Navnet Cuzco betyder 'Verdens navle', og byen var Inkarigets politiske og religiøse hovedstad. Fra midten af 1400-tallet blev den ombygget under inkaherskeren Pachacuti.
Byens grundplan var udformet som en puma, hvis hoved repræsenteredes af Sacsahuamán, et militært, religiøst anlæg på en bakke mod nord, mens halen var to floders sammenløb. Området mellem pumaens for- og bagben udgjordes af en stor, offentlig plads.
Cuzco var det geografiske centrum i inkariget Tawantinsuyu, hvorfra fire hovedveje udgik til de fire dele af riget. Hellige kultsteder lå langs imaginære linjer, som udgik fra hovedstaden.
Cuzco var, i overensstemmelse med traditionen i Andeskulturerne, opdelt i to områder, en øvre og en nedre bydel, til hvilke inkaherskerne og deres familier var knyttet. De afdøde, mumificerede inkaherskere blev fremvist i procession under særlige ceremonier. Både de afdødes og den regerende inkaherskers hushold befandt sig i Cuzco. Som det religiøse center havde byen et soltempel, Coricancha, på det sted, hvor nu Santo Domingo-kirken ligger.
Inkaernes paladser og templer blev bygget af kolossale sten, der blev slebet til, så de nøje passede sammen. Efter ødelæggelsen af Cuzco under inkaernes forsøg på at tilbageerobre byen fra spanierne i 1536-37 blev mange bygninger genopført i inkastil. Cuzco blev ramt af voldsomme jordskælv i 1650 og 1950.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.