Edward Gierek, 1913-2001, polsk politiker, generalsekretær for Kommunistpartiet 1970-80. Gierek engagerede sig politisk i Frankrig i 1930'erne og deltog i den belgiske modstandsbevægelse under 2. Verdenskrig. I Polen gjorde han fra 1948 karriere i Kommunistpartiet og blev i 1956 medlem af politbureauet. Ved Gomułkas fald i 1970 valgtes Gierek til førstesekretær og dermed reelt til Polens leder. Inden for rammerne af etpartisystemet og planøkonomien søgte han at modernisere Polen med åbne diskussioner i massemedierne og i parlamentet; industrien skulle moderniseres ved hjælp af lån i Vesten. Fra 1976 var Giereks styre svækket pga. voksende økonomiske problemer og en opposition bestående af arbejdere, intellektuelle og kirken. Efter udbredt social uro blev han i 1980 fjernet fra magten og i 1981 ekskluderet af partiet og frataget alle embeder.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.