi let at stå med 5 forskellige versioner næste gang de skal opdateres. Det vil her være en større opgave at opdatere siderne hvis der skal tages hensyn til alle rettelserne, og det ender derfor nok med at, enten opdatere man kun på det projekt man er mest aktiv på, eller også ignorere man de mange små ændringer på de andre projekter, og kopiere den nye verison oven over den forrige.

Jeg kunne derfor godt tænke mig, at alle mindre rettelser løbende blev kopieret til en master-udgave på Metawiki, alle de lokale hjælpesider er kopier af masterudgaven, og før hver ny redigering tjekker man om der er en opdateret version på MW, enten ved datoerne i historikken, eller en egentlig løbende version nummer.

Jeg kunne tænke mig følgende overordnede inddeling af hjælpesiderne:

Politiker og retningslinier ligges i Wikibooks:, Wikipedia: m.m. navnerummet. Siderne opdateres lokalt da de ofte er individuelle for hver projekt.

Hjælpesider vedr. softwaren ligges i Hjælp: navnerummet. Siderne skal kun indeholde de mest nødvendige oplysninger om hvordan man redigere, det vil lette den overvældende mængde informationer nybegyndere bliver bombaderet med. Siderne er alle kopier af Meta udgaven.

Alt hvad man ellers vil vide om softwaren ligger i Hjælp: navnerummet på Metawiki, det skal her være let at finde den specielle funktion man lige har brug for. Hjælp: navnerummet på Metawiki er reserveret kun til danske hjælpesider. Jeg er selv villig til at bruge mange timer på opbygningen af den. Se m:Hjælp:Indhold, siderne svare til de engelske.

Jeg har brugt Hjælp:Redigering som forsøg på hvordan det kan gøres, der er brugt variabler i kildekoden, alle steder det lokale projektnavn nævnes, og der er indsat skjult tekst der tydeligt viser hvilken fremgangsmåde der skal bruges. Siden mangler stadig at blive flyttet til hjælp: navnerummet men bortset fra det er deten tro kopi af b:Hjælp:Hvordan redigerer jeg en side. Sproglinkne er individuel for hver projekt, men kunne event. indsættes med en skabelon.

Opbygningen bruger funktioner, der normalt frarådes på WP, og jeg vil derfor gerne have nogle kommentare på overstående, før jeg går videre med opdatering og flytning af sider. Hvis der er generel opbakning om en sådan synkronisering, har jeg flere opdaterede sider på WB, klar til brug. --Bisgaard 3. okt 2005 kl. 19:48 (CEST)

Et samarbejde om danske hjælpesider lyder for mig som en rigtig god ide. Det, at jeg selv står over for at skulle opbygge hjælpesider, politikker m.v. på Wikisource er naturligvis medvirkende til at jeg ser en fordel i et sådant samarbejde, som jeg gerne vil medvirke til. Politiker og retningslinier varierer en del fra projekt til projekt, og disse kan derfor være svære at samarbejde om projekterne imellem, dog kunne man godt samarbejde om nogle af de grundlæggende politikker som f.eks. blokeringspolitik. Hjælpesiderne vil være en del lettere at samarbejde om, da de tekniske detaljer er de samme på alle projekterne. Med hensyn til redigeringshjælpen lyder en grundlæggende side med instruktion i basal redigering, en slags "Redigering for begyndere", som en god ide. De mere specielle redigeringsfunktioner kan så beskrives på separate hjælpesider, som bidragydere så kan gå videre til, hvis de har brug for hjælp til en mere avanceret redigeringsfunktion.

Jeg ser ikke umiddelbart noget stort problem i at bruge variabler eller andre avancerede redigeringsfunktioner på hjælpesiderne, da det er mit indtryk, at det hovedsageligt er de "garvede" brugere, som er vant til avancerede redigeringsmetoder, der redigerer og opdaterer disse sider. --Christian S 3. okt 2005 kl. 22:08 (CEST)

Det er hovedsagelig de nye projekter der vil have gavn af samarbejdet, men WP vil også have gavn af det, da mange af siderne har været forældet siden v1.3 (prøv f.eks. at sammenlign Hjælp:Personlige indstillinger med dine egne indstillinger).

Jeg har på WB eksperimenteret med at flytte sproglinkne ud i en seperat skabelon, på den måde er siderne fuldstændig identiske. Softwaren godtog det uden problemer, men vil det evt. give problemer for bot-operatøre at de ikke ligger sammen? --Bisgaard 4. okt 2005 kl. 20:11 (CEST)

De fleste interwikibotter vil straks sig "Øj hvor her mangler mange interwikilinks!", og så sætte dem ind igen. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 4. okt 2005 kl. 20:40 (CEST)

Det ser fint ud, men der er et mindre problem. I eksemplerne bruges der også {{SITENAME}} – men det er indsat i <nowiki></nowiki> og bliver derfor ikke erstattet korrekt, og dermed bliver eksemplerne meget mærkelige. Jeg ved ikke lige, hvordan man løser det pænest, men jeg synes ikke, at det er acceptabelt, som det ser ud nu.

Muligvis kan det blot klares ved at opdatere eksemplerne til ikke at inkludere {{SITENAME}}-navnerummet.

Og jeg ser også, at i versionen på WB bruges der ikke referencer til {{SITENAME}} i eksemplerne – og så giver de fin mening igen. Måske det i virkeligheden ikke er et problem alligevel. ;) --Morten Barklund 4. okt 2005 kl. 20:45 (CEST)

Jeg skal ikke blande mig i teknikken, men kun spørge, hvorfor al den hjælp ikke ligger som wikibøger (wikimanualer) - er det fordi koblingen på tværs af projekter er for ringe? Så ville jeg foretrække, at den blev gjort bedre. Bare tænk hvor besværligt det er at flytte et billede fra da:wiki til Commons - eller en opskrift fra wiki til kogebogen... --Sir48 (Thyge) 4. okt 2005 kl. 20:50 (CEST)

Vil interwikibotterne kunne finde de manglende interwiki link, når de er gemt i en skabelon? Problemet opstår dog hurtigt hvis en bruger i god tro indsætter et enkelt link...

Problemet med {{SITENAME}} i eksemplene er opstået ved at de andre projekter bruger hjælp: navnerummet til hjælpesider, hvor de på WP ligger i Wikipedia: navnerummet, i stedet for at flytte dem alle med det samme, rettede jeg lidt i teksten, men jeg overså nowiki koderne.

Alt hjælp kunne i princippet fint ligge på WB eller WM, men jeg regnede med at der generelt ville være en stor modvilje mod at sende nybegyndere over på et andet projekt. Selv om det ville være en del lettere med et enkelt fælles sæt --Bisgaard 4. okt 2005 kl. 21:41 (CEST)

Efter at have rodet lidt rundt på Metawiki har jeg muligvis fundet den løsning vi manglede (se Bugzilla:1126 og m:Development tasks#Done). Det er en ny funktion i softwaren der gør at man kan bruge skabeloner på tværs af projekterne, på samme måde som billeder på commons i dag (så vidt jeg har forstået). Funktionen er mærket som færdig men endnu ikke frigivet, så det er nok kun et spørgsmål om tid. Jeg vil derfor fjerne de forsøg jeg har lavet og begynde at overføre opdateringerne på alm. vis. --Bisgaard 5. okt 2005 kl. 17:41 (CEST)

Bisgaard, din ide med at skrive hjælpesiderne på meta og så med mellemrum kopiere dem ud på alle de danske projekter er ikke helt ny. Den er beskrevet på m:Help:MediaWiki help policy. Jeg ved ikke hvad status er på ideen lige nu, men jeg syntes bestemt det er en god ide. Jeg har med vilje ikke flyttet nogen sider til hjælp navnerummet her på Wikipedia, netop fordi jeg har håbet på nogen ville få ideen med meta til at virke. Jeg har selv brugt mange timer på at skrive hjælpesiderne her på den danske Wikipedia, og hvis de kunne bruges på alle de andre projekter ville det være ideelt. --Christian List 9. okt 2005 kl. 05:06 (CEST)

Den side havde jeg ikke set, men den indeholder mange af de samme metoder jeg før nævnte, og det er da rart med international opbakning ;). Jeg har dog efterhånden fundet ud af at der er 3 måder til samarbejdet:

Manuelt kopierede opdateringer

• Som overstående

  + Metoden er let at finde ud af.

  – Giver en del dobbelt arbejde, især ved mindre ændringer.

  – Skribenten skal være klar over fremgangsmåden.

Automatisk opdaterig med bot.

• En bot på hver projekt henter opdaterede versioner og overskriver de lokale med jævne mellemrum.

  + Skribenten skal ikke kende særlige fremgangsmåder.

  – Skribenten skal være klar over at ændringer i lokale sider overskrives.

  – Der er i øjeblikket kun bot operatøre på 2 danske projekter, hvor den på Wiktionary styres af en hollænder, der ikke kan forventes at deltage.

  – Projektet vil afhænge af de enkelte brugere der styre robotterne, og det bør nok undgås.

Automatisk opdatering med global skabelon.

• De lokale sider består af en indsat global skabelon, sproglinks og kategorilinks. Den globale skabelon ligger f.eks. på Wikipedia, Wikimedia eller commons, afhængig af hvordan den nye funktion kommer til at virke.

  + De globale skabeloner vil ligne de lokale skabeloner der ofte bruges på alle projekter, det vil derfor ikke virke som noget nyt for skribenterne.

  + Alle ændringer i skabelonen kommer ud til alle projekter samtidig.

  – Funktionen er endnu ikke frigivet.

Ud fra det virker de globale skabeloner som den bedste løsning, men den er endnu ikke frigivet. Jeg har derfor midlertidigt afbrudt forsøget, da det nok ikke kan betale sig at indføre en anden metode i mellemtiden. Dine hjælpesider på WP bruges allerede på flere af de danske projekter, og jeg har manuelt opdateret: Hvordan redigere jeg en side, og Hvordan sætter jeg mine indstillinger, på alle projekterne, da det var dem der trængte mest. --Bisgaard 9. okt 2005 kl. 15:04 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Skyd en kirke

Godt initiativ. Men så bliver jeg forvirret. Hvorfor har man i WIKIMEDIA COMMONS valgt amts betegnelser som ikke eksisterer ?

Se Wikimedia Commons, Churches of Denmark

Var det ikke bedre med eksempelvis at ændre:

2 Jylland (Jutland)

2.1 Aalborg Stift/ Diocese of Aalborg

2.1.1 Aalborg Amt/ County of Aalborg

Thisted Amt/ County of Thisted

etc.

til

2 Jylland (Jutland)

2.1 Aalborg Stift/ Diocese of Aalborg

2.1.1 Nordjyllands Amt/ County of Nordjylland

2.1.1.1 Thisted kommune/ Municipal of Thisted

etc.

Med opstillingen for nuværende er det svært at placere eventuelle billeder korrekt.

Jeg er klar over at det vil kræve programmele omstillinger som måske ikke er hensigtsmæssige, så vi er nødt til at leve med det system vi har for nuværende.

Letter bliver det heller ikke med den kommende strukturændring med nedlægelse af amter, kommunesammenlægninger osv.

Ultraman 5. okt 2005 kl. 07:42 (CEST)

I princippet kan man blot placere kirkebilledet i den overordnede kirkekategori og så lade andre sortere det senere. Det er også den fremgangsmåde, der bliver forklaret i den korte instruktion på Wikipedia:Skyd en kirke. Og som du selv nævner ville en opdeling i de nuværende amter og kommuner blot medføre, at vi om godt et år stod i helt den samme situation. Den nuværende opdeling på Commons (som forøvrig egentlig burde diskuteres dér), følger bl.a. Trap og vores opdeling her af sogne (se evt. Kategori diskussion:Danske sogne). Og som følge af debatten om sogneartikler (se Diskussion:Klovborg Sogn) oplyser alle sogneartikler om det gamle amts navn, så det kræver ikke så meget arbejde at placere et billede af en kirke i sognet korrekt på Commons.--Heelgrasper 5. okt 2005 kl. 08:07 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Danmarkshistorie af folket

I forbindelse med diskussionen på Wikipedia:Landsbybrønden/Nye wiki-tiltag? sendte jeg en prøveballon op omkring et evt. historieprojekt. Da i det mindst Malene så ud til at kunne se fidusen i et sådant vil jeg lige prøve at fylde lidt mere kød på forslaget. Jeg kan desværre ikke love selv at trække det helt store læs i forbindelse med et sådant projekt, så hvis det skal lanceres er det nok nødvendigt med ihvertfald et par andre brugere, som vil gøre en indsats for det. Ellers ender det bare med at gå i stå, før det rigtig kommer i gang. Det her er temmelig langt, så jeg har placeret et sammendrag i bunden for overskuelighedens skyld.

Det fængende koncept kunne være Danmarkshistorie af folket. Her i 2005 er det 150 år siden at Adam Kristoffer Fabricius udgav sidste bind i sin Illustreret Danmarkshistorie for Folket og 90 år siden det samme værk udkom en revideret 4. udgave. Siden kom så den ufuldendte Illustreret Danmarks-historie for Folket af Claus Deleuran i årene 1988–1997 (dvs. den udkom allerede fra 1986 i Ekstra Bladet). Her har vi gang et fundamentalt anderledes projekt. Det traditionelle formidlingsparadigme (flotte ord, der blot dækker over "den grundlæggende tanke bag formidling") har i historiefaget som i så mange andre sammenhænge været, at viden skulle drysse ned fra de kloge hoveder på universiteterne og andre steder til "folket" i en form, som dette "folk" kunne begribe (eller som det er set formuleret i anden sammenhæng: " et 'formidlingsparadigme', der betoner værdien af popularisering eller oversættelse af forskningsbaseret viden i en envejs kanal mellem aktive forskere og passive borgere." (her). De (post)moderne tider har imidlertid udfordret dette formidlingsparadigme, så formidling i stigende grad ses som en udveksling mellem faghistorien og den historiske bevidsthed hos befolkningen. En masse fine ord, men pointen er dybest set, at det er på tide, at historien bliver skrevet af folket, ikke for folket.

Ovenstående kan – og skal – selvsagt strammes op, hvis det skal bruges til at lancere projektet for en bred offentlighed. Forhåbentlig formidler det dog ideen. Wikipedia er jo netop et projekt, hvor viden så at sige samles op "nederfra" i højere grad end det formidles "oppefra". Og det giver jo en oplagt mulighed for at provokere en smule med en overskrift, som godt kunne få folk til lige at bruge 30 sekunder ekstra på at finde ud af, hvad det dog er for noget.

Inden vi kommer så lang, skal vi dog have fundet ud af, hvad det er, vi vil med sådan et projekt. Wikipedia er og bliver en encyklopædi og skal ikke være en historiebog. Det er dog lige så oplagt, at vi skal rumme artikler om historie og som den dansksprogede Wikipedia har vi nogle særlige muligheder for at få produceret gode artikler om dansk historie i almindelighed og lokalhistorie i særdeleshed. Og efter min mening kan vi ved at prøve at få lokalhistorikere engageret her få en masse viden frem, som man ikke vil finde så mange andre steder, formidlet af folk med viden og passion for emnet. Samtidig vil der nok være en vis "afsmitningseffekt", idet de samme personer nok i høj grad vil interessere sig for Danmarks historie generelt og deres lokalsamfund i nutiden og derfor vil kunne bidrag med generelle danmarkshistoriske artikler og aktuel information om, hvordan deres lokalsamfund ser ud. Faren er selvfølgelig, at det sidste vil gå over i ublu lokalpatroisme, der ikke lever op til kravet on NPOV.

