Ivangorod

Den russiske zar Ivan 3. anlagde i 1492 en fæstning lige over for Den Tyske Ordens borg i byen Narva, kun adskilt af floden af samme navn. Borgen blev bygget ad flere omgange, men nåede sit nuværende udseende i 1600-tallet. På trods af dens manglende modernisering forblev den i militær brug indtil anden verdenskrig, hvor den blev beskadiget. Mellem 1964 og 1994 restaureredes den.

I løbet af nogle årtier opstod der en bosættelse i fæstningens beskyttelse; de var begge opkaldt efter zaren. Ivangorod var i svensk besiddelse fra 1581 til 1590, derefter – formelt ved Freden i Teusina – på russiske hænder og igen fra 1612 til 1704 under svensk herredømme. I 1704 erobrede Rusland Ivangorod på ny.

Ved Freden i Tartu 1920 kom Narva, Ivangorod og den allervestligste del af Ingermanland under Estland, der nu blev selvstændigt. Den sovjetiske okkupation i 1940 medførte, at nogle af Estlands østligste egne i 1944/45 blev tillagt Den Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik, heriblandt området øst for floden Narva.

Ved Estlands genvundne selvstændighed i 1991 forblev Ivangorod i Rusland. Grænsen mellem Rusland og Estland (og dermed EU) forløber derfor nu mellem Ivangorod og Narva.

Fra 1617 til 1649 havde Ivangorod byrettigheder. Derefter blev den en forstad til Narva og forblev det indtil 1945 på trods af byens omskiftelige historie. I 1954 fik Ivangorod bystatus igen.

• Narva