Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Faktaboks

Leon Feder
Født
13. februar 1933, København
Død
12. april 2013

Leon Feder var en dansk instruktør og teaterleder. Leon Feder debuterede som instruktør i 1956 og markerede sig i et solidt repertoire bl.a. tilknyttet DRtv med fx Leif Panduros I stykker 1966, Strindbergs Spøgelsessonaten 1968 og Arnold Weskers Sulevælling 1970.

Chef for Aalborg Teater

I perioden 1973-1981 var Leon Feder chef for Aalborg Teater, hvor han opførte et ambitiøst repertoire med bl.a. Ibsens En folkefjende 1975, Peter WeissMordet på Marat 1976 og P.O. Enquists Tribadernes nat 1977, men også udviklede en interesse for musicalen, fx Jerry Bock og Joseph Steins Spillemand på en tagryg 1974, som han kom til at instruere på flere teatre, også udenlandske.

Chef for Nørrebro Teater

1981-2001 var Leon Feder chef for Nørrebro Teater. Han åbnede med et forsøg på at fastslå teatrets lokale tilknytning med Finn Methlings lejlighedsstykke Nørrebros lyksaligheder og insisterede længe på at tilføre dets underholdningsprofil seriøse indslag som Shelagh Delaneys En duft af honning 1983 og Tennessee Williams’ Omstigning til paradis 1987, men spillede også lystspil som Michael Frayns Larm i kulissen 1983, gentaget i 2000 som Koks i kulissen, og musicals fx Jim Jacobs og Warren Caseys Grease 1997 og slutforestillingen, Oscar Hammersteins Showboat, begge i egen iscenesættelse.

Leon Feder modtog i 1967 Teaterkatten.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig