Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Faktaboks

John Petersson

Piskeriset

Født
22. januar 1970, Jyllinge

John Petersson er en tidligere dansk paraatlet og nuværende formand for Parasport Danmark. I sin aktive karriere deltog han i svømning ved 5 Paralympiske Lege (1984, 1988, 1992, 1996 og 2000) og vandt medaljer ved dem alle. Samlet set vandt John Petersson 6 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer.

John Peterssons sportslige karriere

John Petersson er født med forkortede ben og forkortede arme og med misdannelser. I 1980’erne blev han kendt i den danske offentlighed som ”Piskeriset”, idet hans forkortede arme roterede så hurtigt i vandet, at de nærmest piskede skum omkring ham.

John Peterssons resultater i de 5 Paralympiske Lege

  • 1984: 2 guld i 25 rygcrawl og 25 m fri svømning
  • 1988: 4 guld i 25 m rygcrawl, 25 m brystsvømning, 100 m fri svømning og 50 m fri svømning.
  • 1992: 1 sølv i 100 m brystsvømning og 1 bronze i 150 m medley
  • 1996: 1 sølv i 50 m brystsvømning og 3 bronze i 150 m medley, 50 m butterfly og 100 m fri svømning.
  • 2000: 3 bronze i 150 m medley, 50 m butterfly og 200 m fri svømning.

Resultater ved paraverdensmesterskaberne

  • 1998: 2 sølv i 50 m butterfly og 50 m rygcrawl og 2 bronze i 50 m brystsvømning og 150 m medley

John Peterssons øvrige karriere

John Petersson
John Petersson. Foto fra 2015.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Efter gymnasiet uddannede John sig som svømmetræner på Trænerskolen i Aalborg, hvorefter han først læste en bachelor i HA-matematik og efterfølgende cand.merc.aud. (kandidat i revision) på CBS. I 2003 blev han statsautoriset revisor og arbejdede i en årrække i KPMG og i EY. I 2014 startede han sit eget firma.

Efter sin svømmekarriere gik John Petersson ind i bestyrelsesarbejdet for Parasport Danmark, og i 2018 blev han formand for forbundet. John Petersson har desuden været præsident for den europæiske paralympiske komite og sidder i bestyrelsen for IPC (International Paralympic Committee).

Hæder og priser

I 2009 fik John Petersson Kulturministerens Handicapidrætspris.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig