Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Faktaboks

Sogn
Hammel Sogn
Provsti
Favrskov Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Favrskov Kommune
Hammel Kirke
Hammel Kirkes ældste dele er skibet og koret, som er bygget af granitkvadre. Tårnet blev tilbygget i senmiddelalderen, men fik sit nuværende udseende ved en ombygning i 1880'erne. Koret blev udvidet i 1600-tallet, og forlængelsen er tydelig i murværket. Foto: 2006.
Af .

Hammel Kirke er en romansk landsbykirke, som i lighed med andre kirker bygget i samme periode har gennemgået flere ombygninger i sin eftertid – både i senmiddelalderen, hvor tårnet blev bygget på, og efter middelalderen, hvor grevskabet Frijsenborg ejede kirken, hvilket har sat spor i inventar såvel som bygning.

Kirken ligger midt i byen Hammel i Midtjylland, ca. 24 km nordvest for Aarhus.

Kirkebygning

Kirken består af et kor og skib fra romansk tid (ca. 1050-1275). Senere i middelalderen, i gotisk tid (ca. 1250-1550), blev et tårn føjet til skibets vestende. Koret blev udvidet i starten af 1600-tallet, og gravkapellet ved korets østgavl er fra 1737.

I dag står kirken i blank mur med synlige byggematerialer, mens taget er belagt med bly.

Den romanske kirke

Hammel Kirke
Hammel Kirkes sydportal er en oprindelig detalje fra kirkens opførelse i romansk tid. Tympanonblokken er dekoreret med et relief med et krucifiks i midten, en engel og en person med et røgelseskar. Foto: 2006.
Af .
Licens: Gnu FDL

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hammel Kirke, hvor de ældste dele er bygget af granitkvadre. Kirkens grundplan har været den traditionelle, romanske grundplan med skib og et lidt smallere kor mod øst.

Af oprindelige detaljer kan nævnes kirkens sydportal, hvis udhuggede søjler og halvcirkelformede døroverligger, et såkaldt tympanon, er bevaret. Tympanonblokken er udsmykket med et relief med krucifiks, som flankeres af en flyvende engel og en person, der svinger med et røgelseskar. Også nordportalen er dekoreret – dog med mere enkle motiver.

Tilbygninger

Hammel Kirke set fra nordøst
Ved korets østgavl blev der i 1737 bygget et gravkapel. Indtil da var kirkens grundplan den traditionelle romanske med skib og et smallere kor mod øst. Foto: 2006.

Tårnet mod vest er opført i senmiddelalderen, men siden bygget om ad flere omgange, således at det eksisterende tårn i alt væsentligt er en nyopførelse. Det oprindelige tårn, der er bygget i munkesten, gotikkens foretrukne byggemateriale, havde trappeformede kamtakker på gavlene mod øst og vest – et typisk træk ved den senmiddelalderlige arkitektur. Tårnet blev ombygget og forhøjet i 1881-1882 med et højt pyramidespir.

Gravkapellet mod øst er via en bred, fladbuet åbning sat i forbindelse med kirkens indre. Rummet har hvælvet midtparti med bemalet og forgyldt stuk, der forestiller initialerne for kirkeejeren, greven af Frijsenborg.

Inventar i Hammel Kirke

Kirkens inventar bærer særligt præg af de renæssanceinventarstykker, som grevskabet Frijsenborg fik lavet til kirken.

Inventar fra renæssancen

Altertavlen består af en nygotisk portalopbygning samt et maleri af Kristus med alterkalken fra 1849. Malerirammen har trekantgavl, som krones af et kors. Foran altertavlen blev der i 1977 ophængt en metaldekoration, en halvrund ’krone’, udført efter forslag af Bent Exner.

Den barokke fontehimmel ophængt over døbefonten er fra omkring 1730 og oprindeligt hjemmehørende i Uth Kirke. Den blev i forbindelse med 1890’ernes istandsættelse af Hammel Kirke overført hertil. Den er formet som en ottekantet baldakin med skårne draperier og frynsepartier.

Den store prædikestol fra 1694 i såkaldt akantusbarok har fire fag udsmykket med reliefskårne akantusranker med frugtbundter og roser. Lensgreveparret Niels Friis og Christine Sophie Reventlows kronede våbener ses også.

Gravminder

I kirkerummet er der flere mindetavler, såkaldte epitafier, over adelige med forbindelse til Frijsenborg med gravskrift over den afdøde. Flere har portrætmalerier og skulpturer.

Indmuret i korets nordvæg ses et fornemt stenhuggerarbejde i form af en portrætfigursten sat over lensmand Waldemaar Parsberg og hustru Idde Løcke fra starten af 1600-tallet. Her ses ægteparret i hel figur og i henholdsvis rustning og lang kjole. Andre ældre gravsten ses flere andre steder i kirken.

Det Frijsenborgske gravkapel, som er indrettet i 1738, har gitterværksportal med store, kronede monogrammer. Kapellet rummer i dag otte store marmorkister fra slægten – iblandt er grever, grevinder og disses børn.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig