Jelgava er en by i Letland ved floden Lielupe i provinsen Zemgale. Byen ligger 40 kilometer sydvest for Riga. Den har ca. 32.100 indbyggere (2024), mens den omgivende region, der også hedder Jelgava, har 54.700 indbyggere (2024).
Mitau indtil 1917 (byens tyske navn); Mitava
Jelgavas befolkningstal er faldende. Fra 2012 til begyndelsen af 2024 er antallet af indbyggere i regionen faldet med 6,1 procent fra 58.280 til 54.701, mens selve Jelgava by har oplevet et større fald med 8,2 procent fra 34.021 til 32.053 indbyggere.
Jelgava er en multietnisk by, hvor andelen af russisktalende, primært russere, hviderussere (belarusere) og ukrainere udgjorde 22 procent af i 2024 og andelen af lettere 73 procent, hvilket er en stigning med 8 procentpoint fra 65 procent i 2012. I 2022 blev det opgjort, at 1.083 indbyggerne havde russisk statsborgerskab.
Med åbningen af den første jernbane til Riga i 1868 og senere strækninger til havnebyen Liepāja blev Jelgava et trafikknudepunkt og industricenter i Letland. Under genopbygningen efter 2. Verdenskrig etableredes en minibus fabrik under navnet Rigas Autobusfabrik (Rīgas Autobusu Fabrika), der også fik produktionsfaciliteter i Armenien og kendt som RAF-Latvija leverede virksomheden til hele det sovjetiske marked. RAF producerede omkring 300.000 minibusser inden virksomheden gik konkurs og lukkede i 1998.
I dag (2022) er industriproduktionen, herunder dele til biler, både når det måles som omsætning og værditilvækst, stadig det vigtigste erhverv. Over 40 procent af dem i arbejde pendler imidlertid til andre byer, primært til Riga med 35 procent alene.
De første indbyggere, den baltiske stamme semgallerne, bosatte sig ved folden ca. 2000 f.v.t. og gav samtidig navn til regionen Semgallen, på lettisk Zemgale.
Jelgava nævnes første gang i skriftlige kilder i 1200-tallet, hvor Den Tyske Orden første korstog i Letland. I 1219 antog de første semgallere kristendommen, og i 1265 påbegyndte de tyske riddere bygningen af en borgen Mitove, som udgjorde et støttepunkt for erobringen af hele regionen og korstoget mod Litauen.
I 1561 blev de tyske riddere besejret af polske og litauiske styrker. Selv om området faktisk blev kristent, blev ordenen til sidst besejret af en forenet polsk-litauisk styrke i 1561. Jelgava blev herefter hovedsædet for Hertugdømmet Kurland, som strakte sig fra Liepaja ved kysten mod vest, Kolka i nord og Daugavpils (Dünaburg) mod sydøst.
I 1738 påbegyndtes opførelsen af paladset i Jelgava som residens for hertugerne, men blev arbejdet blev først færdigt i 1772.
I 1795 var hele hertugdømmet blevet annekteret af det russiske imperium, og Jelgava blev, frem til 1915, det administrative center for det russiske guvernement Kurland (lettisk Kurzeme). I forbindelse med den Franske Revolution fik den senere Louis 17. et midlertidigt ophold i paladset mellem 1798 og 1801, og igen fra 1804 til 1807.
Paladset huser i dag Letlands Landbrugs Universitet. Universitetet blev etableret i 1919, som en afdeling af Letlands Universitet i Riga, men i 1939 omdannet til Jelgavas Landbrugsakademi. I 1991 blev det anerkendt som universitet, og fra 2018 fik Letlands Landbrugsuniversitet det engelske binavn Latvia University of Life Sciences and Technologies.
Under 1. Verdenskrig, den russiske revolution og den følgende lettiske kamp for selvstændig var Jelgava flere gange skueplads for kamphandlinger.
Under 2. verdenskrig skiftede Jelgava hænder tre gange. Først ved den sovjetiske besættelse i 1940, dernæst efter den nazityske invasion af Sovjetunionen i 1941 og fra 1944 af Sovjetunionen igen. Det estimeres, at omkring 90 procent af alle bygninger i byen var ødelagt eller stærkt beskadiget og det jødiske samfund, som havde udgjort omkrig 7 procent af indbyggerne forsvandt i Holocaust.
Genopbygningen af Jelgava som industricenter betød en betydelig indvandring af borgere fra de øvrige Sovjetrepublikker.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
_in_Latvia.svg){kind=link}
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.