Netop derfor er det nødvendigt, at vi får lagt nogle rammer om projektet på forhånd. Nogle er rent praktiske. Skal det primært være sogneartiklerne/byartiklerne, der skal indeholde lokal information eller kommuneartiklerne? Hvor meget information skal der til, før information om fx en landsby skal flyttes fra sogneartiklen/kommuneartiklen til en seperat artikel om landsbyen? Andre er handler mere om at få formidlet rammerne for Wikipedia ind i den konkrete sammenhæng. Hvor går grænsen for, hvad man kan skrive en artikel om? Er det relevant at opliste navnene på ejerne af samtlige gårde i sognet gennem tiderne? Og præcist hvor går grænsen til førstehåndsforskning, som Wikipedia ikke er et medie for, jf. Wikipedia:Hvad Wikipedia ikke er? Der er sikkert meget mere, der er relevant at få gennemtænkt. Det kunne også være en idé at vi havde nogle "eksempelartikler", som kunne vise, hvordan fx en god artikel om et sogn eller om et danmarkshistorisk emne kan se ud.

Derudover vil det nok også være godt at have en speciel portal til at introducere denne gruppe personer til Wikipedia. Malene nævnte nogle eksempler på, hvad en sådan kunne indeholde, men igen er der sikkert flere ting, der er relevant at få med der. Det kunne måske også være relevant med en lille "støttegruppe" af erfarne wikipedianere, som nye brugere i forbindelse med projektet er specielt velkomne til at kontakte for at få hjælp og vejledning om fx tekniske detaljer.

Når det hele så er klart skal vi jo så have fanget lokalhistorikerne ind på en eller anden måde. Jeg nævnte selv Sammenslutningen af Lokalarkivers blad OmSLAget som en mulighed, men også en hjemmeside som historie-online.dk ville være et godt sted at få projektet nævnt.

Sammenfatning: Hvis der skal lanceres et "historieprojekt" er det nødvendigt med en tretrinsraket:

1. Gennemtænkning af og debat om, hvad vi vil med sådan et projekt.
2. Udforming af nogle generelle retningslinjer og rammer for projektet.
3. Promovering af projektet relevante steder.

Og hvis projektet bliver en succes vil det selvfølgelig også medføre de sædvanlige problemer med en stor gruppe nye brugere, som lige skal finde ud af, hvordan det hele fungerer her.--Heelgrasper 5. okt 2005 kl. 20:01 (CEST)

Jeg vil gerne give en hjælpende hånd til dette projekt. Næste uge bliver en monsteruge for mig - der bliver der sandsynligvis 0 tid til Wikipedia, men derefter er der mulighed for jeg får lidt mere tid, hvor jeg kunne være med til diskussionsfase og opstartsfase i projektet. Når vi er klar til at modtage "gæsterne" på projektet var det måske en ide at udsende en pressemeddelelse, måske specielt til de små lokalblade rundt omkring. Mvh Malene Thyssen 5. okt 2005 kl. 20:30 (CEST)

Jeg elsker den titel :-) Melder mig til støttegruppen. Jeg synes købstads/sogneartiklerne er et godt fundament, som kan støttes af ekstra kategorier i områder med meget stof. I princippet mener jeg det er bidragydernes engagement der i den sidste ende styrer hvor det ender - man kan selvfølgelig opstille nogle idéer, forslag og vejledninger, men jeg tror de almindelige wiki-retningslinjer er tilstrækkelige. - vh. Nico 5. okt 2005 kl. 22:39 (CEST)

For lige at sætte lidt gang i debatten igen: Måske kunne vi starte med at få defineret et tema indenfor købstæder og sogne. Så har vi lidt at starte ud fra og bygge videre på. Jeg er ikke historiker trods et enkelt års sidefags-studier på uni, så jeg er ikke den store ekspert indenfor emnet, men vil gerne hjælpe med som praktisk gris. Mvh Malene Thyssen ^Diskussion 30. nov 2005 kl. 21:41 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Værktøjer

Organisationsdiagram

Som et alternativ til træer (som i IT-verdenen vokser fra venstre - ordnet eller udordnet), kan man ved få ellementer, som er centrale i en beskrivelse, ønske at lave noget a'la

             +--------------+
             | Moderselskab |
             |    M A/S     |
             +--------------+
                    |
         +----------+-----------+
         |                      |
 +---------------+      +---------------+
 | Datterselskab |      | Datterselskab |
 |     D1 A/S    |      |     D2 A/S    |
 +---------------+      +---------------+

Har nogen en god idé til hvordan dette gøres? /poul 6. okt 2005 kl. 08:44 (CEST)

Til det første ville jeg bruge en tabel, på m:Hjælp:Tabeller er nogle af de mere avancerede tabel funktioner (delvis oversat til dansk), [...] Bisgaard 6. okt 2005 kl. 15:24 (CEST)

			Moderselskab M A/S
Datterselskab D1 A/S						Datterselskab D2 A/S

Eksempel på ovenstående, eksemplet består af en tabel på 10×4 celler, med skjulte kanter --Bisgaard 6. okt 2005 kl. 18:59 (CEST)

Dette er jo ganske enkelt nydeligt. Var det ikke en idé at lave det til en skabelon a'la {{OrgSkema2|Moderselskab M|Datterselskab D1|Datterselskab D2}} /poul (indsat)

Du kunne i princippet godt lave en skabelon til det, men du vil få et problem hvis du derefter vil have en med tre datterselskaber, fire datterselskaber osv. eller du vil skitsere en magstruktur (direktør, underdirektør...) da skabelonen skal have et bestemt antal parametre for at virke. Det er f.eks. løst i Hjælp:Babel, ved at have mange skabeloner: Skabelon:Babel-1, Skabelon:Babel-2, Skabelon:Babel-3 osv. Men da hver skabelon her nok kun vil blive brugt nogle få gange, er det nok en bedre løsning at lave diagrammet specielt til hver artikel.

På meta har der dog været nogle forslag om at gøre If: Then: og Else: tilgængelige i skabeloner (m:Extended template syntax), med dem ville du nok kunne lave en brugbar skabelon, men der går nok noget tid før de bliver tilgængelige.

Hvis du skulle få problemer med tabellerne vil jeg gene hjælpe på min diskussionsside. --Bisgaard 10. okt 2005 kl. 21:49 (CEST)

Det skal nok gå - som de ser ud, bli'r der ikke plads til mere end tre-fire underenheder. Tallet 2 i mit forslag skulle netop indikere "2 underenheder". /Poul G 11. okt 2005 kl. 00:05 (CEST)

Klik-zoner på billeder

På et billede - f.eks. af et landkort - kan det være godt at kunne lave områder (zoner), som linker andre sider. Html har længe tilladt dette - man man udnytte dette i wiki - og hvordan i givet fald? /poul 6. okt 2005 kl. 08:44 (CEST)

På m:Help:Images and other uploaded files#Putting text in an image, superimposing images, e.g. for locator maps er der beskrevet hvordan man lægger tekst links over et billede, der står også noget om billed link, men det står noget mere kryptisk. --Bisgaard 6. okt 2005 kl. 15:24 (CEST)

Ved nærlæsning af det sidste (billed link) drejer det sig nok mere om omdirrigering af billeder over en skabelon (hvad det så skal bruges til...) --Bisgaard 10. okt 2005 kl. 21:49 (CEST)

Jeg har vistnok fået det til at virke på egen diskussionsside - jeg mangler bare at gætte hvad parameternavnet for linkfarve er. /Poul G 11. okt 2005 kl. 00:05 (CEST)

Det går ikke så godt med gætteriet (om hvordan man sætter farven på en link - besøgt eller ej) - og det jeg har fundet under http://www.w3.org forekommer mig umiddelbart lidt overfladisk. Nogle forslag? /Poul G 11. okt 2005 kl. 15:53 (CEST)

Desuden har jeg eksperimenteret med at lægge 'ikoner' (billeder af Dannebrog) ind over et satelitfoto af Danmark - se evt. Bruger:Poul G. Jeg vil gerne ha' disse ikoner til at linke til noget forskelligt, men som billeder linker de ubetinget til originalbilledet (hvilket for netop 'billeder' jo også er fint - men dette er ikoner). Forslag? Den smørre, som kopieres fra gang til gang er lidt lang - er der mulighed for at lave 'lokale skabeloner'? (Ja - jeg spø'r om meget!) /Poul G 11. okt 2005 kl. 15:53 (CEST)

Det ser godt ud, men jeg tror desværre ikke man kan ændre farven på links (muligvis for at holde en ensartet linkfarve på wiki sider), mange HTML koder er deaktiverede i wiki softwaren af sikkerhedshensyn, så mange af de koder du har fundet på w3 vil heller ikke virke. På Wikibooks laver vi 'lokale skabeloner' som kun bruges i en enkel bog ved at kalde dem Skabelon:bogtitel/skabelontitel, men jeg tror ikke der er en tilsvarende politik på Wikipedia (generelt er der ingen "skabelonpolitik"). --Bisgaard 11. okt 2005 kl. 17:36 (CEST)

Det endte med at blive uden links, men med mouse-over-hints. Resultatet findes under svæveflyveklubber. Her slutter den for mig i denne omgang. Tak for hjælpen. /Poul G 12. okt 2005 kl. 08:34 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Spekulationer

Det lader til at vi skal undgå spekulationer, så alle artikler med ordet 'formentlig' i bør nok slettes eller omskrives. Eller også bliver vi nødt til at erkende at der på mange områder (sprog, historie, filosofi osv. - nærmest alt, der ikke er streng logik) kun *er* spekulationer. --Palnatoke 10. okt 2005 kl. 12:12 (CEST)

Du lægger IMHO en for stram fortolkning i formentlig. Jeg har noteret mig at nogle af de tilfælde hvor du har påpeget det uheldige i brugen af ordet, blot er tale om at man ikke ved bedre end ca. ... Hvis vi skal gøre noget, er det nok bedre at udskifte formentlig med en formulering der afspejler det. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 10. okt 2005 kl. 12:30 (CEST)

Hvis man har to modtridende forklaringer på et faktum, og begge forklaringer kan sandsynliggøres i stort set samme grad, så kan jeg ikke se andre løsninger her på wikipedia end at man enten a) præsenterer begge forklaringer, eller b) sletter begge forklaringer. Det sidste kan især komme på tale, hvis det faktum man søger at forklare i forvejen udgør en sidebemærkning. Ordet "spekulationer" kan sagtens bruges om områder, der i deres natur er så svære at få viden om at man ikke kan gøre meget andet end at præsentere diskussionen. --Anjoe (Anders) 10. okt 2005 kl. 12:51 (CEST)

Andre tegn på spekulation: vist nok, muligvis, sikkert - naturligvis er det ikke spekulationer det hele, men man kan hurtigt få en pæn høst. --Palnatoke 10. okt 2005 kl. 14:56 (CEST)

Dine spekulations-indikatorer er alt for flertydige til at søgningerne kan bruges til noget, og desuden skal du ikke bruges wikipedia-søgemaskinen som jo er hel gal, men fx google ("vist nok" i google). Men du er da velkommen til at nævne eksempler, som vi kan diskutere. --Anjoe (Anders) 10. okt 2005 kl. 15:48 (CEST)

Hvis man derudover fravælger diskussionssider ("vist nok", "formentlig", "muligvis" og "sikkert") er der ikke meget mere at komme efter end 40 "mistænkte", hvilket ikke er mere end vi kunne gå igennem (hvis man havde den slags lyster). --Anjoe (Anders) 10. okt 2005 kl. 16:02 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Links i navigationsboksen

Vi har nu fået en meget god opdeling på siden Wikipedia:Forside, hvor alle vores samarbejdsprojekter er flyttet til siden Wikipedia:Projekter. Denne side vil jeg dog godt have lidt mere opmærksomhed om, og jeg synes at det skal være nemmere at finde den. Derfor foreslår jeg at linket til Wikipedia:Projekter bliver tilføjet i navigationsboksen ude til venstre. --Maitch 10. okt 2005 kl. 14:21 (CEST)

En god idé, hvis det er muligt. Linket bør dog efter min mening skrives som [[Wikipedia:Projekter|Projekter]]. Var det også hensigten? --Anjoe (Anders) 10. okt 2005 kl. 14:29 (CEST)

Done. Var det sådan, I mente? --Palnatoke 10. okt 2005 kl. 14:40 (CEST)

Ja, jeg ville selv lige tjekke stemningen før jeg gjorde det, men det ser ud til at det er mest positivt. Jeg har rykket den op efter "Forside for skribenter", da jeg synes den passer bedre ind der. I øvrigt vil jeg lige give ros til Nico for den flotte side. --Maitch 10. okt 2005 kl. 14:45 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedia er laaangsom

Wikipedia er ikke altid lige hurtig, når man klikker sig rundt. Indimellem er den så langsom, at den i praksis er ubrugelig til såvel informationssøgning som redigering. Serverne er velsagtens overbelastede. Er løsningen at købe mere hardware, eller er der andre udfordringer? Er der økonomi til dette, eller er det afhængigt af mængden af donationer? Jeg tænkte, om det måske var en idé at søge tipsmidler eller støtte fra danske fonde. Dette kan såmænd være en god idé, uanset om der er et akut økonomisk problem eller ej. -- C960657 11. okt 2005 kl. 21:45 (CEST)

Der er købt mere hardware for nylig. Se meta:Wikimedia servers. Der har i lang tid været problemer med at nå at få købt og installeret hardware hurtigt nok til at klare efterspørgslen. Der er flere ideer til forbedring af MediaWiki-programmet, men der er mangel på dygtige frivillige programmører.

