Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Bluie West var kodenavn for en række installationer, som det amerikanske militær anlagde på Grønlands vestkyst tidligt i 2. Verdenskrig. Tilsvarende anlæg på østkysten blev kaldt Bluie East.

Amerikanske Bluie West-installationer

Herunder ses en liste over de ni installationer, det amerikanske militær anlagde på Grønlands vestkyst i årene 1940-1943.

  • Bluie West One (1) – flyvebase ved Narsarsuaq anlagt i juli 1941 på en flad sandslette. Første fly landede januar 1942.
  • Bluie West Two (2) – landingsbane ved Kipisako nær Ivittuut, ikke anvendt.
  • Bluie West Three (3) – radio- og vejrstation på øen Simiutak (Simiutaq) nær Narsaq. Anlæg påbegyndt november 1942.
  • Bluie West Four (4) – mindre flyveplads ved Marraq/(Marrak Point) nær Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat. Første landing oktober 1942.
  • Bluie West Five (5) – vejrstationen ved Egedesminde/Aasiaat. Etableret i 1942.
  • Bluie West Six (6) – vejrstation ved Dundas, udviklede sig efter krigen til Thule Air Base. Anlagt 1943.
  • Bluie West Seven (7) – flådebasen Kangilinnguit/Grønnedal; beskyttelsen af kryolitminen i Ivittuut begyndte i sommeren 1940, men først i april 1943 blev Grønnedal officielt indviet.
  • Bluie West Eight (8) – flyvepladsen Søndre Strømfjord (Kangerlussuaq) etableret i oktober 1941.
  • Bluie West Nine (9) – lys- og radiofyr på Cruncher Island (Simiutak) nord for Kangaamiut. Anlagt i september 1942 som støtte for indflyvningen til Bluie West Eight, Søndre Strømfjord.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig