Fanø

Den øverste del af undergrunden på Fanø består af fede, lerholdige aflejringer fra før de seneste istider. De øverste lag ligger i en dybde af ca. 35 m – og oven på de gamle lerlag ligger der havaflejrede lag fra en varm mellemistid, Holstein.Holstein-mellemistidens aflejringer blev senere dækket med tykke lag af smeltevandssand- og grus på op til 15‑20 meters tykkelse samt tynde lag af smeltevandsler fra Weichsel, vores seneste istid.

I tiden efter istiden begyndte for alvor opbygningen af den ø, vi kender i dag. Havet eroderede kystklinter, transporterede og aflejrede 10-20 m tykke lag af marint sand langs Fanøs syd-, vest- og nordkyst. På østkysten ind mod fastlandet afleverede bølgerne i stedet marskaflejringer af sand, silt og ler sammen med organisk materiale.

Senere er store dele af øen med vindens og sandets hjælp blevet dækket af metertykke lag af flyvesand. Flyvesandet har skabt øens enorme klitlandskab, der veksler mellem højdedrag og lavningen – en proces og landskabsdannelse, der sandsynligvis aldrig hører op.

Fanø hører til blandt de fladeste landskaber i Danmark. Mange steder på øen er der risiko for oversvømmelser, og der er mange steder grøfter til at lede overfladevand væk fra større områder.

Grøfterne skal holdes ved lige, så vandet får mulighed for at flyde frit – og de skal derfor jævnligt oprenses og holdes vedligeholde. Sådan var det også i gamle dage, hvor grøftegraversker var med til at sikre mod oversvømmelser.

Trods det flade land er Fanø alligevel et af de steder i Danmark med de fleste navngivne bakker i forhold til øens areal. Bakketoppene ligger næppe meget højere end godt 20 m.o.h., men de er markante og synlige i landskabet. Som de højeste udkigspunkter har øens bjerge åbenbart haft så stor betydning, at de hver især har fået tildelt et navn.

• Vadehavet
• Nordby
• Sønderho
• Sønderho Mølle
• Vadehavet
• Fanø Kommune – historie

• Fanø Kommune