Jeg synes ikke vi skal have en stor doneringsopfordring hængende hele tiden. En diskret opfordring når Wikimedia Fonden laver indsamlinger er efter min mening nok. Rune Magnussen 11. okt 2005 kl. 22:31 (CEST)

Det var ikke min tanke at søge donationer vha. opslag her på sitet men derimod at indsende ansøgninger til bl.a. de ministerier, der administrerer tipsmidlerne. Tipsmidlerne er et ret betragteligt beløb opdelt i en række puljer til forskellige formål. En del puljer giver dog ikke driftstilskud, som nok er mest relevant for Wikipedia, men uden at vide meget om det, vil jeg tro, at der stadig er en mulighed for at få støtte, hvis man kigger på, hvem der ellers får en bid af kagen. -- C960657

Så ville det nok være en praktisk ting først at have en egentlig organisation, der kunne forvalte pengene. Og det ved jeg ikke om vi er klar til endnu. --Palnatoke 12. okt 2005 kl. 09:46 (CEST)

For det meste skal en organisation også være hjemmehørende i Danmark for at kunne få del i Tipsmidlerne. Det kan Wikipedia vist ikke siges at være og det vil formodentlig heller ikke være praktisk muligt at skille den danske del ud.--Heelgrasper 12. okt 2005 kl. 10:17 (CEST)

Der bør nok i hvert fald være en dansk organisation som står for ansøgning og modtagelse af legatet. At denne organisation så indgår i et internationalt netværk, og at Wikipedia-serverne rent fysisk befinder sig i udlandet, er vel ikke nødvendigvis diskvalificerende. Dette er dog kun gætværk. Men tipsmidlerne er ikke eneste mulighed. Fx giver [Oticon Fonden] støtte til almene erhvervsmæssige, kulturelle, videnskabelige, sociale, uddannelsesmæssige og kunstneriske formål. Tilsvarende findes sikkert en lang række andre fonde med tilsvarende formål. -- C960657 16. okt 2005 kl. 15:20 (CEST)

En egentlig organisation dækker vel over, at vi på et tidspunkt kan overveje at oprette Wikipedia som en forening i Danmark eller hvad? Den første spæde start kan vi måske kombinere med vores forsøg på arrangement af Wikitræf. Måske har Palnatoke ret i det er for tidligt, men jeg synes klart at vi skal arbejde i den retning. Mvh Malene Thyssen 16. okt 2005 kl. 16:26 (CEST)

Ja, der er vel ikke noget galt i at have en dansk forening som supplement til den internationale. --Twid 16. okt 2005 kl. 16:37 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Gpvosbot

Hej! I have requested bot status for Bruger:Gpvosbot on meta:Requests for permissions#Gpvosbot. If you have problems with that, you can mention it there. I will mainly use my bot for interwikis from Esperanto, Latin and Dutch. – gpvos (diskussion) 13. okt 2005 kl. 23:47 (CEST)

By the way, is my spelling correct on Bruger:Gpvosbot? I only have a Norwegian dictionary... – gpvos (diskussion) 13. okt 2005 kl. 23:50 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Markering af ophavsretsproblem

På Wikipedia:Ophavsret er der ikke meget information om hvad man gør i tilfælde af overtrædelse af ophavsretten. Den engelsk udgave har en specifik side "Wikipedia:Copyright problems" hvor forskellige skabeloner er forklaret. Sådanne mekanismer burde vel også bruges på den danske Wikipedia? - Fnielsen 16. okt 2005 kl. 16:01 (CEST)

Vi har da nogle Wikipedia:Skabeloner man kan indsætte hvis man finder et problem. Men jeg kan ikke lige finde nogen forklaring på hvordan man bruger dem, det burde vi jo nok have. --Christian List 16. okt 2005 kl. 20:00 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Forslag til GNU-oversættelse

Jeg er sikkert ikke den første der har tænkt på dette, men kan det passe at der ikke er andre der har prøvet?

Kan dette bruges på DaWiki ? G®iffen 18. okt 2005 kl. 18:33 (CEST)

Det er tilladt at kopiere, distribuere og/eller ændre dette dokukent i henhold til GNU Free Documentation License, Version 1.2 eller enhver senere version udgivet af the Free Software Foundation; uden faste sektioner, front-cover tekst og back-cover tekst. Omfattet af forbehold.

Det er en udmærket oversættelse. Spørgsmålet er om der var en grund til at teksten er på engelsk. Er det dovenskab, en service til vores udenlandske læsere eller frygt for at miste en juridisk betydning? --Maitch 20. okt 2005 kl. 16:51 (CEST)

Tekststumpen uden faste sektioner, front-cover tekst og back-cover tekst er ikke umiddelbart forståelig for mig og dens relation til den forestående tekst er lidt uklar pga. semikolonet. Hvad er fx faste sektioner? Og hvad er det, der er uden?--Heelgrasper 20. okt 2005 kl. 18:49 (CEST)

Ja, det er så også grunden til at jeg kaster boxen ud til debat. Det er udtrykket "invariable sections" der giver mig grå hår og krumme tæer... Jeg tolker det som at det er dele af billedet der ikke må/kan redigeres (f.eks. et firmalogo der ses som en del af billedet?). I så fald handler det om at man ikke må kræve at dele af billedet holdes uændret. Front- og back-cover tekst er så vidt jeg ved tekst der lægges i forgrund eller baggrund af billedet for at vise hvor det stammer fra, typisk en webadresse fra et firma eller et kartotek af en eller anden art. G®iffen 20. okt 2005 kl. 23:58 (CEST)

Og så i øvrigt med det juridiske... Skal vi indføje at teksten er oversat fra den tilsvarende engelske og at den skal regnes for at gælde ligeværdigt? Så kan folk jo læse på originalen, hvis de går i detaljer?

Alle tre udtryk forholder sig til licensen. Uden at jeg vil give en juridisk holdbar oversættelse, så er essensen at man benytter GPL som den er, uden at ændre definitioner, hverken før efter, eller undervejs i en udvidelse af den. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 21. okt 2005 kl. 00:03 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Datoer

Vi har artikler om år (fx 1789), måneder (fx Januar) og om årsdage (fx 22. oktober), men endnu ikke om uger (fx Uge 42) eller datoer (fx 15. januar 1972). I nogle tilfælde kunne det faktisk være nyttigt at kunne linke direkte til uger eller datoer. Jeg ved godt at det vil være fjollet (og uoverkommeligt) at maskinoprette alle datoer, men måske vi skulle oprette ugerne? --Palnatoke 19. okt 2005 kl. 11:44 (CEST)

Umiddelbart har jeg ikke noget imod ugesider. Spørgsmålet er bare hvad indholdet skal være. Hvis det bare bliver flere sider med fødsler, dødsfald og begivenheder, så synes jeg ikke det er nødvendigt. --Maitch 20. okt 2005 kl. 16:54 (CEST)

Ugerne har desuden den ulempe, at de falder på forskellige datoer fra år til år. Og indtil 1973 begyndte ugerne om søndagen og herefter om mandagen, så det vil gøre det endnu mere besværligt.--Heelgrasper 20. okt 2005 kl. 18:43 (CEST)

Ud over at uge 8 er vinterferie (ja - sådan er det i Nordjylland - jeg ved godt I bruger uge 7) og uge 42 efterårsferie, er der så noget betydningsindhold i ugenumre? -- /Poul G 20. okt 2005 kl. 19:07 (CEST)

Netop det at ugerne ikke ligger helt fast giver noget at skrive om - fx: hvilken dag er den første, der kan ligge i uge 8? Ellers er der uge 40 med Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne og uge 53, som kun er der i nogle år. --Palnatoke 20. okt 2005 kl. 19:55 (CEST)

Mon ikke det stadig vil kunne rummes i ugenummer#ugenummerering? (Tænk at jeg allerede havde fortrængt, at det var i uge 40 de satte dagskvoten ned til 5 - slut med at spare sammen til weekenden ;) -- /Poul G 20. okt 2005 kl. 20:34 (CEST)

Hvad med at maskinoprette månedssider á la Februar 2001 i hvertfald tilbage til dansk wikipedias begyndelse, og måske tilbage til - lad os sige år 1900. Jeg ville så forslå, at de skulle indeholde (for det meste røde) links til datosider, ligesom 17. århundrede henviser til årssider. Dermed vil folk, der gik op i den slags have et arbejdsredskab til at oprette datosider. --Anjoe (Anders) 22. okt 2005 kl. 15:58 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Plastik vs. Plastic

Hvem er den rare wikipedianer der lige lister referencer til "plastik" og ser hvilke steder der skal rettes til "Plastic" jf. diskussionen på plastic? et-par-og-tyve hits, enkelte har jeg rettet, men det er sengetid nu... 02:40 G®iffen 23. okt 2005 kl. 02:39 (CEST)

Jeg er altid gerne en rar wikipedianer. Tilbage er Bruger:Sten/ønskede artikler, men den må han selv rette til, hvis han synes :) --Morten Barklund 23. okt 2005 kl. 10:34 (CEST)

Der er ikke noget galt i at skrive plastic med k. At systematisk rette noget som er acceptabelt jf. RO er ikke nødvendigt og imod et af Wikipedias principper. --Maitch 23. okt 2005 kl. 12:30 (CEST)

Det kan godt være at begge ord findes, men hvis de i praksis dækker over to forskellige betydninger – plastic som et materiale, plastik (med tryk på sidste stavelse) som noget formbart – så er det ikke ligegyldigt, om der skrives med c eller k. Jeg læste argumentationen og lavede en overfladisk søgning herom, og endte med at finde argumentationen acceptabel og indvilgede heri. :) --Morten Barklund 26. okt 2005 kl. 20:28 (CEST)

Nej, det er ændret. Materialet kan nu staves enten plastic eller plastik. --Twid 26. okt 2005 kl. 22:37 (CEST)

Jf. Diskussion:plastik hvor k og c forskelle blev forklaret for mig, tog jeg initiativet uden selv at kontrollere. Hvis både k og c er lige gode, vil jeg ikke gøre mere ud af det, men hvis det forholder sig som i diskussionen, synes jeg det er reelt nok. Under alle omstændigheder synes jeg ikke det skader så længe k-formen blot omdirigerer til c-formen og begge stavemåder nævnes her... G®iffen 25. okt 2005 kl. 19:51 (CEST)

Pointen er, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvordan ordene først har været stavet eller hvordan de almindeligvis bruges. Hvis der findes to korrekte former i RO, så er der et wikiprincip, der siger at man ikke ændrer stavningen til den anden. Ligeledes blev det håndhævet at Jogurt skulle forblive "Jogurt" i stedet for det mest brugte "Yoghurt". Jeg er dog selv uenig i at princippet gælder for titler, men sådan er det blevet. Det er ikke fordi jeg ser ondt til jer, og det er heller ikke fordi det nødvendigvis skal ændres tilbage. Jeg vil bare påpege det, så det ikke sker igen. --Maitch 26. okt 2005 kl. 20:59 (CEST)

Hørt, forstået, accepteret og noteret :) --Morten Barklund 27. okt 2005 kl. 19:55 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Billede savnes-skabelon

Billede Savnes. Jeg har ikke kunnet finde en skabelon der passede hvis man savnede et billede i en artikel, og har derfor kreeret denne kasse. Hvis nogen mener det er helt hen i vejret, tåler jeg nok lidt kritik. Det jeg så savner nu er at få den kædet sammen med efterspurgte illustrationer, og det er udenfor mine evner. Desuden ved jeg ikke hvor den står bedst i skabelon-registeret?

Skabelonen hedder {{billedesavnes}} G®iffen 25. okt 2005 kl. 23:25 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

DK5

Efter at Hansjorn har trukket sig tilbage er vi nu efterladt med hele tre ukomplette systemer til kategorisering efter DK5-systemet. Der er vist en generel interesse for, at det skal være til stede på Wikipedia, men spørgsmålet er bare hvilken vi skal vælge:

1. Artikler: Denne løsning er ved at skrive artikler som f.eks. ved DK5 39 Folkekultur i alm.. Hvis dette skulle ske, vil det nok være smartest at flytte det til Wikipedia-navnerummet som f.eks. på enwiki en:Wikipedia:Dewey Decimal System.
2. Kategorier: Denne løsning er ved at have et sekundært kategoriseringssystem, der skal kategoriserer alle artikler, som f.eks. ved Kategori:DK5 77.91.
3. Overkategorier: Denne løsning er ved at enhver kategori i det normale kategoriseringssystem bliver indsat som underkategori til en DK5-kategori, som f.eks. ved Kategori:DK5 00.1.

Min egen holdning til emnet er, at DK5 er et særdeles velegnet kategoriseringssystem til biblioteker, men ikke særligt egnet til Wikipedia. Kategorierne vil blive for store og uoverskuelige, da det ikke er underinddelt nok. I betragtning af at vi ikke har nogen som beskæftiger sig med DK5 nu, er det lidt meget med to separate kategoriseringssystemer. Jeg ser helst at enten løsning nr. 1 eller 3 bliver valgt, men under alle omstændigheder ser jeg at de to, der ikke blev valgt, bliver slettet. Hvad synes i andre? --Maitch 26. okt 2005 kl. 22:33 (CEST)

Jeg vidste ikke at Hansjorn var væk. Måske kan det virke, som om at jeg vil udnytte dette, når jeg siger, at vi bør skaffe os af med DK5-systemet - men alligvel. En af fordelene ved wikipedia er at vi ikke behøver at forlade os på en arbitrær tal-kategorisering (eller fx alfabetisering), da vores artikler jo ikke er står på hylder, der begynder et sted og slutter et andet. Jeg kender ingen, der benytter systemet, og disse kategorier fylder bare op under artiklerne. Lad os derfor få igangsat en automatiseret sletning af det hele, hvis det er muligt. --Anjoe (Anders) 26. okt 2005 kl. 23:25 (CEST)

Jeg kan godt et eller andet sted se en fornuft i at kategorier er inddelt efter et relativt velkendt system. Dette fordi kategoriernes navne ikke nødvendigvis er oplagte for alle og enhver. Om det så skal være DK5 eller om der er et andet system der er "anerkendt" ved jeg ikke. Personligt har jeg aldrig kundet finde rundt i den slags systemer uden en vejledning ved siden af mig, men det er da altid lykkedes mig at finde bøgerne på biblioteket ved hjælp af systemet, selvom jeg ikke kendte titlen på bogen. Jeg mener så til gengæld ikke at de enkelte artikler skal sættes i dette system, da de jo fremgår af den sidste gren af kategorien og denne kategori (formentlig/forhåbentlig) står nederst i artiklen.

G®iffen 26. okt 2005 kl. 23:40 (CEST) Hov, se lige note længere nede...

Jeg er mest stemt for, at vi enten dropper DK5 helt eller (næstbedst) bruger løsning 3. Der er i øjeblikket ingen brugere, der sætter DK5-kategorier på artikler og Hansjorn var selv begyndt at fjerne dem fra artiklerne for at gå over til løsning 3. Hvis DK5-systemet skal bruges til noget fornuftigt her kræver det en stor arbejdsindsats, som ingen af de nuværende brugere tilsyneladende brænder for at gå i gang med. Vi kan så godt samtidig beskrive DK5-systemet, hvilket nok skal foregå i mere end en artikel for at bevare overblikket, men det burde ikke være nødvendigt med mere end 10 artikler til det formål (altså en for 00-9, en for 10-19 osv.). Der er i øjeblikket en række nærmest intetsigende meget korte artikler om mindre dele af systemet.--Heelgrasper 26. okt 2005 kl. 23:53 (CEST)

Jeg er helt enig med Heelgrasper. At bruge løsning 3 kræver efter min opfattelse, at en ildsjæl vil påtage sig at stå for det (og de kræfter kunne nok bruges bedre på noget andet). --Twid 26. okt 2005 kl. 23:57 (CEST)

Ved nærmere eftersyn kan jeg nok godt "leve med" løsning 3, jeg skulle bare lige lure sammenhængen G®iffen 27. okt 2005 kl. 00:11 (CEST)

Jeg er stemt for løsning 3 - der kan være fordele ved at kunne navigere/slå op efter bibliotekernes system. Men ildsjælen kan jeg desværre ikke levere, selvom jeg engang tjente lommepengene ved at være bogopsætter :-)--Jørgen 27. okt 2005 kl. 00:17 (CEST)

DK5 er jeg ikke nogen særlig tilhænger af, og det er rigtigt, at det ikke er underinddelt nok til vores brug. Alligevel ville jeg meget gerne have, at der ikke blev lavet delløsninger, men at det hele blev set under ét i et projekt om kategorisering, som vi havde diskussion om her. Kategorisering har IMHO virkelig mange aspekter, som trænger til at belyses, og det er trist at spilde kostbar tid på blindgyder (som DK5 måske var). --Sir48 (Thyge) 27. okt 2005 kl. 00:25 (CEST)

Jeg støtter Anjoes argumenter. Lad os droppe DK5 helt. Reporter Nielsen 27. okt 2005 kl. 01:01 (CEST)

Jeg støtter forslag 3, men da jeg heller ikke kan levere ildsjælen i øjeblikket kan jeg også leve med at vi indtil videre rydder grundigt op og så måske genoptager projektet på et senere tidspunkt på en måde så vi får diskuteret indgangsvinklen og de praktiske problemer og får flere ildsjæle sat på opgaven som et wikiprojekt. Mvh Malene Thyssen 27. okt 2005 kl. 11:25 (CEST)

Enig i, at der ikke er resurser til at opretholde også DK5. Jeg foreslår, at vi i stedet fokuserer på at få system i de kategoriserede artikler og på at få kategoriseret ukategoriserede artikler. Dags dato udgør antallet af ukategoriserede artikler mellem A og D 1.000 artikler. MVH --Hede2000 27. okt 2005 kl. 18:31 (CEST)

Opsummering

Da diskussionen nu er ebbet ud, vil jeg prøve at opsummere en generel holdning. Der er ingen nuværende brugere, som har lyst til at bruge tid på DK5-kategorisering. Der er et flertal for at det hele bliver slettet, mens der er et betydeligt mindretal for løsning nr. 3. Eftersom der ikke er nogen som vil arbejde på det, så tager jeg det som, at det er i orden at det hele bliver fjernet. Vi kan få en robot til at klare det problem. --Maitch 31. okt 2005 kl. 14:13 (CET)

Hvis der ikke er protester mod den sammenfatning, vil jeg kaste en robot på opgaven om et par dage. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 1. nov 2005 kl. 14:11 (CET)

Så fik jeg styr på mine regulære udtryk. Det kommer nok til at tage et par dage før robotten er færdig med at fjerne DK5-kategorierne, så hav lidt tålmodighed. -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 17. dec 2005 kl. 09:46 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Sauðkindin

Hi, I'd like to get permission to run (and get a bot flag) for is:Notandi:Sauðkindin, see the description of its operation there, you can respond in Danish if you'd like since I can read (but not write) it. —Ævar Arnfjörð Bjarmason Ævar Arnfjörð Bjarmason Ævar Arnfjörð Bjarmason/ 27. okt 2005 kl. 06:50 (CEST)

Det skulle der vel ikke være noget til hinder for, men proceduren for bot-flag er vist ændret, så du skal via m:Requests for permissions#Requests for Bot status. --Palnatoke 27. okt 2005 kl. 08:57 (CEST)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Ny biota klassificering ønskes overvejet og anvendt eller eventuelt indlejret

Hej!

Det foreslås hermed, at de gamle biota klassificeringer erstattes og alle berørte artikler rettes til - eller i det mindste suppleres med følgende nye klassificering. Dette forudsætter selvfølgelig, at de 28 eksperter i kilden, bliver rimeligt accepteret af andre eksperter indenfor feltet:

• Biota
  • Bacteria Bacteriae (uændret)
    • Ægte bakterier Eubacteria (uændret)
  • Arker Archaea (uændret)
    • Arkebakterier Archebacteria (uændret)
  • Opisthokonta
    • animalia
    • fungi
    • choanoflagellates
    • Mesomycetozoa
  • Amoebozoa
    • Bl.a. (engelske navne): most traditional amoebae, slime moulds, many testate amoebae, some amoebo-flagellates, and several species without mitochondria.
  • Excavata
    • Bl.a. (engelske navne): oxymonads, parabasalids, diplomonads, jakobids, and several other genera of heterotrophic flagellates, and possibly including the Euglenozoa and Heterolobosea.
  • Rhizaria
    • Bl.a. (engelske navne): Foraminifera, most of the traditional Radiolaria, and the Cercozoa with filose pseudopodia, such as many amoebo-flagellates and some testate amoebae.
  • Archaeplastida
    • Bl.a. (engelske navne): Glaucophyta, red algae, green algae, and Plantae.
  • Chromalveolata
    • Bl.a. (engelske navne): Alveolata (including ciliates, the dinoflagellates, and the Apicomplexa), cryptophytes, haptophytes, and stramenopiles (including brown algae, the diatoms, many zoosporic fungi, opalinids, amongst others).

Kilde/reference:

• October 2005, blackwellpublishing.com: New Classification of Eukaryotes has implications for AIDS treatment, agriculture and beyond Citat: "...The first major higher level classification of all organisms (with the exception of bacteria), coordinated by the International Society of Protistologists, overturns previously held scientific assumptions. 28 experts representing the fields of microbiology, mycology, parasitology, phycology, and protozoology contributed to this joint effort, which incorporates new data, obtained in the past 25 years, in such diverse areas as biochemistry and metabolism, electron microscopic structure, and gene sequences...The new classification recognizes 6 major clusters of organisms, rather than the 4 traditional Kingdoms... Finally, the authors noted that they “adopted a hierarchical system without formal rank designations, such as “class,” “sub-class,” “super-order” or “order.” The decision to do so has been primarily motivated by utility, to avoid the common problem of a single change causing a cascade of changes to the system..."
• Fundet via: 2005-10-26, Sciencedaily: New Classification Of Eukaryotes Has Implications For AIDS Treatment, Agriculture And Beyond

mvh --Glenn 27. okt 2005 kl. 19:54 (CEST)

Nej, det synes jeg ikke er en god ide. Som du siger selv: Overtagelse af en ny klassifikation er under forudsætning af at de konklusioner af de 28 eksperter bliver konsensus. Værket er meget nyt (fra dette år) og eksperterne er allesammen protistologer. Der skal altid gå en rum tid for at se om en ny klassifikation bliver generelt accepteret. Og nu er det faktisk sådan at der er rigtig mange uenigheder og forskellige opfattelser over klassifikation i forskellige felter. Det er bedst for nu at holde øje med hvordan den engelske wikipedia forholder sig til de nye resultater. Men man må acceptere at opslagsværk altid lægger et rimeligt stykke bagud på den nyeste forskning. Fedor 27. okt 2005 kl. 21:40 (CEST)

Nu er protisterne et gedemarked. Hvis protistologerne kan rede trådene ud for en bedre klassifikation af protister og de endda indarbejder 25 års forskning, så kan det da kun være bedre? Hvad er din mening om den nye klassifikation? Ser det slemt set fra din synsvinkel Fedor? --Glenn 27. okt 2005 kl. 23:12 (CEST)

Jeg synes også det er en dårlig ide. Det er et af grundprincipperne på Wikipedia, at vi kun skal videregive information, der er generel konsensus om. Grunden til det er, at vi simpelthen ikke ved om denne opdeling går hen og bliver standard. Hvem ved, om nogle måneder kommer der måske nogle andre forskningsresultater, der trumfer disse. I øvrigt vil jeg sige, at det er et generelt problem på dawiki, at vi følger nye og ikke bredt accepterede klassificeringer. Når man sammenligner os med de andre Wikipediaer, så er vi ofte de eneste der stikker ud. --Maitch 28. okt 2005 kl. 00:14 (CEST)

Jeg er nok en dårlig person til at spørge, fordi på trods af min baggrund som uddannet taxonom/systematiker, så er jeg faktisk temmelig konservativ. Jeg er egentlig ret glad for parafyletiske grupper såsom "Reptilia" sensu traditionalis (dvs. ved at ekskludere fugle og inkludere pattedyrlignende krybdyr). Selvom strict cladisme er dominerende nu om dage mener jeg personligt at det er skørt i bolden at tvinge klassifikationen til at være præcist det samme som systematikken. En klassifikation bør efter min mening også gør tingene overskueligt og give mening. Det gør strict kladistiske klassifikationer ikke efter min mening.

Vi må også tænke på at dette leksikon læses af ikke-biologer og ikke-taksonomer, som hurtigt vil blive forvirret af påstande såsom "fugle er krybdyr". Jeg synes derfor også at den eksisterende inddeling i rigerne Bakterier, Svampe, Planter, Dyr og Protister giver mest mening, selvom den præcise systematik er måske lidt anderledes. Der er ingen lægmænd der vil forstå inddelingen som givet herforoven, selvom den måske mere præcist svarer til slægtsskabsforhold. Men som sagt er jeg imod dette princip. I den faglige praksis har det også vist sig at være meget svært at slippe af med ikke-monofyletiske taxa.

Hvad der også mangler (på alle wikipedier) er en klar adskillelse mellem taksonomi (klassifikation) og systematik (slægtskabsforskning). Maitch har ret i at det er noget rod mht. klassifikationen på wikipedia og jeg tilstår at jeg som wiki-ekspert har et vist ansvar for at rette op på dette. Dette har jeg også gjort tidligere, men det er ret svært at hamle op med Glenns entusiasme for strict kladistisk klassifikation og den nyeste forskning. Fedor 28. okt 2005 kl. 10:19 (CEST)

Hertil vil jeg tilføje at protistologerne har haft mest interesse i at udrede trådene for deres eget område. Dette er tydeligt gået på bekostning af andre grupper, når jeg ser på ovenstående inddeling, som tydeligt er blevet underordnet. Fedor 28. okt 2005 kl. 10:23 (CEST)

Jeg må erklære mig enig med Maitch og Fedor her - da Wikipedia først og fremmest er et opslagsværk for lægmænd bør det efter min mening følge den klassiske klassificering i hvert fald indtil en ny klassificering bliver bredt accepteret. Mvh Malene Thyssen 28. okt 2005 kl. 12:43 (CEST)

Men hvis man ved nok om det, skal man på den anden side være mere end velkommen til at beskrive de forskellige udfordringer, som den klassiske klassificering møder. --Palnatoke 28. okt 2005 kl. 12:47 (CEST)

Absolut, og det har jeg indtil videre også forsøgt på Krybdyr fornyeligt, hvor artiklen nu starter med en beskrivelse af den klassiske opfattelse af begrebet, og derefter fortæller om en moderne faglig synsvinkel på klassifikationen... Fedor 28. okt 2005 kl. 12:55 (CEST)

Et andet problem er følgende: adopted a hierarchical system without formal rank designations M.a.o. de forkaster de klassiske Linneanske categorier såsom rige, række, klasse, osv. Er vi klar til det samme på da.wikipedia? Fedor 30. okt 2005 kl. 06:43 (CET)

• Svar fra Glenn:
• Først vil jeg takke for responset og interessen. I det første indlæg bedes bemærket, at der står skrevet, at den danske Wikipedia først skulle anvende den nye systematik/taksonomi/klassifikation, når eller hvis den bliver bredere accepteret.
• De primære formål var at oplyse om, at den eksisterer og bede folk om at reflektere over dens eventuelle mulige Wikipedia konsekvenser. Herudover få diskuteret og masseret (inkl. dogmatiske) holdninger for og imod mulige Wikipedia systematik fornyelser.
• Svar vedrørende systematik på Wikipedia:
  • Jeg formoder at de primære formål med systematik på Wikipedia bl.a. er:
  • The Tree of Life
  • Citat: "...
    • to provide a uniform and linked framework in which to publish electronically information about the evolutionary history and characteristics of all groups of organisms [i det omfang der er interesse og energi til det fra skribenterne]
    • ...
    • to present a modern scientific view of the evolutionary tree that units all organisms on Earth
    • ..."
  • I så fald er der intet problem i at skifte den gamle systematik/taksonomi/klassifikation ud med en - måske i fremtiden - rigtigere.
    • F.eks.; når nu fugle med stor sikkerhed nedstammer fra en dinosaurlinie, hvorfor skal folk så ikke have det af vide via en opdateret systematik? Anatomisk er der mange ligheder mellem nogle dinosaurtyper og fugle.
  • Carl von Linné, Linnaeus ville vel have anvendt en mere evolutionær klassifikation/systematik/klassifikation, hvis han havde haft muligheden? Han var vel ikke specielt konservativ eller dogmatisk, siden han udarbejdede og udgav sit værk Systema naturae?
    • F.eks. hævder vi (vel?) ikke mere, at jorden er flad? (PS: Flat Earth Society eksisterede formodentlig indtil fornylig...) Vi hævder (vel?) heller ikke mere, at jorden er universets ubestridte centrum? Det selvom flertallet i "gamle dage" hævdede, at det forholdt sig sådan.
• Svar til Fedors: "En klassifikation bør efter min mening også gør tingene overskueligt og give mening. Det gør strict kladistiske klassifikationer ikke efter min mening.":
  • Det giver jo netop mening, hvis det forholder sig sådan evolutionært - det er vel dét det hele drejer sig om - finde ud af hvordan biota (liv og vira) formodentlig har udviklet sig og hvilke karakteristika de har i en given systematisk/taksonomisk/klassifikation gruppe. Dét at systematikken får flere grupperinger skyldes netop øget erkendelse af at liv og vira er mere mangfoldige end man oprindeligt havde regnet med.
• Svar til Fedors: "Et andet problem er følgende: adopted a hierarchical system without formal rank designations M.a.o. de forkaster de klassiske Linneanske categorier såsom rige, række, klasse, osv.":
  • Det forudsættes igen at den givne klassifikation bliver bredere accepteret. Husk også at læse begrundelsen: "motivated by utility, to avoid the common problem of a single change causing a cascade of changes to the system". Det foreslås af ekspertene fordi øget erkendelse forårsager at mange grupperinger "flagrer" frem og tilbage efterhånden som vi får større fylogenetisk indsigt (f.eks. Eukaryoter: Eukaryota (Empire), Eukaryota (Superkingdom), Eukaryotae (Superkingdom), eukaryotes (Clade) - jeg ved er der er mange flere eksempler). I den givne wiki-artikel er ingen der hindrer tilføjelsen af afsnit, som omhandler de historiske gruppebenævnelser skiftevis f.eks. har været: Klasse, orden, overorden pga. videnskabensfolks forsøg på at finde en bedre systematisk/taksonomisk/klassifikation.
• Vi bør, i det omfang det er muligt følge med i, hvad der sker med den nye systematik, i tilfælde af at den bliver bredere accepteret som den er - eller i modificeret form.
• -- Glenn 30. okt 2005 kl. 22:13 (CET)

Hvis du først vil have dem ind, når de er bredt accepteret, så er der jo ikke rigtigt noget at diskutere. Nu skal det lige siges, at vores taksobokse, så vidt jeg kan se, er baseret på data mindst fra efter år 2000, så det er ikke så slemt. Vi skal bare ikke til at ændre alle vores artikler efter en ny videnskabelige undersøgelse, hver eneste gang nogle forskere udsender en pressemeddelelse. Det kan være de bliver modbevist eller det kan være der bliver gjort andre opdagelser, som kunne lede til en anden opdeling. Hvad der er bredt accepteret må vi diskutere fra sag til sag. --Maitch 30. okt 2005 kl. 23:02 (CET)

Jeg er fuldstændig enig med Maitch. Der er ingen grund til diskutere det her videre så længe en konsensus-status er ukendt, og at nye taxonomiske/systematiske foreslag/påfund bør diskuteres sag per sag. Der var alligevel nogle ting som Glenn skriver som jeg vil kommentere på, fordi de er baseret på misforståelser. For at kanalisere Glenns ellers udmærkede energi og interesse i emnet, er det vigtigt at visse ting forstås rigtigt:

• Først og fremmest: Klassification er ikke forskning. Klassification er en måde at inddele og navngive på. Det er hvad der normalt hedder taksonomi og som går tilbage til Linnaeus. Systematik er forskning og nemlig undersøgelsen af organismernes slægtskaber. Det er blevet moderne nu om dage at klassificationen nøjagtigt afspejler evolutionære slægtskaber. Derfor er systematik nærmest blevet synonym med taksonomi, men det er det faktisk ikke. Min pointe er at selvom man kan argumentere at systematikken bør opdateres med de nyeste opdagelser, behøver det ikke nødvendigvis afspejles i klassificationen. Protistologer kan godt have ret i den reviderede systematik, men det vil ikke sige at vi skal vende klassificationen på hovedet.
• Jeg er meget nysgerrig efter hvorvidt protistologerne bare har splittet en parafyletisk gruppe 'Protista' op eller om der er endda tale om en polyfyletisk gruppe. Måske kan Glenn forsøge at finde cladogrammet (slægtskabstræet) så dette bedre kan vurderes. Hvis Protisternes fortsat danner en parafyletisk gruppe ser jeg nemlig ingen grund til at afskaffe den.
• Linné vil nok ikke have brudt sig om evolutionære inddelinger, fordi han var kreationist. (Evolutionstanken var ikke aktuel endnu dengang.) Linnés formål var at navngive, gruppere og overskueliggøre, og det mener jeg vi fortsat bør gøre.
• Opfattelser der er flere århundrede gamle (flad jord, skabelse, geocentrisme) er selvfølgelig ikke sammenlignelige med opfattelser af højst en årti gammel i den moderne tid.
• Wikipedias formål er ikke det samme som TreeOfLife. Wikipedia vil formidle aktuel viden til et bredt publikum, med den forudsætning at den viden er baseret på en bred konsensus. Formidle betyder tilgængeliggøre og det med at erstatte nemt forståelige inddelinger såsom Bakterier, Svampe, Planter, Dyr og Protister med det der står herforoven er ikke at tilgængeliggøre viden, efter min mening.
• Det er en meget kontroversiel opfattelse i feltet at totalt afskaffe Linneanske kategorier, og bæres kun af et mindretal af forskere. Argumentet at det Linneanske system er for ustabil støtter netop opfattelser at klassifikation ikke nøjagtigt bør korrelere med den ustabile systematiske viden. Der er desuden andre måder at løse det på, læs næste og sidste punkt:
• Fugle stammer helt bestemt af dinosaurer, men mange højtrankerende forskere, såsom palæontologen Benton, vælger alligevel at beholde både en klasse Aves og en klasse Sauropsida. Den måde de løser det på er at præsentere systematikken med den mulighed at lægge taxa af samme rank inden i hinanden (dvs. klassen Aves er underordenet klassen Sauropsida). 'Reptilia' afskaffes som taxon og beholdes højst som løs gruppering af forskellige grupper. Dette afspejles på the taxonomicon hvor man desuden adskiller 'cladification' fra 'classification'.

Med venlig hilsen Fedor 31. okt 2005 kl. 10:40 (CET)

Klassification versus 'cladification'

På den franske wikipedia lægger de i taksoboksen både den "klassiske klassification" (med Linneanske kategorier) og den "fylogenetiske klassification" (uden Linneanske kategorier), som for eksempel i artikel om fugle. Denne adskillelse, sammenlignelig med den mellem classification & cladification er måske en meget god idé at overveje til denne og andre wikipedier. Fedor 1. nov 2005 kl. 10:27 (CET)

Jeg håber, at der er andre, som også er interesseret i at tilføje en evolutionær systematik, som med tiden bliver mere og mere en fylogenetisk systematik efterhånden som denne information bliver afdækket.

Det håbes at der kan dannes interesse for en tilføjelse som f.eks. minder om den franske taksoboks - eller måske som en linie fra og med biota...og ned til en systematikgruppe som den givne artikel er favnet af.

Er der nok nysgerrighed og interesse til, at vi kan diskutere og overveje denne mulighed og denne muligheds eventuelle indhold?

--Glenn 3. nov 2005 kl. 20:44 (CET)

Denne diskussion har i hvert fald min udelte interesse! Desværre må jeg nok nøjes med tilskuerens rolle på grund af mine ringe forkundskaber, men det skulle glæde mig, hvis vi kan gøre sammenhængen mellem evolution og fylogenik (må det vel hedde?) mere klar. Så I har al min opmuntring.

Mvh.--Sten Porse 3. nov 2005 kl. 21:54 (CET)

Den franske løsning ser spændende ud! Hvis vi på en enkel måde i overskrifterne kan forklare forskellen på de to systemer synes jeg det er en god ide. Måske skulle vi ved samme lejlighed indføre en guide til taxoboksen, som de har på den engelske wiki. Mvh Malene Thyssen 3. nov 2005 kl. 23:41 (CET)

Jeg vil glædeligt arbejde på det, så snart jeg får mere tid! :-) Fedor

Det foreslås at der anvendes en fortsat linie under den linneanske. Det vil meget gerne demonstrere i en "dyb" dyreartikel.

Uanset hvilken fremtoning vi giver den evolutionære systematik, bliver vi nødt til finde ud af hvilke(n) systematik vi vil anvende. Personligt Biota (taksonomi)#Systematik 2 mener jeg at Systema Naturae 2000 er værd at overveje. Jeg vil forsøge at finde flere mulige kilder til overvejelse og linke dem her.

--Glenn 9. nov 2005 kl. 07:55 (CET)

Systema Naturae 2000 er flyttet til: The Taxonomicon. Jeg synes denne webside er et udmærket udgangspunkt for både den traditionele, Linneanske klassificering ("classification") og den strict fylogenetiske klassificering ("cladification"). Glenn, hvad mener du med "evolutionær systematik"? Det er nemlig navnet på den klassiske måde at systematisere på, ikke den moderne, som hedder "fylogenetisk systematik". Jeg synes vi i høj grad bør overtage den franske model, hvor man putter den klassiske (evolutionære) Linneanske klassification øverst, og den fylogenetiske klassification nederst. Jeg vil gerne gør det her, så snart jeg får mere tid. Fedor 9. nov 2005 kl. 12:50 (CET)

Jeg vil foreslå, at vi benytter os af APG II for de artikler de berører. Den er udarbejdet gennem internationalt samarbejde og er bredt accepteret. Når jeg sammenligner vores planteartikler med de andre wikier, kan jeg også se, at det er den løsning der bruges. Jeg læste et eller andet sted at den hollandske Wikipedia havde valgt kun at holde sig til APG II.

Ellers synes jeg at Systema Naturae 2000 er den bedste løsning for resten.

I øvrigt vil det også være smart hvis vi angav hvilken klassificering vi bruger i taksoboksen, men det er en overvejelse til når vi designer en ny. --Maitch 13. nov 2005 kl. 16:46 (CET)

Vi kan da godt bruge APG II til dækfrøede planter hvis du synes. Men de dækfrøede udgør kun en lille gruppe indenfor livet. Til resten kan vi vel bruge Taxonomicon? Jeg vidste for øvrigt ikke der fandtes en 'hollandsk' wikipedia? I hvert giver hl.wikipedia.org ingenting. :-P Fedor 13. nov 2005 kl. 22:25 (CET)

Slet? Flyt?

Jeg plejer at forstå alt hvad jeg læser, så der må være noget galt når jeg ikke fatter en dyt. Var det ikke bedre at flytte indholdet til en bog?Haabet 30. okt 2005 kl. 19:56 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Agurk

Flg. diskussion om navngivning af plantenavne er kopieret her fra Diskussion:Agurk. --Twid 30. okt 2005 kl. 23:01 (CET)

Alle andre sprog ser ud til at kalde den artikel, vi kalder Almindelig Agurk, Agurk, og den, vi kalder Agurk, Agurker. Det stemmer overens med, at meloner tilhører agurkeslægten, men i daglig tale omtaler vi dem jo ikke som agurker. --Twid 30. okt 2005 kl. 21:56 (CET)

Navngivningen er i henhold til afstemningen om plantenavne samt Plantedirektoratets anbefalede navne. --Maitch 30. okt 2005 kl. 21:57 (CET)

Jeg opfattede den afstemning mere som et spørgsmål om danske vs. latinske navne, men den fandt sted i min ikke-aktive periode, så jeg kan have misforstået noget. Jeg synes, det er fint at bruge Plantedirektoratets liste generelt, men jeg synes, det er problematisk, når den anbefaler navne for almindelige fødevarer, der er afvigende fra normal sprogbrug, da dette er i konflikt med det generelle princip om at bruge det mest anvendte navn. --Twid 30. okt 2005 kl. 22:03 (CET)

Navngivningen af planteartikler er mange gange problematisk, da der mange gange findes et navnesammenfald mellem en slægt og denne slægts mest almindelige art (set fra et dansk synspunkt). Dette er en følgeeffekt, der er skabt af at vi droppede det latinske navn i parentes. Jeg kan godt se dit synspunkt, men på den anden side så har begge artikler det korrekte navn i deres nuværende form. Problemstillingen her, er også, at der findes andre arter af argurker. Alternativet vil være det opfundne "Agurk-slægten" (hvilket vi nogen gange har brugt pga. ingen alternativer) og det ukorrekte "Agurk" (ifølge Plantedirektoratet) for arten. --Maitch 30. okt 2005 kl. 22:33 (CET)

Jeg ville klart foretrække dit alternativ (altså Agurk-slægten og Agurk), med en henvisning fra Almindelig Agurk til Agurk. Kunne man ikke overveje at bruge samme system som i den tyske Wikipedia, hvor slægten har samme navn som den mest almindelige art, blot i flertal (hvilket her ville betyde, at vi skulle kalde de to sider Agurker og Agurk)? --Twid 30. okt 2005 kl. 22:42 (CET)

Hvis formen "agurker" skulle bruges, så vil jeg anbefale at det tages op til diskussion på landsbybrønden, da vi nu har brugt "-slægten" til samtlige artikler med dette problem. Jeg foretrækker også personligt "-slægten", da passer ind med den danske botaniske traditionen for navngivning af familier, ordener og lignende. Jeg kunne også gå med til "Agurk (slægt)", men som sagt ikke uden diskussion først. --Maitch 30. okt 2005 kl. 22:52 (CET)

Jeg er enig i, at det er en væsentlig ændring, der skal til diskussion først. --Twid 30. okt 2005 kl. 23:01 (CET)

Afstemningen tog ikke stilling til slægters navne, og alt andet lige er Agurkeslægten bedre end Agurk-slægten. I øvrigt kan det diskuteres om ikke den primære betydning af ordet "agurk" er grøntsagen snarere end planten eller slægten. Der er i øvrigt også et kortspil med dette navn, så vi skal alligevel have flertydighedsskabelonen frem. --Palnatoke 31. okt 2005 kl. 08:40 (CET)

Der er ikke bare ét, men to problemer her, for der er nemlig knas med både slægts-/artsnavn og arts-/afgrødenavn. Derfor er det er meget ønskeligt, at vi bliver enige om en fælles hioldning til begge problemer i én omgang.

Hidtil har slægt/art problemet været løst ved at benævne artiklen om slægten med artsnavnet + "-slægten" for så at kunne forbeholde det rene artsnavn til artiklen om arten (som vel oftest er den, vore brugere søger oplysninger om?). Art/afgrøde er løst ved at tilføje artsnavnet "(frugt)", når det bruges til artiklen om afgrøden alene. Altså f.eks. Mispel-slægten over for Mispel, hnv. den endnu ikke eksisterende artikel Mispel (frugt)

Den tyske måde virker besnærende i første omgang, for den gør det let at systematisere, men den har en skavank: Hvis vi skriver "Æbler" om slægten Malus, så vil mange forvente, at artiklen drejer sig om "Æble (frugt)".

Desuden er det vel ikke uvæsentligt, at en ændring af løbende praksis (som - måske - kan være velbegrundet) medfører et arbejde med revision og flytning af et betydeligt antal artikler. Det er sandt at sige ikke tillokkende, nu hvor vi næsten er ved at være færdige med den opgave, som blev udløst af de nye retningslinjer.

--Sten Porse 31. okt 2005 kl. 10:36 (CET)

Jeg kan ikke se nogen problem i at bruge Agurk som generelt term for slægten, på trods af den almindelige brug af navnet af "manden på gaden". Jeg har aldrig helt forstået den helt strikse anvendelse af "mest brugte navn"-princippet. Vi skal også formidle noget viden her! Hvis man slår op under agurk som det er nu vil man uden problemer kunne finde frem til Almindelig Agurk, som svarer til den dagligdags opfattelse af "agurk". Under alle omstændigheder bør vi følge Plantedirektoratets anbefalinger på området. At bruge Agurk-slægten er også en løsning, dog lidt grimt og sprogmæssigt er agurkeslægten mere korrekt, som allerede nævnt. Fedor 1. nov 2005 kl. 12:10 (CET)

Jeg vil gerne have en afgørelse i planteslægtssagen, da de fleste planteartikler, der mangler at blive flyttet, er planteslægter, og jeg gider ikke lave dobbeltarbejde. Ligesom Sten er jeg også imod flertalsformen af de samme grunde. Eftersom de fleste ikke kan lide "-slægten" bag på, synes jeg at vi skal vælge kompromiset med parentesen, som f.eks. "xxxx (planteslægt)". Dermed forbliver slægtsnavnet botanisk korrekt, og parenteser er desuden den normale måde at løse disse problemer på. --Maitch 2. nov 2005 kl. 13:45 (CET)

Taxoboxer og kursivering

Noget helt andet er at jeg lagde mærke til at alle taksonomiske navne er skrevet kursivt. Jeg havde dog forklaret tidligere, da jeg arbejdede på taxoboxerne, at kun slægt og art bør kursiveres: Hjælp:Taxoboxe Her skriver jeg også at vi må passe på ikke at finde på danske navne der ikke eksisterede i forvejen. Muligvis gælder dette også "agurkeslægten", selvom man kan argumentere for at det er et sammensat ord. Fedor 1. nov 2005 kl. 12:10 (CET)

Nå, nej, det havde jeg ikke beskrevet på lige den side der, men den står stadigvæk: Det er almindelig taksonomisk konvention at kun art og slægtsnavn skrives kursivt... Fedor 1. nov 2005 kl. 12:32 (CET)

Det med at kun arts- og slægtsnavnet kun skal skrives med kursivt er jeg imod. Det er både stilistisk, og med henblik på brugervenlighed, bedre, hvis alle latinske betegnelser bliver skrevet med kursiv. Dermed er det nemt at adskille de latinske betegnelser fra de danske. Dette gør sig især gældende når vi ikke har noget dansk navn for en gruppe eller art. Det bruger de i øvrigt også på den franske wp (se fr:Concombre). Der er ikke nogen der siger, at vi behøver at følge den konvention. --Maitch 1. nov 2005 kl. 12:49 (CET)

Jo, det har Fedor da lige gjort - og det gør jeg da også gerne. Det bliver hurtigt noget rod, hvis vi plukker efter forgodtbefindende fra konventionerne. --Palnatoke 1. nov 2005 kl. 12:54 (CET)

Hvis den er så fast en konvention - hvorfor behøver franskmændene så ikke at følge den? Deres "livets træ" er langt mere udviklet end vores. --Maitch 1. nov 2005 kl. 12:57 (CET)

Kernen i systemet er den binominale nomenklatur - den, som gør at vi er Homo sapiens - og den kan man læse mere om, f.eks. på engelsk, tysk og fransk. Det korte af det lange er at man skriver det latinske navn med kursiv, og det latinske navn består af to led. Alt over slægtsniveau er i princippet spekulation og ikke en del af navnet. Man kan naturligvis vælge at skrive det med kursiv alligevel, men så bliver kursiveringen meningsløs. --Palnatoke 1. nov 2005 kl. 13:06 (CET)

Men det er kun hvis man tror, at folk ikke kan finde ud af sætte to ord sammen. Jeg synes det er vigtigere at vi adskiller de videnskabelige navne fra de danske. Det kan gøre konsekvent ved at skrive alt videnskabeligt med kursiv og alt dansk med normal skrift. Dermed kan det også ses at det er det videnskabelige navn vi bruger, når der ikke har noget dansk navn. --Maitch 1. nov 2005 kl. 13:12 (CET)

Vi bruger da ikke videnskabelige navne, hvis vi vælger at lade være med at følge reglerne for dem. Uden regler er det bare navne. --Palnatoke 1. nov 2005 kl. 13:36 (CET)

Alt er bare navne, og alle niveauer er ren "spekulation", som du talte om før. Således er der mange arter, der har fået ændret deres binomielle navn, når de er blevet flyttet til en ny slægt. Intet er skrevet i sten i det her emne. --Maitch 1. nov 2005 kl. 13:45 (CET)

Næ, men hvordan vedrører det her konventionen om kun at skrive slægts- og artsnavne kursivt? Fedor 1. nov 2005 kl. 14:24 (CET)

Det var et svar på Palnatokes indlæg på om "uden regler er det bare navne". --Maitch 1. nov 2005 kl. 15:17 (CET)

Jeg har haft en lignende diskussion om kursivering af takson-navne på den nederlandske wikipedia, hvor man til sidst vælgte at følge den taksonomiske konvention. På den engelske vejledning om taksobokser er de meget klare for øvrigt: [1] og deres taksonomiske træ er vel størst? ;-) Jeg skylder jer dog noget ordentligt taksonomiske rammeværk, som jeg var begyndt på dengang med taxoboxerne, men aldrig blev færdig. Jeg kan godt forsøge igen at komme med nogle nye forslag til taxoboxerne, inklusive den smarte opdeling mellem klassisk og fylogenetisk klassifikation som på det franske wikipedia, men de kommende måneder har jeg simpelthen ikke tid. Jeg kan og vil dog gerne gøre et forsøg i starten af det nye år, og foreslår derfor at vi udskyder denne diskussion til da. Fedor 1. nov 2005 kl. 14:00 (CET)

Nu har jeg for en sikkerheds skyld spurgt franskmændene "hvad der går af dem": [2] Nu må vi se hvad de siger i deres forsvar. ;-) Fedor 1. nov 2005 kl. 14:24 (CET)

Du kan evt. spørge fr:Utilisateur:En rouge om det direkte - [3]. --Palnatoke 1. nov 2005 kl. 14:50 (CET)

Ok, for at det hele ikke skal køre at sporet, så forstår jeg skam godt jeres synspunkt samt grundlaget for det. Jeg mener bare det er vigtigere at adskille det danske navn fra det latinske, da vi i modsætning til mange andre hele tiden skriver både det danske og det latinske, hvis det danske altså findes. Jeg er mere interesseret i at læse diskussionen om dette emne på den engelske side end konklusionen, da man ikke altid kan regne med diskussionen har været der eller har haft det samme indhold som vores. --Maitch 1. nov 2005 kl. 15:17 (CET)

Som jeg viser på Hjælp:Taxoboxe så kan dansk og videnskabeligt navn adskilles ved kun at lave link af det danske navn. Så får man fx: Cetacea (Hvaler). Men igen: Jeg foreslår at vi tager dette emne op når jeg har mere tid til at arbejde på taxoboxerne igen. Fedor 1. nov 2005 kl. 15:21 (CET)

Problemet er bare, at det er ikke særligt fedt at lave reglerne "hen af vejen", da der i øjeblikket er over 1300 artikler med taksobokse, og enhver minimal ændring kræver en meget stor arbejdsindsats. Jeg har overvejet at lave en central side (f.eks. Wikipedia:Livets træ), hvor disse ting kunne diskuteres ordentlig og samlet, men det ligger et stykke ude i fremtiden.

Formattering af ting i taksobokse bør vel ske i taksoboks-skabelonerne - det giver os væsentlig færre steder at redigere og så er ændringer ikke helt samme problem. --Palnatoke 1. nov 2005 kl. 15:40 (CET)

Jo, formatteringen burde faktisk gøres af skabelonerne. Så vidt jeg kan se, så vil det betyde, at de enkelte skabeloner skal have to parametre i stedet for én. Det første argument vil være det latinske navn og det andet vil være det danske. Dette vil også betyde, at vi laver en dansk version af boksen i stedet for den engelske. Jeg tror faktisk det vil være en god ide, som vi nok skal lave nu før der kommer flere og evt. vha. en robot. Jeg synes i øvrigt at den franske taksoboks kodemæssigt er lavet mere elegant end den engelske. --Maitch 1. nov 2005 kl. 16:05 (CET)

Ja, de der franskmænd er gode til det der med elegance. :-) Tja, hvis I har travlt, så kunne I bare overtage franskmændenes format, med undtagelsen selvfølgelig af de horrible kursiveringer. ;-) Så kunne vi gør Glenn også glad, for så er der plads til 'cladification', som vi for øvrigt kan flytte ud af artiklens brodtekst. Og dét vil båre være dæligt! Fedor 1. nov 2005 kl. 21:24 (CET)

Jeg vil prøve at kigge på det på et tidspunkt, og lave et forslag som vi evt. kunne bruge. Den franske model skal nok også modiferes efter de behov vi har. Dertil kunne der være nogle andre taksobokse man kunne stjæle ideer fra. Først skal jeg dog lige flytte de resterende planteartikler, hvilket bringer os tilbage til det oprindelige spørgsmål. --Maitch 2. nov 2005 kl. 13:45 (CET)

Det ville være rigtigt dejligt med en holdbar matrice for taxoboxene. Jeg mener: så vi kunne blive endeligt færdige med at formattere og komme i gang med at sætte nye artikler ind i stedet. Dette være skrevet uden nogen form for brod imod diskussionen her, for den er både nødvendig og interessant!--Sten Porse 2. nov 2005 kl. 13:52 (CET)

Jeps jeg er med Sten her, det er et kæmpe arbejde at ændre i taxoboksenes udformning igen og igen. En ensretning kunne være tiltrængt, så rettelser og ændringer kunne ordnes et enkelt sted, men ensretningen vil udløse et kæmpe arbejde (igen!) med at rette alle artiklerne til efter en ny norm.

Jeg synes som Fedor vi skal holde os til konventionen om at kun navnet er i kursiv, men at vi stadig skriver de danske navne hvis det er muligt og laver dem til link. Men hvis vi når frem til en ok dansk skabelon kan kursiveringen jo ændres rimeligt nemt.

Med hensyn til diskussionen om agurken synes jeg vi skal lade Stens og Maitchs store arbejde med at omdanne alle plante-artiklene efter vores tidligere afstemning stå som det er og følge deres hidtidige løsning på lignende problemer, som beskrevet af Sten længere oppe (31. okt 2005 kl. 10:36). Mvh Malene Thyssen 2. nov 2005 kl. 21:49 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Månedens tema/samarbejde

Begge disse initiativer er tydeligvis gået lidt i stå:

• Tema har i oktober måned (uden nogen egentlig afstemning eller bare minimum af konsensus) været Design. Af de kun 8 foreslåede sider inden for emnet er 6 af dem stadig ikke-eksisterende. Faktisk pegede linket i bunden af førnævnte skabelon på listen for september - hvilket nok yderligere har medført, at ingen sider er blevet tilføjet til listen undervejs.

• Månedens Samarbejde har siden 1. september været Danmarks historie. Ikke at der ikke er sket meget med artiklen siden da (den er blevet markant bedre), men det er vel ikke rigtig månedens samarbejde, hvis det har varet nu to måneder og ikke har bare tilnærmelsesvist en diskussion om den kommende måneds samarbejde.

Derudover er de to projekter kraftigt overlappende. Månedens Samarbejde virker primært medtaget ud fra devisen om, at "det har de andre lande også". Temaerne derimod virker mere logiske og tidligere temaer har været ganske anvendte og har virkelig hjulpet inden for et emne. Men lige seneste tema om design har tydeligvis været lidt for diffust eller omfavnende – det har i hvert fald ikke fået den store opbakning.

Noget skal gøres ved dette. Enten skal vi droppe det ene eller begge initiativer, eller også skal vi se, om folk ikke kan samle bare en lille smule opmærksomhed om disse to projekter lige omkring månedsskifte, så det i hvert fald vedligeholdes og virker vedkommende og opdaterede.

Jeg ved godt, at det er lidt en hot potato, og at svaret til hver en tid vil være jo, nogen skal bare gøre noget ved det, og at man næsten melder sig frivilligt, hvis man siger noget om det, men så ville jeg i så fald smide Månedens Samarbejde på porten og administrere tema nogenlunde lige så effektivt, som ugens artikel administreres pt.

--Morten Barklund 31. okt 2005 kl. 20:01 (CET)

Månedens samarbejde kan godt droppes for min skyld. Jeg instillede Musiker til næste samarbejde uden nogen reagerede. Månedens tema synes jeg har virket fint. Design er muligvis alt for bredt, men jeg synes den generelle ide er god. Jeg har været næsten enerådig omkring, hvad der blev månedens tema, så andre må meget gerne tage teten. Rune Magnussen 31. okt 2005 kl. 20:14 (CET)

Ingen af projekterne kører særligt godt. Der har ikke været en eneste redigering for designtemaet. Jeg overvejede at skifte månedens samarbejde for en måned siden til musiker, men da der ikke rigtigt var sket noget, så lod jeg den være. Generelt vil jeg hellere have at månedens samarbejde virkede, da den er designet til at producere en kvalitetsartikel, hvor temaet producerer flere stubartikler. Med mindre der er en, som vil stå for projekterne, så kan vi lige så godt slette dem. --Maitch 31. okt 2005 kl. 20:39 (CET)

Temaet for september har da haft en fremragende effekt. Et dusin artikler er blevet ganske fornuftige og kan rent faktisk bruges som encyklopædiske artikler. Det var faktisk dette emne, som jeg lige umiddelbart tænkte på, da det var et ganske nyligt og succesrigt tema.

Men ja, alt kræver en tovholder, og er der ikke det, så dør initiativerne helt ud. Jeg synes bestemt, at især tema bør overleve, men vi kan sagtens lade begge initiativer overleve. At administrere dem kræver ikke meget mere end en ugentlig nominering og en månedlig opsummering herpå - og nogle stemmer fra forskellige brugere hist og her.

Jeg ved godt, at det er lidt imod principperne, men kunne man for eksempel forsøge at dele projekterne op i deciderede arbejdsopgaver og sætte navne på? Hvis jeg havde en opgave om, at jeg en gang om måneden skulle nominere et emne til et tema og finde 5 artikler under dette emne, som manglede noget, så kunne jeg snildt overkomme det. Men hvis det som nu blot er "nogen kan gøre noget her, hvis de har lyst", så gør ingen noget som helst - og så er der slet ingen, der tør røre ved det.

Jeg tror at ugens artikel overlever og klarer sig så forholdsvist nydeligt (ja, artiklerne pudses ikke så meget til, men en del aktivitet er der dog), da det administreres på en ganske nydelig og praktisk måde, som alle kan forholde sig til.

Jeg siger ikke, at vi skal have dem, eller at jeg personligt vil gøre noget ved det. Men de skal ikke fremstå på projektsiden eller skribentforsiden, hvis de ikke aktivt bruges. Så bliver folk bare skræmt af de alt for mange ting, som de føler, de bør gøre noget ved – mig selv inklusive. :)

--Morten Barklund 31. okt 2005 kl. 20:59 (CET)

Jeg er også mest stemt for at temaet overlever. Men jeg må endnu engang indrømme at jeg nok ikke får gjort det helt vilde ved det for tiden, da det er meget svingende hvor meget tid jeg har til rådighed lige nu. Men jeg tror det er en god ide med et par tovholdere - måske udvalgt efter samme princip som ugens dukse (2 stk) i en skoleklasse (evt. udvidet til månedens dukse), så tovholderne ikke kommer til at føle sig fanget i opgaven over længere tid. På denne måde tror jeg de fleste ville kunne finde tid og energi til at give en hjælpende hånd en gang imellem :-) Mvh Malene Thyssen 31. okt 2005 kl. 21:32 (CET)

Jeg har nu givet både Wikipedia:Tema og Wikipedia:Månedens Samarbejde en udseendemæssig overhaling og strammet lidt op. Det er sådan set ikke noget, der tager synderligt lang tid at administrere – der er jo alle, der rent faktisk skal nominere og rette til i artiklerne, hvilket er den større opgave. Månedens Samarbejde er nu valgt til Musiker og tema stemmes der om pt. Jeg forestiller mig lidt at finde en "vinder" i morgen eftermiddag engang – hvis noget overhovedet gider være med til at vælge :)

Dukse-systemet, som Malene foreslår, virker ganske fornuftigt. Det kunne sikkert godt fungere. Man kunne så dele det op, så man havde følgende opgaver i sin dukse-måned:

• Månedens starter med at vælge nyt Månedens Samarbejde og arkivere nuværende samarbejde - samt opdatere nomineringssiden.
• Hver søndag skal en tilsvarende proces gennemføres for Ugens Artikel inklusive opsætning af den lille snippet, der skal på forsiden.
• Omkring slutningen af måneden vælges nyt Tema ud fra afstemning, nyt tema opsættes, tema-siden opdateres ved at fjerne vinderen og arkivere nuværende
• På et eller andet tidspunkt i løbet af måneden skal man også lige arkivere gamle indlæg i Landsbybrønden.

Listen administreres ved, at man skriver sig på (nederst) som interesseret på Wikipedia:Dukse og hver måned tages de to øverste fra listen og puttes nederst og disse to er så dukse den pågældende måned. Så tror jeg godt, at vi kan få alle disse tre projekter til at fungere.

--Morten Barklund 3. nov 2005 kl. 13:59 (CET)

En dukseordning er vist en nødvendighed, for at vores projekter skal køre nogenlunde fornuftigt. Derfor har jeg oprettet Wikipedia:Dukse. Jeg håber at så mange som muligt vil tilmelde sig, så den enkeltes arbejdsbyrde ikke bliver for stor. --Maitch 3. nov 2005 kl. 15:35 (CET)

Ugens skandinaviske artikel kunne også godt bruge en hånd fra et par dukse. Mvh Malene Thyssen 3. nov 2005 kl. 17:10 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Interwiki best practice

Jeg har lige siddet og rodet med et par sider, hvor jeg er blevet lidt i tvivl om den bedste måde at lave sproghenvisninger på, når der er to artikler på et andet sprog, som tilsvarer den danske.

Eksempel 1: Domstol På engelsk er der både en side, der definerer en domstol og forklarer om de engelske domstole - en:court - og en side, der omhandler det danske retssystem - en:Judicial_system_of_Denmark. (P.s. Dette skal ikke udvikle sig til en diskussion om, hvorvidt retssystemer bør beskrives under Domstol...)

Eksempel 2: Datatilsynet På tysk er der ligeledes en side om de tyske Bundesbeauftragter für den Datenschutz. Men samtidig har en eller anden tysker sat sig ned og skrevet om alle de europæiske databeskyttelsesmyndigheder, så der også er en artikel om det danske Datatilsynet - de:Datatilsynet_(Dänemark).

Jeg er lidt i tvivl om, hvad der er bedst at gøre. Det virker fjollet at have to henvisninger til eet sprog i kolonnen til venstre - så man kan jo evt. henvise til den alternative beskrivelse under Se også.

Men hvilken en skal så havne hvor? Da det er de færreste sprog, der har en beskrivelse af danske forhold, vil jeg synes at det er mest korrekt, at man under Andre sprog sætter en henvisning til det andet sprogs nationale beskrivelse - altså i disse tilfælde en:court og de:Bundesbeauftragter_für_den_Datenschutz. Så kan de fremmedsprogede beskrivelser af danske forhold passende sættes under Se også.

Det kan selvfølgelig give problemer, hvor et sprog ikke er lig et land, fx engelsk. Men jeg synes alligevel det må være det mest logiske.

--/kristian 9. nov 2005 kl. 09:19 (CET)

Det centrale spørgsmål er "er det samme artikel?" - hvis svaret er ja, skal der interwikies, ellers ikke. --Palnatoke 9. nov 2005 kl. 09:29 (CET)

Men hvilken en er så samme artikel? Når det nu osm i eksemplet handler om myndigheder der findes i alle (eller flere) lande - er det artiklen om udlandets forhold, der er den samme? Eller er det den udenlandske artikel om danske forhold? Set med brugerøjne, synes jeg det er mest brugbart, at få en henvisning til artiklen om de udenlandske forhold. --/kristian 9. nov 2005 kl. 10:50 (CET)

Brugbart måske, men det er ikke samme artikel. Løsningen er ikke i interwiki, men i at skrive de generelle artikler godt nok - i det konkrete eksempel ville en dansk artikel svarende til de:Datenschutz have hjulpet ganske meget. --Palnatoke 9. nov 2005 kl. 10:56 (CET)

Bemærk i øvrigt at "et sprog ikke er lig et land" også gælder mht. dansk og Danmark. Det er ikke alle dansktalende/skrivende, der bor i Danmark. --Palnatoke 9. nov 2005 kl. 10:59 (CET)

Jeg mener følgende: Hvis du skriver en artikel om det danske datatilsyn, skal interwiki-links være til andre sprogs artikler om det danske datatilsyn. Hvis du skriver en artikel om datatilsyn som et koncept, skal der være interwiki til de andre landes tilsvarende artikler. Hvis du skriver en artikel om begge dele, så må du vælge. Men du kan ikke interwiki-linke en artikel om datatilsyn (begge dele) til en artikel om det franske datatilsyn alene i den franske WP eller tilsvarende. Det skal vitterligt være samme artikel, der behandler (nogenlunde) de samme emner. Og tilsvarende for domstol, om du beskriver det danske retssystem eller domstole generelt. Optimalt bør der være en artikel for hver af de 2 gange 2 ting. --Morten Barklund 9. nov 2005 kl. 11:24 (CET)

Der har i tidligere diskussioner været en modvilje mod at have links til andre wiki'er inde i artiklen. Dette er jeg ikke enig i ; et interwikilink skal (efter min mening) føre til en tilsvarende artikel på en anden wiki, men der kan tit være relevante artikler for emnet, på de andre wiki'er, som det vil være relevant at henvise til, og det synes jeg ikke bør være et problem. - Fordi man laver en redigering i en artikel, er man jo ikke forpligtet til at lave artikler om alle aspekter af emnet, og der kan et link til f.eks engelsk wiki tit være bedre end andre eksterne links. -- vh. Nico 9. nov 2005 kl. 11:34 (CET)

Jeg mener at jeg på et tidspunkt har skrevet en forklarende, men ikke uddybende artikel på dansk, og herefter under "se også" har henvist til ...enten var det svensk eller også engelsk... hvor der var "en mullion" skærmsider og billeder om emnet. Jeg har aldrig fået stryg for det, men det er måske ikke opdaget endnu... :-)

IMHO - som relativt ny WP'aner - mener jeg godt man kan lave et link til andre WP i teksten, eksempelvis i ((datatilsyn)) linke til de:((dansk datatilsyn)) i interwiki og i "se også" lægger man så link til den tyske ((datatilsyn generelt)) indtil der er en tilsvarende artikel på DaWiki. Til den tid linkes der så til den danske version at ((datatilsyn generelt)), og denne får så interwiki til de:((datatilsyn generelt)).

...Kan alle følge med... jeg tror selv jeg stod af for 3 linier siden... G®iffen 9. nov 2005 kl. 19:32 (CET)

Jeg er meget imod henvisninger i selve artikelteksten fører til en artikel på et andet sprog. Derimod synes jeg det er glimrende at placere sådanne henvisninger under et "se også"-afsnit (hvis et normalt interwiki-link ikke er tilstrækkeligt). Man bør gøre opmærksom på sproget i de interwiki-artikler der i givet fald henvises til. - Kåre Thor Olsen (Kaare) 9. nov 2005 kl. 20:03 (CET)

Den er jeg med på - så bliver det mest overskueligt -- Nico 9. nov 2005 kl. 21:13 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Wikipedian by country

Wikipedia in Nederlands have a category for wikipedians by country??

please see this examples:

Categoria por país o ubicación - Category by country or location - Categoria per paese o posizione - 类别按国家或地点	Articulo por país o ubicación – Article by country or location - Articolo per paese o posizione - 文章按国家或地点
a	b
de:Kategorie:Benutzer nach Land
en:Category:Wikipedians by location
es:Categoría:Wikipedia:Wikipedistas por países
eo:Kategorio:Vikipediistoj laŭ landoj
	it:Wikipedia:Wikipediani/Estero
	it:Wikipedia:Wikipediani/Regione
	fr:Wikipédia:Wikipédiens par pays
	nl:Wikipedia:Wikipedianen naar woonplaats
pt:Categoria:!Wikipedistas por país
ru:Категория:Википедия:Участники по странам
zh:Category:各地维基人

--Mnts 10. nov 2005 kl. 08:23 (CET)

We have Wikipedians sorted by nationality and by language skills. --Palnatoke 10. nov 2005 kl. 08:35 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Linktjekker nu på dansk

Flacus' Interwiki-Link-Checker har nu fået danske sprogkombinationer så det er let at tjekke interwikilinks. Sir48 har oversat OSS'en så alle kan bruge programmet. -- vh. Nico 13. nov 2005 kl. 13:17 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Fremragende artikler

På andre sprog har man en særlig kategori af "fremragende artikler", f.eks. de engelske featured articles - måske skulle vi gøre noget lignende? For at se på, hvad vi er oppe imod, kunne vi lægge ud med at interwiki-markere de andres fremragende artikler som beskrevet på en:Wikipedia:Featured articles in other languages. Eller er det for meget arbejde? --Palnatoke 18. nov 2005 kl. 11:42 (CET)

At tilføje markingen til interwiki-links i de artikler, hvor vi har en tilsvarende artikel er nok et forholdsvist lille problem. Og at lave vores eget system med "Fremragende artikler" er nok heller ikke noget problem. Dog foreslår jeg, at da vi har rigeligt projekter pt. så skulle vi måske vente med at lave vores eget system til det nye år.

Man kunne tilføje, at det var duksenes opgave i løbet af hver måned at tjekke, om der var kommet nye "fremragende artikler" på de andre sprog og tilføje dem til de tilsvarende danske - eller om der var "fremragende artikler" på andre sprog, som nu var oprettet som artikler på den danske (men ikke var det før) og derfor skal have markeringen.

--Morten Barklund 18. nov 2005 kl. 13:11 (CET)

Jeg ser, at skabelonen {{Link FA}} allerede er oprettet – jeg har nu som eksempel tilføjet den på linket til islandsk fra Jørgen Jürgensen. Jeg har så eferfølgende beskrevet den nødvendige tilføjelse til MediaWiki:Monobook.js på den tilhørende diskussionsside, som vil få stjernen til at dukke op. Så er det sådan set bare at gå igang med at tilføje dem til de danske artikler. --Morten Barklund 18. nov 2005 kl. 14:25 (CET)

Så virker det (bortset fra at stjernen kan være lidt lang tid om at dukke frem, fordi den skal hentes ude på fælleden). --Palnatoke 18. nov 2005 kl. 15:07 (CET)

Kan dette projekt med vores eget FA-system evt. genoptages? Det virker vældig interessant. --Lhademmor 27. apr 2006 kl. 11:47 (CEST)

---

Konkret forslag:

Alle artikler, som har været ugens artikel, kaldes stjerneartikler.

Der kan evt. også være andre måder for en artikel at blive en stjerneartikel (fx ved at have været månedens samarbejde eller månedens sportsartikel).

De allerbedste artikler kan blive guldstjerneartikler:

Hvis antallet af guldstjerneartikler ved et månedsskift er under 10% af antallet af stjerneartikler, stemmes der om hvilken artikel, der skal være guldstjerneartikel. Der skal hver måned også være valgmuligheden "ingen artikel".

Hvad synes I? Om ideen? Om navnene? --Palnatoke 30. apr 2006 kl. 15:52 (CEST)

Jeg er lidt skeptisk mht. at gøre alle "månedens samarbejde" til stjerneartikler, da det ikke er en garanti for kvalitet at artiklen har været en tur igennem samarbejdsmaskinen. Mht. ugens artikler lyder det i bund og grund som en fin ide da det, at de har været ugens artikel også ofte betyder at de er gode og fyldestgørende.

Der kunne evt. også oprettes en side hvor man kunne nominere artikler som man synes er fremragende?

Skal forskellen mellem "stjerneartikler" og "guldstjerneartikler" i øvrigt være en forskel á la forskellen mellem gode artikler og fremragende artikler?

Og så kan jeg i øvrigt bedre lide udtrykket "Fremragende artikler" (som initialmæssigt jo også læner sig op af den engelske). --Lhademmor 30. apr 2006 kl. 21:01 (CEST)

• Jeg vil gerne give mit besyv med her. Jeg har i længere tid været involveret i en diskussion omkring Good Article-projektet på en:. Hvis vi skal lære noget af de erfaringer man kan høste fra opbygningen af diverse vurderings-projekter på den engelske wikipedia (se fx Wikipedia:Version 1.0 Editorial Team/Assessment), så er det efter min mening, at der er brug for 2 slags: (1) Vurderingsprojekter som kun er niveauer i den generelle forbedringsproces af artikler, og (2) vurderingsprojekter som udgør en form for endemål for artikler. På en: er Featured Aticle-projektet klart et endemålsprojekt, og vi skal være meget påpasselige hvis vi vil oprette noget lignende, da FA på en: virkelig er *fantastisk* gode artikler. Hvis vi lægger niveauet for et projekt på da:, som også benytter sig af stjernen, for lavt, vil det være usammenlignligt med det engelske. Det vil fx synes mærkeligt for den almindelige bruger at gå fra en artikel på en:, som ikke engang er GA, til en dansk FA via interwiki, som er dårligere eller kun lige så god. Hvis nogen har tid, synes jeg omvendt vi skulle oprette et projekt på linje med Good Article på dansk wikipedia, der kun skal være en del af processen, og som Ugens Artikel kan ryge over i direkte. Kriterierne og proceduren fra Good Article-projektet skal dog, efter min mening ikke bare kopieres hertil kritikløst, da de på punkter både er for strenge og på andre for sløsede. Desuden vil jeg nok anbefale et andet navn end den direkte oversættelse "Gode Artikler", da 'godt' er et ord som mange kan lægge meget forskelligt i. Jeg vil istedet forslå et navn som Wikipedia:Lovende Artikler, hermed forstås det fra første færd, at der er tale om gode artikler, som dog kan (og vel på et tidspunkt skal) blive bedre. Hvad siger I? --Anjoe (Anders) 15. maj 2006 kl. 22:57 (CEST)

Jeg kan se et par problemer: Der bliver endnu en afstemning at tage stilling til. Det er ikke i sig selv et problem, men ved afstemninger om ugernes artikler og månedernes samarbejder er der kun få, der stemmer og jeg tvivler på, at det bliver bedre med endnyu en løbende afstemning. Jeg kan heller ikke rigtigt lide, at der skal komme endnu et system med metadata om artiklerne. Negative skabeloner til markering af korte uformaterede slettemodne ordbogsopslag er ok, da de har et klart formål. Læserne vil vel primært gå efter et emne og ikke efter gode/lovende artikler. Ugens artikler giver efter min mening anerkendelse nok. Rune Magnussen 15. maj 2006 kl. 23:21 (CEST)

Jeg kan se hvad du mener Rune. Men et projekt for gode/lovende artikler kan gennemføres uden afstemninger, som fx en:Wikipedia:Good articles/Nominations i øjeblikket bliver det. Her tildeles GA-status på baggrund af individuelle bedømmelser, der så bagefter kan klages over. Engelsk GA-status indebærer desuden ikke metadata om artiklerne i artiklen, men kun en skabelon øverst på diskussionssiden og at artiklen kommer på GA-listen. Vi kunne kopiere de komponenter. --Anjoe (Anders) 16. maj 2006 kl. 00:45 (CEST)

For lige at genoplive diskussionen: Jeg synes Anjoes forslag lyder rigtig godt og jeg synes da vi skulle prøve at opstille nogle regler for, hvad disse "lovende artikler" skulle være for nogen. Umiddelbart ville jeg nok synes at en artikel som Søren Kirkegaard er meget lovende. --Lhademmor 10. jun 2006 kl. 19:48 (CEST)

Igen

Nu da Månedens Tema og Månedens Samarbejde er ophørt tænkte jeg at vi lige kunne hive denne ide frem igen. Vi nåede vist aldrig rigtig frem til en konklusion. --Lhademmor 6. aug 2006 kl. 12:47 (CEST)

Ny diskussion

Se Wikipedia:Landsbybrønden/Anbefalede artikler

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

"Deep linking" og ophavsret i eksterne henvisninger

I Erhvervsbladet fra 14.11.2005 har advokat Peter Herskind svaret på et spørgsmål fra en webdesigner, der har modtaget et økonomisk krav fra krak.dk, fordi han har linket til en underside af www.krak.dk (linket fører til et kort og åbner i et nyt vindue). Advokaten svarer bl.a.: Der er tale om "deep linking", der medfører, at brugeren ikke kommer ind på Kraks forside og dermed ikke ser Kraks mange annoncører. Krak har en berettiget interesse i, at ingen leder brugerne uden om disse annoncer. Det faktum, at siden åbnes i et separat vindue, ændrer ikke noget i denne sammenhæng. Det er almindeligt anerkendt, at man ikke må foretage deep linking uden at have fået tilladelse dertil. Med andre ord er tommelfinger-reglen: Du må kun linke til hovedsiden. Vil du linke til en underliggende side, må du indhente tilladelse til det."

Den bør nok bemærkes og videregives derfor til orientering. --Sir48 (Thyge) 23. nov 2005 kl. 11:38 (CET)

Det er selvfølgeligt ikke rart, når Krak sender en regning ud, men jeg tror ikke ovenstående er korrekt - Efter sagen omkring dagbladende (Newsboostersagen ( Dansk-IT Netværk ->Afgørelser om ophavsret) var den almindelige konklusion at det kun var systematisk deep-linking der er ulovligt. Det er første gang siden at jeg har hørt det anfægtet.

Dansk IT Netværk skriver også i deres FAQ om ophavsret:

Der findes ikke regler for linking i ophavsretslovgivningen.

Det er almindeligt antaget, at linking er tilladt, når blot det sker loyalt. Brugeren skal fx kunne se, at man forlader et website og kommer over på et andet.

...

Man skal som udgangspunkt være varsom med at etablere en mere systematisk, automatisk og omfattende deep-linking, mens det antages, at der er et noget større spillerum for at etablere lovlige deep-links til enkelte konkrete artikler m.v., hvis dette i øvrigt sker på loyal vis.

I Danmark har vi kun én foreløbig retsafgørelse om deep-links i den såkaldte Newsbooster-sag. Under sagen blev der nedlagt forbud mod, at Newsbooster deep-linkede til artikler i diverse net-aviser.

Jeg mener det er almindeligt anerkendt at dybe links er en integreret del at internettets arkitektur, og at det kun er ulovligt i tilfælde af direkte og systematisk misbrug. -- vh. Nico 23. nov 2005 kl. 12:47 (CET)

Det er også min umiddelbare opfattelse, uden jeg har researcet ud over hvad jeg lige nåede at snuse til under sagen mod Newsbooster. Men det er da interessant, hvis Krak prøver at vende spørgsmålet igen. Mvh Malene Thyssen 23. nov 2005 kl. 18:06 (CET)

jeg forelagde indholdet af Nico's svar for det advokatfirma, som Peter Herskind arbejder for, hvilket gav følgende svar (/v. Hans-Henrik Kilfelt Queseth, advokat, LL.M.):

"Jeg kan supplerende oplyse, at det er generelt antaget i den foreliggende retspraksis at deep-linking godt kan foregå, men der stilles ganske store krav til loyal anvendelse, herunder at man reelt set skal have tilladelse til at deep linke. Det er denne loyale anvendelse, som bl.a. medfører, at det meget tydeligt skal fremgå, at man deep linker til en anden hjemmesides undersider. Det blev bl.a. fastslået ved de amerikanske ticketmasterdomme og Shetland times vs. Shetland news sagen.

I sidstnævnte tilfælde indgik man forlig om, at deeplinkeren tydeligt skulle anføre, at der var tale om et andet websites nyhed, som man linkede til. Dette skulle gøres ud for hvert link.

Jeg er ikke enig i den udledning, som der foretages i forbindelse med newsbooster-sagen. Det er efter min opfattelse et skærpende forhold, at man systematisk deep linkede til flere artikler i diverse netaviser. Men det afgørende i sagen, efter min opfattelse, er, at man deep linkede og dermed omgik de pågældende netavisers bannerannoncer. Dermed er der tale om en krænkelse uanset om der kun deep linkes til 1 artikel eller flere hundrede.

Problemstillingen er ligeledes blev drøftet af Prof. Mads Bryde Andersen i hans bog "IT-retten", 2. udg., Gjellerup. Heri behandles bl.a. i detaljer spørgsmålet om robottering og indeksering via søgemaskiner. I samme bog behandler Mads Bryde Andersen også en lang række andre domme vedrørende spørgsmålet om deep linking.

Det er korrekt, at ophavsretsloven ikke specifikt behandler netop problemstillingen om deep linking eller for den sags skyld almindelig linking.

Problemet er dog sjældent særlig stort, fordi de fleste sites ikke ser nogen problemer med, at der deep linkes til undersider på sitet."

Det er jo nærmest sidste sætning, vi lever efter, men man skal altså være opmærksom på deep linking - det er jo mildest talt ret flydende, hvem som anser deres websted for en indtægtskilde og pludselig sender regning på manglende præsentation af banner-annoncer. Vi skal nok være noget mere forsigtige, end vi har været, bl.a. med at linke til aviser og tidsskrifter... --Sir48 (Thyge) 23. nov 2005 kl. 19:16 (CET)

Som jeg ser problemet nu, kan man desværre godt påstå at vi deep-linker systematisk. IMHO er en meget stor del af vores eksterne henvisninger deep-links, og f.eks. artiklerne om politikerne, har alle en link til Folketinget, hvis de nu sidder der. Men hvis hver link skal vise, hvis der deeplinkes, må det indføjes i stilmanualen at man skal skrive links som:

[http://www.url.dk/underside.htm www.url.dk/underside.htm] beskrivende tekst

--Jørgen 23. nov 2005 kl. 19:35 (CET)

I de sammenhænge (jeg husker) hvor der har været tale om systematisk deep-linking, har der været tale om robotprogrammer som udnyttede en konkret database systematisk, og det er der jo slet ikke tale om her . Jeg kan ikke se at vores måde at lave henvisninger på er anderledes end som resten af nettet fungerer, eller forsåvidt også almindelige analoge literaturhenvisninger: se denogden bog side 97. Vi skal vel ikke være pionerer indenfor at begrænse et frit spillerum på nettet.

Forøvrigt har vi tilladelse til at anvende Folketingets materiale. -- vh. Nico 23. nov 2005 kl. 21:30 (CET)

Stadig enig med Nico :-) - Desuden har vi jo på Wikipedia en yderligere markering af når vi linker til eksterne sider med den lille pil for enden af linket. Men derudover synes jeg det er en god ide at man tydeliggør hvor man linker til ved at angive adressen som Jørgen har skrevet det herover. De fleste steder nøjes vi jo med at linke til eksterne sider i Kilder/Henvisninger-afsnittet, og der mener jeg ikke det ville virke udpræget forstyrrende at gøre det på den måde. (Vi har tilladelse til at anvende Folketingets materiale med kildeangivelse og tidsstempel - tidsstemplet var ret vigtigt for dem!). Hvad siger juristerne til kildeangivelser, der samtidig er deep-links? Man skulle umiddelbart tro at præcise kildeangivelser var af det gode? Mvh Malene Thyssen 23. nov 2005 kl. 21:40 (CET)

Efter et hurtigt sandkasseeksperiment har jeg genopdaget, at hvis man laver URL'er uden wikiformatering, bliver de genkendt som disse og man kan nøjes med at skrive beskrivelsen bagefter. Eksempel: http://dr.dk/idiot – Junior. Rune Magnussen 23. nov 2005 kl. 22:23 (CET)

Translation

Can anyone translate this (Blev stiftet som et arbejderhold fra Fiat Motor Co-fabrikken.) danish sentence - I need it for a new article. Thank you -- 80.121.13.210 24. nov 2005 kl. 16:35 (CET)

translates to: "Was founded as a team of workers from the Fiat Motor Company". --Sir48 (Thyge) 24. nov 2005 kl. 19:56 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Oversættelse

Må man gerne oversætte artikler fra engelsk til dansk, uden at tilføje eller redigere noget? Spørgsmålet vil måske virke dumt for erfarne brugere, men jeg er meget, meget ny på Wikipedia!

Du er endda meget velkommen til at oversætte kvalitets-artikler fra engelsk (eller andre sprog) til dansk. Vi opforder til det. God arbejdslyst, og spørg endelig, hvis der er flere ting. Hvis du vil have live-hjælp kan jeg opfordre til at gå på den danske Hjælp:Chat. Mvh.--Anjoe (Anders) 30. nov 2005 kl. 16:37 (CET)

Tak. Mvh. Thrane

Jeg ved ikke hvad du har i tankerne, men kig evt. på de efterspurgte artikler eller projektet ugens oversættelse, hvis du savner et godt udgangspunkt. Det er også helt i orden at oversætte artikler om emner, der interesserer dig, og som mangler her hos os (det har jeg selv gjort en del). - Kåre Thor Olsen (Kaare) 30. nov 2005 kl. 17:02 (CET)

Jeg er helt enig i ovenstående, men tilføjer lige en advarsel fra en velkendt "deltager" på dansk wikipedia: "Hold dig fra at oversætte artikler om emner, du ikke selv forstår". Det går ofte grumme galt... --Sir48 (Thyge) 1. dec 2005 kl. 09:28 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Julequiz

En julekugle

Lidt shameless self-promotion: Jeg har lavet en julequiz. --Palnatoke 1. dec 2005 kl. 08:34 (CET)

Og her i dag sluttede quizzen så med Thyge som vinder. Til lykke til Thyge, og tak til alle deltagere. --Palnatoke 25. dec 2005 kl. 17:58 (CET)

Godt initiativ Palnatoke, det har været hyggeligt at deltage :-) Mvh Malene Thyssen 25. dec 2005 kl. 21:13 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Faktabokse om lande

Er der en dansk skabelon til faktabokse om lande?

Ja: Skabelon:Infoboks_land - Kåre Thor Olsen (Kaare) 1. dec 2005 kl. 17:39 (CET)

Jeg skrev spørgsmålet, havde glemt at logge på. Mvh. Thrane 1. dec 2005 kl. 17:40 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Hvordan bruger man skabeloner?

Sikkert et dumt spørgsmål, men jeg kan ikke hitte ud af det.

Hvordan bruger man en skabelon?

Jeg kan fx se at der er en skabelon for beskrivelse af kirker. Hvis jeg nu så vil skrive om en kirke, hvordan bruger jeg så denne skabelon?

Man bruger tuborg-klammer: Således indsættes eksempelvis Skabelon:DBL ved at skrive {{DBL}}. Hvis der er parametre, følger de efter en | (og hvis der er flere, adskilles de med |). --Palnatoke 5. dec 2005 kl. 06:36 (CET)

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Nonsensoprettelser

På enwiki har man fjernet muligheden for at anonyme (altså folk, vi kun kender IP-adressen på) kan oprette artikler; de kan stadig redigere i artikler, men altså ikke oprette nye. Var det en idé at gøre ligeså her hos os? Hvor stort et problem synes vi, nonsensoprettelser er? Vi kan også vente lidt og få deres erfaringer med, naturligvis. --Palnatoke 7. dec 2005 kl. 09:33 (CET)

Jeg har tænkt tanken engang i et svagt øjeblik, men vidste ikke at de havde lavet nummeret på en. Egentlig synes jeg at det strider en smule imod grundtanken, men på den anden side må der være mening med galskaben. Lad os overveje det mens en: gør deres erfaringer.--Jørgen 7. dec 2005 kl. 12:22 (CET)

Nu hvor vi er i gang med kontroversielle forslag, vil jeg i stedet foreslå at vi blokerer for folkeskoler. Størstedelen af vandalismen kommer der fra. Jeg kan ikke forestille mig, at vi alligevel kan få kvalitetstilføjelser fra de steder, og de kan jo trods alt stadig læse siden. Jeg mener det vil gøre vores arbejdsbyrde med hærværksbekæmpelse meget lettere og sikre at kvaliteten af Wikipedia samlet stiger. --Maitch 7. dec 2005 kl. 14:19 (CET)

Min mening om dette, er at det må være noget I administratorer, der sidder med den største hærkværksbyrde må finde ud af med hinanden. Men bortset fra det, så er der jo selvfølgelig ulemper ved at forbyde, IP'er at oprette. Som Wales også pointerer, så kan det mindske væksten, og vi har jo ikke - imodsætning til en: - det problem endnu, at vi bliver taget så alvorligt, at der fra offentlighedens side er krav om kvalitet. Forresten Maitch, mener du ikke selv, at Wikipedia:Hærværk er et brugbart værktøj til selektiv blokering af fx skoler? --Anjoe (Anders) 7. dec 2005 kl. 15:41 (CET)

Jeg ved godt mit forslag er kontroversielt. Jeg siger bare at jeg hellere vil lukke for folkeskoler end at lukke for at anonyme kan oprette nye artikler. I øvrigt tak for linket. Det havde jeg ikke selv opdaget. --Maitch 7. dec 2005 kl. 15:46 (CET)

Er der nogen folkeskolelærere der redigerer Wikipedia fra skolernes maskiner? Jeg har det indtryk at skolelærere generelt er gode bidragydere.--Per Abrahamsen 7. dec 2005 kl. 19:00 (CET)

Jeg ved ikke, om der er folkeskolelærere, der redigerer fra deres arbejdsplads. Derimod gør jeg det selv fra min arbejdsplads (DCJ), og det vil jeg gerne blive ved mmed at have mulighed for. Så hvis I lukker for folkeskolerne, bør I være opmærksomme på, at I kan komme til at skade erhvervesskoler, som er på det offentlige skolenet.

Min erfaring er, at eleverne hos os er næsten alt for respektfulde: de tør ikke forsøge at rette selv den mindste fejl, - hvor åbenlys den end er. Og så skulle jeg forresten hilse fra mange af dem og takke for indsatsen. Den bliver værdsat og berømmet meget!

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik

Holland - nederland

Der er to skribenter som kæmper for at Holland skal omdøbes til Nedreland på dansk, disse skaber nye danske navne på områder i Holland. Og skaber mange artikler og Kategorier som skal underbygge deres politiske mål. Er der ikke nogen som har magt til at stoppe dem.?

Hvis ikke; hvad bliver så det næste? Nazistiske artikler eller en positiv totur artikle? Haabet 8. dec 2005 kl. 08:42 (CET)

Godwin's law -- Anders Wegge Jakobsen (diskussion) 8. dec 2005 kl. 08:54 (CET)

Det næste bliver med stor sandsynlighed at nogen bliver træt af Haabets kværulanteri og blokerer ham i meget lang tid. --Palnatoke 8. dec 2005 kl. 09:05 (CET)

Betegnelsen “Nederland” findes ganske enkelt ikke på dansk. Landet hedder “Nederlandene”, altså en flertalsform. Og at kalde landet for “Holland” svarer lidt til at kalde Danmark for Jylland. En lignende misforståelse findes i øvrigt — desværre fordi det i mange år har været gængs i pressen — med hensyn til “Storbritannien”. Denne betegnelse dækker kun øen, det vil sige England, Skotland og Wales. Imidlertid hører også Nordirland med til landet, hvis fulde navne er “United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland”, og den korrekte betegnelse på dansk er derfor “Det Forenede Kongerige”.
--212.66.74.128 16. feb 2014, 15:08 (CET)

Det er en knap ni år gammel diskussion, som du tager op. Er der sket noget interessant siden dengang, eller er der noget konkret du tænker på i nutidig kontekst ?

Du har helt ret i, at der er mange, der roder rundt i landebetegnelser, og det kan man jo så ærgre sig over, men er det ikke et konkret problem, er dette vel næppe stedet at drøfte sædernes forfald. Pugilist (diskussion) 16. feb 2014, 15:17 (CET)

Noter

Redigér · Overvåg · Se kun underside · Historik